Solid Hard Rock efter klassisk opskrift.
Brooklyn-bandet Black Water Rising er nu aktuelle med deres andet album Pissed and Driven. De leverer kompromisløs Hard Rock på overbevisende facon. Nytænkning er der ikke meget af, men det er fandens solidt udført af et fandens godt band.
Det er dybe tunge riffs på en groovy bund. Det er tekster med politiske budskaber leveret via fængende melodiske omkvæd. Det er den slags hårde rock, man forestiller sig skal køre på anlægget, når drømmen om det ultimative roadtrip på tværs af USA skal udleves. Og så er det hørt mange gange før... Black Water Rising vinder ikke mange priser for at opfinde en ny genre, eller for at tilføje nyt til en allerede eksisterende. Men med deres velproducerede og potente rockmaskine kørende for fulde omdrejninger, er det heller ikke nødvendigt. De er præcis, hvad de er. Hverken mere eller mindre. Og det holder! Læser man på bandets hjemmeside, kan man se et rigtig fint statement om, at de heller ikke har tænkt sig at revolutionere den moderne rock, men simpelthen bare genoprette balancen i nutidens musikparadigme med deres kompromisløse rock. Respekt!
Hvis nogen kan huske det meget undervurderede album No. 4 af Stone Temple Pilots, så er det i denne afdeling vi befinder os. De to første numre, "Show No Mercy" og "Last Man Standing" samt afslutteren "We Are The Authority", er absolut de fedeste og meget i stil med førnævnte album. Undtagelsesvis er der også et nummer som "Along for the Ride" - et forsøg på at lave lidt halvpoppet og radiovenlig rock, som så ikke fungerer så godt. Black Water Rising skal holde sig til de hårde og kontante numre. Det er de nemlig bedst til! Og Pissed and Driven kan i dén grad anbefales, hvis man skal ud og køre langt.
