Boil kommer fra Århus, men har en islandsk forsanger, Asgrimur Stefan. Musikken er Tool-inspireret i en sådan grad, at det nærmest er fascinerende. Sangerens fraseringer, riffs (meget à la "Ænima"), arrangementer, produktion (à la "Undertow" og "Ænima"), ja selv CD-coveret ligner til forveksling forbilledet.

Det er interessant, når man tænker på, at de fleste dygtige musikere trods alt efterlader ét eller andet personligt aftryk på musikken, selv når de er tydeligt inspirerede af andre etablerede kunstnere. Her lyder det, som om Boil har gjort sig virkelig umage for at kopiere deres amerikanske helte. Bandet tilføjer nogle Nine Inch Nails-agtige elementer til en coverversion af Bob Dylan-nummeret "Masters of War" til sidst på albummet, men selv det kommer alligevel til at lyde som et Tool-nummer. (Jeg havde aldrig bemærket, at det var en Dylan-sang, hvis ikke det var fremhævet i det medfølgende promotionmateriale.)

Originalitet er ikke alt, og kender man ikke Tool, vil man muligvis få nogle interessante lytteoplevelser her. Boil spiller teknisk upåklageligt og lyder godt sammenspillede i deres – også som hos Tool – komplekse rytmestrukturer. Det svageste punkt er i mine ører vokalen, der for det første ikke altid er 100% ren, og for det andet leveres med en udtale, der indimellem tydeligt røber, at vi ikke er i Seattle. Jeg kender imidlertid Tool og savner den helt særlige atmosfære, de indarbejder i deres plader. Dén har Boil – og de fleste andre Tool-inspirerede bands – ikke helt kopieret.