Da denne W.A.S.P. koncert blev annonceret i sin tid, tænkte jeg straks at dette show hurtigt ville blive udsolgt, men det var underligt nok ikke tilfældet. Dog var stedet alligevel godt pakket, og det tændte publikum stod klar til at modtage en god dosis tung metallisk rock’n roll, kreeret fra én af heavy scenens mest legendariske personager – Mr. Blackie Lawless. Jeg havde selv planlagt at ankomme umiddelbart efter opvarmningen var overstået, men alligevel syntes ventetiden lang. Tror faktisk klokken havde passeret et godt stykke over 23, inden de gik på med "Inside The Electric Circus", og så var det ellers fuld fart frem i…nå ja, lidt over en time. W.A.S.P. har som bekendt et imponerende bagkatalog, med nogle dertil hørende svimlende fede skæringer, men setlisten virkede denne aften ALT for mangelfuld. Dette skal ses i lyset af at både "Sleeping (In The Fire)", "Animal (Fuck Like A Beast)", "Chainsaw Charlie", "Mean Man" og "Rebel In The F.D.G." manglede (alle sikre hits i min bog), så det var rimelig ærgerligt. Men når nu bandet også kun vælger at spille 12-13 numre, kan det ikke undgås at man som gammel fan står tilbage og mangler lidt perler, og de har da selvfølgelig også spillet et par af de nye numre fra "Dominator", som jeg endnu ikke har fået hørt. Jeg blev dog gjort opmærksom på, at Blackie havde døjet med et svigtende helbred dagene forinden, så deri ligger forklaringen sikkert på den korte spilletid, men jeg er da glad for at bandet valgte at gennemføre koncerten trods de uheldige omstændigheder. Så uanset hvad, gjorde bandet samlet set en ganske god figur den tid de var på, og Mr. Lawless sang fremragende. Lyden var også lækker nok, og betydelig bedre end sidst de spillede i Amager Bio. Show var der til gengæld ikke meget af, og Blackie’s velkendte mikrofon stativ (der i sig selv er en ganske imponerende scenerekvisit) havde ej fundet vej. Måske fordi han endnu ikke havde formen til at svinge rundt som han plejer. Dette var naturligvis af mindre betydning, og selvom oddsene for en perfekt koncert havde lidt et knæk, er der ingen tvivl om at det var en ganske god aften, og stemningen var helt i top blandt publikum. Så af de seks gange jeg indtil nu har set W.A.S.P., lander dette gig nok lidt imellem. Koncerten i Pumpehuset tilbage i 1999 står nemlig stadig, som det mest helstøbte W.A.S.P. show, jeg til dato har oplevet. Men slutteligt til noget helt andet, som bestemt ikke skal mangle her. Til min positive overraskelse, så havde personalet på The Rock helt styr på deres ind/og udslusnings politik denne aften, og det skal de sgu ha en kæmpe stor ros for. Jeg havde nemlig mine bange anelser, men de blev gjort helt til skamme, så jeg håber denne effektive procedure bliver permanent.