Bad Sister - Because Rust Never  Sleeps

Because Rust Never Sleeps

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Hard rock
Antal numre:13

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

"Bad Sister" er en rejse tilbage til 80'ernes hardrock og hairmetal storhed. Bandet er tydeligvis fuldstændig ligeglade med hvilke trends der bliver dikteret i det nye årtusinde. "Because Rust Never Sleeps" ville begå sig storartet for 20-30 år siden, og såmænd osse idag. Man bliver helt nostalgisk når man hører sange som "Surrender", "Rocky Road" og "Hard Time Shuffle", der på alle punkter bringer minder om Vixen, Lita Ford, Europe, Poison, og Mötley Crüe frem på den indre skærm, der viser "headbanger's Ball" 24/7, i bredformat og HD! Er man til den slags Glam og Glitter, kan man ikke snige sig udenom "Bad Sister", og deres senste skæring. Keyboard galore på "Heat of the Night" gør at man ligger flad af grin. Ikke fordi det er dårligt eller ikke spiller 100%, men simpelthen fordi man ikke kan lade være med at tænke på tilbage, og tænke på hvordan man gik klædt og så ud, da denne musikstil var på sit højeste. Nitter, læder, og hullede jeans. Make-up i hele ansigtet, og denim-vest med rygmærke og patches. Det var en stor tid, og "Bad Sister" er klar til at tage dig med tilbage, for at opleve det hele en gang til! At bandet er fra Tyskland, er kun med til at gøre oplevelsen bedre. I forbindelse med denne anmeldelse har jeg hørt pladen mange gange, men jeg må da osse erkende, at lysten til at smide gamle skiver med Poison, Vixen, Dokken, Warrant, Mötley Crüe, og Doro, og Joan Jett har været umulig at undertrykke. Bandet har såmænd osse eksisteret siden starten af 80'erne, og har en del albums på bagen...