De færreste vil nok have hørt om dette band, hvilket ikke er så mærkeligt da deres forrige plader var i deres modersmål Ungarsk. Bandet spiller progressiv metal i den samme skuffe som Dream Theater, Symphony X og vor egne Beyond Twilight, men uden at nå samme kvalitetsmæssige egenskaber som disse ejer. Mest irriterende er sangeren som ofte følger guitarernes melodi linjer til punkt og prikke, hvilket ærlig talt lyder ret så åndssvagt i de mere snørklede passager. Mandens stemme minder ellers til tider om Russel Allen (Symphony X), men uden at have den samme genemslagskraft. Desværre for pladen savner jeg også lidt mere nosser i lyden, da den er gennemsyret af orgel og keyboard, en hvilket nogle nok ville mene er positivt. Desuden er sangene også noget daterede, da dette her lyder som noget man kunne have udgivet midt i halvfemserne. For prog metal inficerede er dette nok en interessant skive, men for den "normale" headbanger vil der ikke være meget at komme efter.