En dårlig reklame for black metal genren
Bandet Apolokia har tilsyneladende eksisteret siden år 1994, men først nu – 19 år senere – udkommer deres debut album Kathaarian Vortex. Jeg håber ikke, at de har anvendt så mange år på at producere dette, for i så fald har de været utrolig fattige med sådan en produktion, og de har især manglet kreativitet. Bandet har tidligere udgivet materiale, det er blevet til to demoer i henholdsvis år 1995 og år 1997, og i år 2009 udgav de en EP kaldet Immota Satani Manet. Apolokia består i øvrigt af to herrer, en norsk trommeslager, og en italiensk herre, som tager sig af vokalerne, guitaren og bassen. Kathaarian Vortex er et black metal album, som lyder af helvedes til. Måske er det meningen, at man skal tænke på helvede, i så fald har de opfyldt det kriterium. Jeg har længe været fan af black metal, men dog ikke den klassiske kulte rå lyd og produktion, da den altid er endt med at kede mig. Lidt ligesom med meget death metal. Højst beklageligt. Kathaarian Vortex starter med nummeret "Consolamentum", som har en atmosfære, som kan sammenlignes med de farlige kasematter oppe på Kronborg. Der er også nogle mærkelige lyde samt noget, der kunne lyde som en salme sunget af kvinde i en kirke. Til sidst bliver der sagt "It’s time to destroy" af hvad jeg kan tyde, og så går helvede løs i sangen "Post Kristus Daemonolatry". Den starter i in medias res med hurtige trommer og en super distorted guitar, bassen får ikke et ben til jorden, og vokalerne kommer på efter et halvt minuts tid. Vokalerne ligger lidt bag guitarerne, som dominerer og skærer i ørerne. Vokalen er dyb og dæmonagtig, ikke just altid det, som man oplever i denne mere shriek-dominerede genre. Variationen i Apolokias musik er begrænset, og man er måske heldig at opleve et temposkift i løbet af sangen, men det ændrer sig hurtigt. Breaks, hvor guitarriffet lige får lidt alene opmærksomhed (selvom guitaren har det meste af opmærksomheden på hele skiven) kan også opleves til tider. Vokalisten, Lord Verminaard, formår dog at give lidt variation til vokalen, "Order of the Nine" har f.eks. til sidst i sangen nogle rene vokaler. Til tider bliver ligegyldige samples med en eller anden herre, som taler om noget mærkeligt, også tilføjet. Teksterne går meget hånd i hånd med genren, det handlerom Satan, Jesus er dum, død og misantropi samt andre sindslidelser, som afholder folk fra at lide selskab med andre individer. Dette baserer jeg blot ud fra titlerne og hvad jeg har kunnet tyde ud fra det, som der bliver sunget. Jeg har desværre ikke formået at slå deres tekster op nogen steder, hvilket er højst beklageligt. Men atmosfæren passer nu til den destruktive form for musik. Som sagt formoder jeg lidt, at bandet har haft det svært pengemæssigt, da produktionen her kunne være langt bedre, end den er. Men det kunne jo også sagtens tænke, at bandets hensigt var at få lyden til at være netop sådan her. Bassen er som sagt ikke eksisterende, guitaren ligger oppe foran vokalerne og trommerne. Trommerne er lidt vanskelige at tyde pga. guitarens larm, men hurtigt bliver der spillet, men det lyder ikke umiddelbart som om, at der bliver lavet verdens største fills eller lignende. I nummeret "Maglinant Asphyxiation" får de lov at spille lidt uden guitaren. Men så er vokalerne til gengæld mixet distorted, så man undgår simpelthen ikke den skrigende lyd. Det er i øvrigt værd at tilføje, at trommerne er programmerede på denne skive. Guitarens skærende lyd på albummet kan hurtigt blive en pine, og man kan let få lyst til at slukke for musikken. Dog vil jeg give kredit til bandet for at skabe nogle okay riffs til tider, og sågar guitarsoloer. Det kan blandt andet opleves i sangen "Order of the Nine". Fantastisk. Konkluderende vil jeg sige, at Apolokia nok aldrig skulle have gået så langt at lave et album, for det her er simpelthen noget lort og en dårlig reklame for black metal, hvis man gerne vil prøve sig i genren. Hvis man er super fan af latterlig distorted lyd og kedelige uoriginale sange, eller blot bare raw black metal, så kan man måske godt tjekke dette ud. Men ellers vil jeg anbefale folk at lytte på andre skiver, når de roder i black metal bunken. Guitarsoloer er ikke så normale i black metal, så alene af den anledning får Kathaarian Vortex et ekstra dødningehoved. Men mine ører bløder. Trackliste: Consolamentum Post Kristus Daemonolatry In Figuram Baphometis Order of the Nine Malignant Asphyxiation Kathaarian Vortex Signum Satani Coil of Nihilism Pure Imperial Darkness MMXII Sang nummer to på skiven, “Post Kristus Daemonolatry" kan høres her:
