Kongerne af stoner punk drøner ufortrødent videre

“Who the f*ck is Bokassa?”

Sådan stod der skrevet på en T-shirt, jeg simpelthen var nødt til at eje, da den norske stoner punk-trio i 2019 blev ringet op af selveste Lars Ulrich og spurgt, om de ville med Metallica på tour. Det var nemlig den reaktion, langt de fleste havde, da de tre ukendte nordmænd pludselig blev verdensberømte, og bandet kvitterede lynhurtigt med et helt genialt stykke merchandise.

Men kunne de så noget, disse tre fyre fra Trondhjem? Ja, for pokker. Albummet Crimson Riders var en god gedigen omgang medrivende punkrock med masser af iørefaldende melodier. Og nu er de klar med deres tredje langspiller, Molotov Rocktail, som faktisk er endnu bedre.

Gakket og genialt!

Opskriften er egentlig ganske simpel: en god og velovervejet balance mellem punk, rock og stoner tilsat fede riffs, fængende melodier, kraftig dynamik og en god slat humor. Lyder det lidt bekendt? Det gør det nok, for man kan ikke høre Bokassa uden at tænke på skaterpunkbands som The Offspring, NOFX, Ten Foot Pole samt de kriminelt undervurderede danske punkrockere i Strawberry Slaughterhouse, som alle hittede stort i 90’erne. Det er musik med et glimt i øjet, der konstant bevæger sig rundt i et sprængfarligt minefelt mellem det gakkede og det geniale. Se bare albumtitlen og et par af sangtitlerne. Vores brødre mod nord har hygget sig gevaldigt.

Men, men, det er ikke fis og løjer det hele. Det er også fantastisk musik. Bedst er titelnummeret med sin hurtige og kompromisløse punkstruktur, “Low (and Behold)” med sine stærke riffs og sin catchy melodi og ikke mindst det fantastisk medrivende “Burn It All (P.T.S.D.E.a.D)”. Og har man ikke fået nok, så skal der også lyde en anbefaling i retning af det Stone Temple Pilots-inspirerede “Godless”, der har kørt på repeat hjemme i min stue i ugevis, samt afslutteren, det næsten otte minutter lange klimaks “Immortal Space Pirate 3: Too Old for This Sith”. Det er uhyre riffstærkt og iørefaldende og leder tankerne hen på bands som Red Fang, så det ikke kan undgås at blive helt glad i låget.

Dritkul!

Man får lidt lyst til at give den gode Lars Ulrich et anerkendende skulderklap, for opdagelsen af Bokassa er suverænt godt set. Jeg havde selv mine tvivl om, hvorvidt de var en lille rockdøgnflue, der ville ryge i glemmebogen, lige så hurtigt som de kom frem, eller om de rent faktisk kunne levere noget langtidsholdbar musik af en ordentlig kvalitet. Men med udgivelsen af Molotov Rocktail må jeg konstatere, at Bokassa er kommet for at blive. Skiven er nemlig en af de allerbedste punk’n’roll-skiver, jeg har hørt i meget lang tid, og anbefales på det kraftigste til alle, der elsker god gedigen punkrock med masser af suveræne nik til 90’ernes medrivende skaterpunk.