Rutinepræget udspil fra guitarkongen over dem alle

Black Label Society er både album- og koncertaktulle, og der er derfor god grund til at give den tidligere Ozzy guitarshredder lidt ekstra opmærksomhed i forbindelse med bandets niende album:'Catacombs of the Black Vatican'.

Skabelonen er efterhånden velkendt med et så omfattende bagkatalog. Black Label Society er svedig metalrock, og desværre også med en tendens til, at hvert album død og pine skal indeholde, ikke blot én men op til flere sukkersøde klaverballader, der er klæbrige som candyfloss.

Sådan er det også denne gang, og det er efterhånden uklart hvorfor der skal føjes endnu et album til den i forvejen lange liste af udgivelser.

Albumgennemgang

I midt halvfemserne afholdte Ozzy Osbourne en pause, som guitaristen Zakk Wylde benyttede til at udsende et soloalbum: Book Of Shadows. Jeg var dengang meget begejstret for blanding af folk, rock og ikke mindst fantastisk guitararbejde. Et frisk pust, og et overraskende harmonisk udspil fra en mand som ikke umiddelbart ligner en bly viol. Albummet blev ikke en stor succes, men for min skyld behøver Zakk Wylde ikke, at bombardere os med tungt guitarrock. Mindre kan sagtens gøre det.

At 'Catacombs of the Black Vatican' er en smule mere afdæmpet i forhold til bandets sidste sidste udspil er derfor ikke nødvendigvis et problem for mig. De hårde numre findes dog - naturligvis. 'My Dying Time', 'Beyond the Down' og 'I've Gone Away’. Men balladerne 'Angel of Mercy' og 'Shades of Gray’ fylder mest efter at albummet er gennemlyttet, uden at de dog har gjort et stor indtryk.

Evner forpligter

Evner forpligter, og Zakk Wylde guitarskills overgår de fleste. Men vi får ikke rigtig noget nyt i forhold til tidligere. At Zakk Wylde er en uovertruffen guitarist bevises endnu engang. Men det det er efterhånden svært at se en kreativ udvikling i Black Label Societys udgivelser. De faste vaner og rutiner har desværre taget over.

Jeg håber (og tror) at koncertoplevelsen på Copenhell overgår albummet.

Koncerter: Black Label Society kan opleves på årets Copenhell.

Black Label Society - My Dying Time