Massakren fra Midtjylland
Hov, for pokker …
Sidste blad i kalenderen vidner om, at året er ved at gå på hæld. På heavymetal.dk er vi derfor så småt gået ind i “Er der mon nogen fede plader derude, som vi har glemt at anmelde?”-fasen, og svaret er ja, det er der altid.
Et af de navne, hvorom vores forglemmelse kun kan karakteriseres som aldeles pinlig og på grænsen til det uacceptable, er silkeborgensiske Bloodgutter. Gruppen er sammensat af medlemmer fra blandt andre Dawn of Demise, Fordærv og Temple of Scorn. Stilen er rendyrket død, og deres debutalbum Death Mountain er en stærk omgang, der faktisk er blandt årets bedste inden for genren.
Ægte kærlighed skinner altid klart igennem
Kvintetten Bloodgutter er en flok gamle venner, der er mødtes i ny og næ for at hygge og spille lidt sammen. På et tidspunkt stod de med materiale nok til et helt album, og på bare fire dage indspillede de debutalbummet, Death Mountain, der udkom i maj måned. Den groovy og meget oldschool tilgang til dødsmetallen er på ingen måde unik, men det er den kærlighed, gruppen har til musikken til gengæld. Den kan ganske enkelt høres fra start til slut.
Åbningsnummeret, “Katabatic Death Wind”, er ikke bare ondt, tungt og beskidt. Det er med sine sublime riffs, og i særdeleshed de dynamiske trommer fra Niels Peter Nielsen, en overraskelse af de bedre, når man sætter skiven på anlægget for første gang. Føj, det er stærkt! Og heldigvis fortsætter Death Mountain med at overraske; ikke fordi pladen bryder med internationale death metal-konventioner, men fordi kvaliteten i sangskrivningen er ulækkert høj taget i betragtning af, at Bloodgutter “bare” er et hyggeprojekt.
“Rot Awaits” og “Artillery Supremacy” kan som åbneren også få enhver metalfan til at juble over kvaliteten og give volumenknappen et nyk mere i urets retning, men det er på fjerde skæring, “Torture Sacrifice”, at det begynder at blive rigtig sjovt. Her er tale om ondskab i verdensklasse, hvor breakdowns, temposkift og diverse andre virkemidler søsættes med perfektion.
“Down the Gutter” og “For the Empire” på pladens midte er ikke helt på niveau med den fabelagtige første tredjedel, men her er stadig tale om et uhyre højt bundniveau. “Unternehmen Gericht” er en fin lille grind-inspireret sag, hvor hastigheden er sat i vejret, og på den tunge “Fill the Grave” er det næsten omvendt. Vellykket variation i udtrykket inden herlighederne afrundes på flotteste vis med en uhellig treenighed af beskidte og tonstunge kompositioner: “Whirlwind of Doom” er death’n’roll af Entombed’ske dimensioner, “Jaws of Death” er halvandet minuts vredesudbrud, der nikker respektfuldt til thrashen, og endelig er der afslutteren, “Our Final Conflict”, der i slæbende tungt tempo og med masser af fantastiske sludgede riffs sætter punktum for en fremragende plade.
Hvordan kan vi have overset denne perle?
Tja, det er ikke et spørgsmål, nogen kan svare fyldestgørende på. Jeg kan kun på hele redaktionens vegne bøje mig dybt i støvet og undskylde på det ærbødigste. Death Mountain er en hamrende fed plade, der bærer tydeligt præg af de fire musikeres kærlighed til genren. Intet virker forceret, overtænkt eller flyder over med fluekneppede detaljer, men derimod fremstår albummet som et produkt, der glimter i sin renhed og umiddelbarhed. Og det er noget, andre death metal-ensembler kan lære af Bloodgutter – slip tøjlerne og spil. Ikke så meget fis. Nærværende plade er nemlig ikke bare en solid omgang død, det er også en af årets allerbedste plader fra et dansk band. Stort tillykke med en pissefed debut!
