1349 - Demonoir (Limited Box)

Demonoir (Limited Box)

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Death metal
Antal numre:20

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

1349 må være et band, som efterhånden det meste af metalfolket har stødt på, eller i hvert fald hørt om. Bandet, som blev dannet på resterne af det hedengangne Alvheim startede tilbage i 1997, hvor det mest prominente navn nok må siges at være, måske en af metallens bedste trommeslager, Frost. Jeg havde selv den fornøjelse at se 1349 på Roskilde 11, hvilket var lidt af en oplevelse, for der var hverken sparet på corpse paint, nitter eller ild på scenen, og Frost vold mod tønderne, var en oplevelse i sig selv, selvom den til tider tog fokus fra restem af bandet. Jeg har før deres nyeste skive Demonoir ikke lyttet så meget til 1349, så det var med en hvis spænding, at jeg dykkede ind i 1349 mørke univers.

Navnet 1349 referer til året hvor byldepesten kom til Norge via et britisk skib. En sort dag i landets historie, som 1349 drager meget inspiration fra i forhold til deres musik, for den lyd som præger Demonoir er ond, mørk og fuld af en hadsk energi. 1349 spiller norsk black metal i den form, som den er kendt og berygtet, men med et højere tempo og flere instrumentielle skift, end man måske er vant til inden for genren. Vokalen er grum, guitarerne kørende i et overskruet tempo med mange skift, og trommerne banker der ud af, med masser af temposkift og variation. I det hele taget er det de mange skift i musikken, som jeg især ligger mærke til på Demonior.

Albummet er bygget op således, at hver andet nummer er en slags intro, eller jeg vil snarer kalde det appetit vækkere til det efterfølgende nummer, for hver andet nummer hedder Tunnel of Set nummereret efter, hvornår de kommer på skiven. Jeg ser disse mellemstykker, som liggende op til det efterfølgende numre, for der er ingen vokal eller trommer, men nærmere kun en synthesizer, som giver en speciel atmosfære. Disse mellemsekvenser varierer fra 50 sek. til næsten 4 min. Nogen vil måske mene, at det er for mange mellemsekvenser, da det trods alt er halvanden af pladen (med mindre man får fingre i box settet, som indeholder en række bonusnumre). Personligt har jeg ikke noget mod disse mellemsekvenser, da de skaber en speciel atmosfære på skiven. At de så måske lige er en anelse for lange, er så en anden del af sagen.

De fleste af numrene er sunget på engelsk, hvilket jeg personligt synes, er et frisk pust, men det betyder så også, at det kun er Psalm 7:77 som er på norsk, men da jeg synes, at dette nummer er det svageste på skiven, gør det ikke så meget. Jeg synes netop, at 1349 på Demonior skiller sig ud fra andre norske black metal bands netop grundet det engelske tekstvalg, og derudover de mange skift i tempo og den enorme variation som er at finde på skiven. Desuden er det jo bare en fornøjelse at lytte til Frost’s tøndeslagning, som virkelig er lækkert og meget varieret, hvilket igen er med til at adskille 1349 fra andre bands i genren. Til sidst er lyden på Demonior ganske velpoleret med en kvalitet i top, hvilket er rigtig fedt at opleve i forhold til en black metal skive.

Alt i alt har 1349 begået en ganske udmærket skive, som jeg helt klart vil anbefale til fans af genren. Frost gør det blændende bag trommerne, og der er i det hele taget en masse variation at finde på Demonior. Hvis man vælger at investere i Demonior boxsettet får man ydeligere 7 numre, hvor halvdelen er live versioner af skivens numre.