Cea Serin er ude med deres kun andet album på et årti. Det lange tilløb har resulteret i et formfuldendt album af suveræne musikere. Her inkorporeres forbilleder som Dream Theater, Queensrÿche og Iced Earth i ét og samme lydbillede, og det er frygtindgydende godt. Særligt når der også bliver plads til inspiration fra At The Gates og Carcass

10 år undervejs, og de er kun lige begyndt

Cea Serin blev oprindeligt dannet i 1997 men deres seneste album, "...Where Memories Combine..." udkom tilbage i 2004. Højfrekvensudgivelser er dermed ikke bandets varemærke og der er derfor ikke noget at sige til, hvis du ikke kan grave dem frem inde bag pandebrasken. Personligt havde jeg i hvert fald ingen erindring om bandet. 

Holy Shit!

Albummet starter med “Holy Mother” - og holy shit! Dét her er godt. Her er både iørefaldende riffs og en growlende vokal kombineret med clean vokal. En vokal der leder tankerne i retning af Matt Barlow fra Ashes Of Ares (ex-Iced Earth). 

Nummeret er på den anden side af syv minutter langt, og det er dermed et af albummets korteste. Ja, der bliver med andre ord progget godt igennem på dette album. Der er masser af soloer, temposkift, jazzede sekvenser og almindelig spilleglæde - Den slags, som kendetegner overskud. Du får alt det bedste fra genren, bare lidt mere alsidigt. Bandet kalder det: ”mercurial metal” *) – og du er ikke alene! Wikipedia mangler også en forklaring på dette… 

De første syv minutter flyver af sted, og ubemærket er næste nummer, “The Illumination Mask”, i gang. Endnu engang er forsanger Lamm i stand til at kombinere en growlende vokal med melodisk sang og nummeret er enestående. 

Albummet afsluttes med en finale på 20 minutter. Lamm tryller med båndløs bas, og der er tonsvis af afvekslende guitar og keyboard. Det er svært at bevare overblikket, men udtrykket er overvældende og detaljerne er fantastiske. Hvorfor har jeg aldrig hørt om dem før? 

Der er naturligvis også en ballade; “Ice”. Behøver jeg næste at sige det? Endnu en utrolig vokal præstation. Nu kombineret med jazzede toner, akustisk guitar og afslappet percussion. Chill out, my friend…  

Fra lounge til thrash

Albummet er en konstant vekselvirkning, og vi får alt fra smækker lounge over hardrock til thrash. De ti år som albummet har været undervejs er blevet brugt yderst koncentreret. Dette album er netop til dig, der går lidt mere op i detaljen end de fleste andre... 

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Produktionen er til tider liiiige lidt for digital, kompositionerne lidt for fortænkte og coveret ligner sammensat clip-art. Men hvis du kan se bort fra den slags, er det bare om at hoppe ombord.  

Jeg har lovet mig selv, at jeg huske dette band – også når de er albumaktuelle igen om 10 år. 

*) mercurial metal: Det bedste fra Dream Theater og Fates Warning kombineret med de melodiske elementer fra At The Gates og Carcass