Håbet viser vejen fremad
Under Westgates gader, hvis mangfoldige og fagre byliv giver kriminalitet og korruption rig mulighed for at florere, ligger The Lair of the Night Masters, hvor Manshoon og hans medsammensvorne holder til. Dertil hører også den maskebærende Twilight Knight, hvis fortid er et hidtil uopklaret mysterium. Dette er imidlertid ikke kun navnet på denne gådefulde antipaladin, men også på Pectoras andet studiealbum, der med sine ni storladne numre giver lytteren et ordentligt los bagi. Det er efterhånden fem år siden sidste album fra roskildedrengene, men den nye plade – og coveret – viser både tilbage til debuten Untaken og fremad, først og fremmest på grund af Philip Butlers stemme, der ligger i et andet leje end hans forgængers.
Alting er let, når bare man kan det
“En bombastisk, storladen heavy metal-oplevelse", sådan beskrev Pectoras guitarist Søren Weiss pladen i vores interview med bandet. Senest når titelsangen “Twilight Knights” tonser afsted, ført an af den riffspækkede dobbeltguitar leveret af Weiss og Morten S. Nielsen, bliver dette slået fast med syvtommersøm. Det er også særligt på denne sang, Butlers Rob Halford-esque vokal får lov til at skinne, og den passer perfekt til instrumentsporets velafstemte udtryk, der uden tvivl vil fungere godt i livesammenhæng. Beklageligvis er samspillet på den efterfølgende sang, “Cold Void”, ikke lige så pletfrit, da lydbilledet på denne bliver alt for kaotisk og usammenhængende hen mod midten af sangen – noget, som ikke engang en fed guitarsolo kan redde. Man må dog medgive, at denne sang bevæger sig lige på grænsen mellem gal og genial, da dens auditive udtryk ikke blot formår at genspejle teksten, hvor en psykopatisk førstepersonsfortæller sætter ord på sin selvopfattelse, men også den dertilhørende musikvideo, hvor kaosset bliver større, i takt med at fortællerens psyke bliver mere og mere forvrænget.
Til gengæld byder “Cosmic Menace”, som bandet også selv fremhævede i vores interview med dem, på en varieret, velafrundet og tung lytteoplevelse, hvor Gustav Solbergs arbejde på bassen komplementerer det iørefaldende, tilbagevendende guitarriff. Også lukkeren “On Forlorn Wings” hører uden tvivl til blandt pladens stærkeste sange. Med sit langsomme tempo og sin episke fortællestil står i skærende kontrast til pladens øvrige numre, dog uden at adskille sig for meget fra de andre sange på denne langspiller. Den mangler nemlig hverken en klokkeklar vokal, tunge guitarriffs eller et helt formidabelt job bag trommerne fra Nicolas Kraunsøe Frandsens side.
Samlet set er Twilight Knights en værdig nummer to – der er imidlertid to dråber malurt i bægeret, nemlig at den nye vokalstil måske kan blive en kende anstrengende i længden, og det samme gælder for produktionen, der måske er lidt for svulstig for svage ører.
Enhver er konge i sit eget hus
Det er egentlig en skam, at musik af den slags, som Pectora spiller, ikke har en større fanbase i Danmark, for deres nostalgiske firserlyd er virkelig gennemført. Ligesom på forgængeren Untaken der var karakteriseret ved højt tempo krydret med masser af temposkift, melodi, syng-med-kor og et virkelig flot guitararbejde, er Twilight Knights et bundsolidt produkt, som Heavymetal.dk varmt kan anbefale til alle fans af oldschool heavy metal.
