Carnal Demise  - Carnal Demise

Carnal Demise

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Thrash metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Finland har det med at være ramme for en masse metalbands. Ensiferum, Nightwish, Fintroll, Korpiklaani. Listen er lang. Carnal Demise er endnu et i rækken, dog af de nyere. De blev dannet i 2007, og fik deres komplette lineup i 2009. Deres stil er melodisk med rockede riffs, og en aggresivitet a la dødsmetal. Deres debutalbum hedder Carnal Demise, og på trods af det ikke-så-kreative navn er det faktisk en ret god oplevelse.

Det første nummer, "Flatline Fever", er meget strømlignet, og der er generelt ikke noget at klage over der. Tempoet falder dog væsentlige allerede på andet nummer, men alligevel er sangene catchy, og utrolig headbanging-venlige, og med en god energi. Forsangeren synger med en rigtig god ren vokal, men somme tider forsøger han sig med noget scream eller growl. Det lyder som en mærkelig blanding. Nogle gange rammer han nogle gode øjeblikke, og hans urene vokal er super god, men det lyder oftest ret bizart. Guitaristen spiller også fint. Hans spil er meget strømlignet, på grænsen til det ensformede. Men han formår lige at holde sig under den grænse. Ind imellem kommer der også nogle rigtig gode guitarsoloer, blandt andet på nummeret "Knives and Nails". Trommeslageren spiller også rigtig godt. Han holder albummets energi oppe, uden at hans spil bliver fremhævet for meget. Han bruger sine dobbeltpedaler utrolig meget gennem hele albummet. Nogle gange bliver det næsten for meget, og han gør albummet ensformligt i stedet. Albummet har en meget rå lyd. Det er et af de albums hvor det ikke er så godt igen, da det drukner bassen fuldstændig, lidt som på Metallicas St. Anger Det gør bassisten fuldstændig overflødig, hvis er ærgerligt hvis hans niveau er lige så højt som resten af bandets.

Igen skuffer Finland ikke, og lægger ramme til et rigtig godt band med et stort potientiale. Carnal Demise har med Carnal Demise vist at de ved hvad de laver, og ikke bare er en døgnflue. Jeg vil i hvert fald gerne høre mere fra dem

Flatline Fever er albummets første og hurtigste nummer.

Tracklist

  1. Flatline Fever
  2. Dead End Stare
  3. Scum
  4. Troubleloaded Demonspeeded
  5. League
  6. The Pulse of the End
  7. Knives and Nails
  8. True Fallacy
  9. Sleighride