Fuzzrock fra København
Bandet Bite The Bullet er en dansk trio med rødder i København. Albummet Can Be Anything er deres tredje album og er indspillet simpelt og old school manér, med blandt andet en 16 tracks båndoptager. Under bandets beskrivelser finder man ord og sætninger såsom, ”…fuzzloving…”, “it's music meant to be played loud!”, “…back to the rock´n´roll roots” og “…noisy, and filled with joy and madness”. Med alle disse beskrivelser begynder mit rock-hjerte at banke, og jeg tænker ”good shit”! Jeg tænker Woodstock, jeg tænker Hendrix, The Stooges, The Who og en masse andet god gammeldaws, gedigen rockmusik. Og jeg kan rigtig godt lide rockmusik, så jeg er faktisk ret optimistisk, inden jeg sætter pladen på.
Fuzz…øh hvad for noget?
Første nummer på pladen bærer titlen ”More Lover”. Ehm, ik' særlig rock 'n' roll! Nå, men nummeret starter og lægger ud med en ekstremt poppet ”Vi vil meget gerne i radioen”-agtig”dudu”-falset nynnen. Allerede her er stilen lagt for resten af nummeret og egentligt også resten af pladen. Altså, hvad blev der af de tidligere nævnte, ret lovende bandbeskrivelser!? Første nummer leder langt fra, mine tanker imod larmende fuzzrock, men derimod bliver jeg kylet ind i en slags sukkersød, disco-dansefest. Fremfor fed rockvokal får vi en høj, meget-brugt-i-poprockscenen-type vokal, der toner en del over i falset. Guitaren er der ikke meget kant på, og den drukner en del, i den simple, ”syng med”-struktur og de høje, lidt for glade toner fra synthesizeren, som lydbilledet bærer en hel del præg af. Indimellem titter guitaren dog frem fra sit skjul med lidt fuzz-lyd, lidt slideguitar og nogle egentligt meget fede guitarsoloer, som, for mig, ville have pyntet en del på den lidt vage rock-attitude, hvis de blev brugt en del mere. Guitaren er vel et af rockmusikkens stærkeste våben, SO USE IT, MAN! Med øvrige titler som ”Sweet Honey”, ”Dance With Another”, ”Lipstick Lover”, “Falling Into You” og “Hold Me Now” bliver man ikke i tvivl om, at det sukkersøde tema fortsætter hele pladen igennem.
Tyggegummi-boble-pustende dansevenligt fuzzpop
Set ud fra en fuzz-guitar-elskende persons øjne har pladen Can Be Anything ikke tilfredsstillet mit stenhårde rockhjerte. Jeg mangler kant og snavs, jeg mangler rockattitude, og jeg mangler mere plads til guitarlir. Det er sgu en lidt tynd omgang. Forestil dig at glæde sig til en fed rockkoncert med masser af svedig guitarlarm og med masser af fadbamser, men så ende op til et breezer-party og poprock-dansemusik. Der skal helt sikkert nok findes et publikum til denne stil, men jeg er ret sikker på, at det publikum ikke findes hos hverken læserne eller skribenterne på Heavymetal.dk.
