Episke Borknagar

Optagelsen af Borknagar's længe ventede sjette studiealbum "Epic" er netop færdiggjort. Skiven udkommer i juni eller juli 2004 og indeholder 12 nye sange, inklusive et instrumental og skulle efter sigende ikke skuffe fans af dette Norske band. Vokalarbejdet blev igen udført af Vintersorg. Bandet sagde farvel til bassist Tyr inden han nåede at indspille noget til pladen, så trommeslageren Asgeir Mickelson tog tjansen med bas indspilningerne. Bandet påbegyndte miksningen af albummet i sidste weekend.