Italiensk for begyndere

Italienerne er glade for deres symfoniske metal, og Alterium er et spritnyt band dannet af Nicoletta Rosellini (vokal), Paolo Campitelli (guitar) og Dario Gozzi (trommer), der alle er tidligere medlemmer af bandet Kalidia. Tilbage i 2018 anmeldte vi Kalidias andet album The Frozen Throne, der desværre kun høstede to kranier. Der er heldigvis gået 6 år siden da, og man kan kun håbe, at bandet har lært af deres tidligere fejl, som inkluderede en komprimeret og ringe produktion, numre der var alt for ens og manglende gennemslagskraft. Jeg kan allerede nu afsløre, at Alterium ikke begår de samme fejl. De begår derimod et hav af nye.

Spil-referencer, usammenhængende lyrik og et Sabaton-cover. Åh gud …

Alterium har på Of War And Flames varieret deres sange mere, end de gjorde som Kalidia, men desværre er vi nu ovre i den komplet modsatte grøft. Lyrikken besøger flere temaer end en tur i Djurs Sommerland med børnene, og det siger ikke så lidt. Vi bliver præsenteret for World of Warcraft-referencer i nummeret ”Drag Me to Hell”, og ”Crossroads Inn” er inspireret af spillet af samme titel. Så er vi en tur forbi Egypten på titelnummeret ”Of War and Flames”, og vi skal selvfølgelig også lige ´glædes´ af lidt 2. verdenskrigshistorie på et miserabelt cover af Sabaton-nummeret ”Bismarck”. Og gudhjælpemig, om vi ikke også får lidt Alestorm-inspireret piratlyrik i form af ”Heroine of the Sea”.

Det er faktisk synd, for forsanger Nicoletta Rosellini har ellers en ganske udmærket vokal. Hun nuancerer sin stemme flot, hvilket kan høres eksempelvis på ”Drag Me to Hell”, hvor udtrykket er mere råt, eller på ”Crystalline” hvor den er yderst sårbar. Pladens højdepunkt er netop den første skæring ”Drag Me to Hell”, som indledes af en flot og hurtig kombination af trommer og guitar, som blot intensiveres i løbet af sangen. Det er klassisk symfonisk metal uden nogen dikkedarer, men der er alligevel nok lag til, at det føles spændende og frisk. Indledningen på ”Siren’s Call” er også stærk og minder, med sit blend af power, poppede og symfoniske elementer, rent lydmæssigt om Nightwish i perioden med Anette Olzon som forsanger. Sidst men ikke mindst skal ”Firebringer” have ros for at bringe stort tempo – den ligger perfekt placeret på albummet, selvom det, der efterfølger den, ikke holder niveau.

Of War and Flames lider dog voldsomt af, at halvdelen (6 sange for at være præcis) har været at finde på streamingtjenester længe. Der er ingen rød tråd i albummet, hvilket blot understreges af lyrikken, der befinder sig i øst og vest. Albummets b-side er også væsentligt ringere end de første par numre. ”Chasing the Sun” hakker og kæmper sig igennem lyrikken som en gammel trærutchebane, mens ”Crossroads Inn” er for generisk og mangler højdepunkter undervejs i sin spilletid. Produktionen er dog acceptabel denne gang, selvom bassen godt kunne være skruet et nøk op. Her har Alterium dog lært af tidligere fejl godt hjulpet på vej af deres samarbejde med AFM records.

Under niveau

Of War and Flames er et ringere alternativ til mange andre symfoniske udgivelser eksempelvis Delaines Dark Waters, der kom sidste år, og er hverken revolutionerende eller tekstligt dybt. Nicoletta Rosellini er en dygtig vokalist, og guitaristerne kan også deres kram, men det ændrer ikke på, at lyrikken kunne være skrevet af en 10-årig World of Warcraft-fan (hvilket muligvis havde været bedre, da temaet i så fald kunne have været mere i fokus). Hvis Alterium skal eksistere i fremtiden, skal der tænkes ud af boksen, og skrives bedre materiale – længere er den ikke. Hvis du er fan af den symfoniske metalgenre, er der muligvis et enkelt nummer eller to, som vil falde i din smag. Hvis ikke, så tag en tur i Djurs Sommerland i stedet for til sommer og nyd deres tema-lande og seværdigheder.