Night of the black attack 4.0

Volbeat og Taggy Tones

Amfiscenen, Odense C

Solen havde stået højt på himlen, hele denne lørdag i august og pladsen foran Brandts var fyldt til bristepunktet af forventningsfyldte Volbeat fans. Et band, der vel ikke kan komme som en overraskelse længere, har tiltaget i popularitet og fanskare. Som Micheal Poulsen så rigtigt bemærkede det fra scenekantet, var puplikum rigt repræsenteret af flere aldersgrupper. "Her er forældre med børn, børn med forældre og folk der er langt ældre end jeg!" Selv bandets trofaste fanskare For Helvede Support DK var talrigt repræsenteret i support t-shirts. Volbeat har efterhånden gjort det ved metallen, kun få andre bands har kunnet formå; at gøre den folkelig og sendt den ind i dagligstuerne. For det var nemlig hvad Volbeat var denne varme augustdag; "Folkelig og varm!" Det var tydeligt at bandets seneste års turneren har gjort dem mere sikre på scenen, ja man kan vel ligefrem påstå at Michael Poulsen hyggede sig i front for det danske band. Der blev fortalt små morsomheder og anekdoter mellem numrene, hvilket klæder forsangeren og skaber en god kontakt mellem band og publikum.

Bandet kæmpede dog med lyden i starten af koncerten. Trommerne havde fået en mærkelig rumklang og de to guitarister var næsten umulige at skelne fra hinanden. Om det skyldes forholdene ved Brandts, eller en fuld lydmand, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Forsangeren bemærkede dog at bandet, pga. sure naboer, var blevet bedt om ikke at spille over 72db. Hvilket en storsmilende Michael luftede langemanden for. For lydniveauet var nok noget over de nævnte db og disse sure naboer, fik i dén grad rystet kaffekopperne på plads.

Bandet spillede et sæt der repræsenterede de to plader, der i skrivende stund er på gaden. Men vi fik også et par smagsprøver på den meget aktuelle "Guitar Gangsters & Cadillac Blood," der ryger på gaden den næstkommende mandag. Vi fik tre numre. Førstesinglen, radiohittet og meget "Gardens tale"-lignende, "Maybelenne i Hofteholder", samt "Halleluja Ghoat" og "Still Counting". Hvilket er to numre i højt tempo og kun skyder mine forventninger til den nye plade ydeligere i vejret. Der blev skrålet med på bla. "Soulweeper", "Sad man’s Tongue", "Only wanna be with you", "Radio Girl" og stor-hittet "Gardens Tale". Men bandet trak også en trumf ud af ærmet, ved at spille et fragment af nummeret “BOA [JDM]", hvilket jeg har savnet ved de efterhånden talrige Volbeat-koncerter jeg har set. Men jeg forstår ikke hvorfor vi ikke fik hele nummeret, og kun et lille minuts tid.

Alt i alt var der en fantastisk stemning, hvilket kun gjorde den samlede oplevelse bedre. Bortset fra lydproblemerne var koncerten præcis som en Volbeat-koncert skal være; højt, catchy og lige i skabet. Det er tydeligt at bandet nyder at spille deres sange, hvilket også smitter af på publikum.

Som opvarmning havde Volbeat inviteret danske Taggy Tones med. Et band der spiller rockabilly, som det blev lavet i 50’erne, men også er en af de genrer Volbeat låner fra. Taggy Tones var relativt ukendte for publikum, der tydeligvis var kommet for at se Volbeat. Men Taggy Tones gjorde et hæderligt forsøg på at sætte gang i publikum. De indtog scenen med masser af rockabilly-attitude og anderumpe. Bandet havde et par kort i ærmet, i form af bla. deres egen fortolkning af Billy Idols "Rebel Yell", hvilket faktisk var ret fed med et rockabilly-præg.

Så selvom man måske er tr00- eller kvlt-metaller, ville man nok have svært ved ikke at blive grebet af stemningen og hoppe lidt med til en gang boogiemetal. Denne lørdag aften, i den fyenske hovedstad. Jeg og resten af publikum var vældig underholdt og der findes ingen undskyldning for, ikke at tage ud i det danske land og nå bandet, når dennes næste tour skydes igang.

Tilføj kommentar