Torsdag d. 11 April kunne Odense tilbyde noget så sjældent som et eksklusivt show med Vader i noget mindre og beskedne rammer, på spillestedet Kansas City. Hele fem bands var på plakaten den aften, der talte bands såsom Horned Almighty og den hidtil usete danske dødskonstellation Bloodrush.

Først og fremmest vil det være på sin plads at rose koncertarrangørerne at stable en koncert af denne kaliber på banen på et mindre spillested som Kansas City , i en mindre by som Odense. Det er i sandhed ikke altid at fynboerne får lov til at opleve metal af denne kaliber på egen muld, og at trække de Polske veteraner til byen samt de agtværdige Århusianere fra Horned Almighty er en hæderlig bedrift.

Opvarmning:

Når der skal afsættes tid til fem bands på én aften er det altid en kunst afsætte et passende tidspunkt for de respektive bands optræden. Især tjansen som første ukendte opvarmningsband kan være en tam affære hvis størstedelen af de ofte få fremmødte sidder og sumper i baren og de øvrige koncertgængere fraprioriterer de første bands for først at troppe op senere på aftenen.

Helvedes port var i denne omgang sat til at åbne 19:30, en forholdsvis tidlig start på aftenen der gav anledning hos en del skepsis hos undertegnede i forhold til det forventede fremmøde. Grundet uforudsete problemer blev denne anmelder forhindret i at nå frem i tide, hvilket resulterede i et manglende vidnesbyrd af første opvarmningsband W.I.L.Ds optræden, der kun havde sølle 20 min. at spille i. Dette er selvfølgelig beklageligt, men ikke desto mindre var der linet up til en heftig omgang hegn da danske Bloodrush skulle til at indtage scenen omkring kl. 20:00

Bloodrush:

Denne danske "undergrunds allstar" band var nok for mange aldeles ukendt. Samtlig af bandets medlemmer spiller eller har spillet i flere forskellige bredt anerkendte bands i den danske undergrund (Crucifix, Spectral Mortuary, Castrensis, Defilementory) og de yderst kompetente herrer sparkede da også aftenen af (for undertegnede) med manér.

En passende mængde folk havde stillet sig parat foran den lille scene da Bloodrush gjorde deres indtog kl. 20:00 for at fodre det hungrende publikum med forkærlighed for tonstunge toner.
Hurtig, intens, kompromisløs, groovy, alt dette var hvad der mødte én den forårsaften i Odense, selvom disse udtryk efterhånden er blevet taget i brug så mange gange at det ofte ikke tjener til at opnå en udpræget forståelse for musikken. Hvis man er bekendt med det hollandske band Sinister vil man finde en udpræget lighed med bandet, og selvom Bloodrush ikke ligefrem bibringer til noget skelsættende med deres musik så var det alligevel overordentlig velspillet og fornøjeligt at opleve. Øksemændene Simon Kannegaard (Defilementory) og Rune Gangelhof (Spectral Mortuary) fyrede en myriade af fængende riffs afsted ud i en køre, hvilket bidrog væsentligt til intensiteten i bandets optræden, da man knap nok havde noget at puste ud før man skulle springe for livet på ny for de kontinuerlige auditive godstog der buldrede mod én. Trommeslager Julian May (Castrensis) er absolut også et højdepunkt at vidne live. Manden er efter undertegnedes mening en af Danmarks absolut bedste heavy Trommeslagere, og den stamina, hurtighed og præcision manden udviser er mildt sagt misundelsesværdig og inspirerende.
Det eneste man kunne have ønsket sig var en mere frembrusende og energisk forsanger (Simon Skyrme), der desværre forholdt sig umådeligt passiv på scenen. Det meste af tiden med en bajer i hånden, slentrende frem og tilbage med en mildt sagt apatisk holdning der kunne have højnet oplevelsen betragteligt, havde denne udvist lidt mere vildskab og entusiasme.

20 minutters smadder blev det kun til for Bloodrush gutterne, da Vaders guitartekniker cuttede bandet af i slutningen af deres sæt. Årsagen blev aldrig bekendtgjort, men man kunne foranlediges til at tro at der var visse deadlines der skulle overholdes denne aften, hvilket selvfølgelig er iorden, dog bidrog det til en noget brat og lettere ærgerlig afslutning på en god optræden.

8/10

Sterbhaus:

Tredje band i ilden var Svenske Sterbhaus der kunne indtage scenen med udsigt til, stadig, passende fremmøde og en chance for at byde op til dødsdans. Desværre led det danske publikum af tilbagetrukkethed under svenskernes optræden, hvilket var en skam da de skam påtog sig opgaven med krum hals. De fire energiske og læderklædte herrer fyrede deres sæt af i omegnen af en halv time og var gennem hele optrædenen fast opsat på at give publikum en på opleveren, så meget som de nu kunne formå med det manglende feedback fra publikum. Med et udsøgt spilleglæde og entusiasme travede de afsted i en vanlig, men fornøjelig, Death/Thrash stil og opnåede da i det mindste at overlade faklen på en ordentlig måde til de sataniske århusianere fra Horned almighty der gjorde klar til deres ritual kortvarig efter svenskernes hærgen.
Bandets musikalitet og optræden kunne man ikke sætte en finger på, men musikken som sådan og den manglende publikums opbakning gjorde det desværre til en noget blandet, dog fornøjelig, oplevelse.

6/10

Horned Almighty:

Fra den jydske muld troppede den sataniske kvartet, Horned Almighty, op og var klar til at udgyde deres uhellige prædiken til de ventende masser på Kansas City. Med mere end rigelig øl i blodet og et stadigt voksende profant sprogbrug var undertegnede linet up foran scenen, klar til at modtage den blasfemiske nadver fra de hærdede, hornede herrer.

Bandet har de senere år høstet stor anerkendelse i ind og udland for deres egen altødelæggende stil, som de cementerede med udgivelser såsom "Contaminating the Divine" og "Necro Spirituals".
Horned Almighty har altid været et fremtrædende liveband, med musik der endvidere gør sig særdeles godt i en livesammenhæng. Da bandet netop er hjemvendt fra en optræden på Inferno Festival i Norge, en yderst lovprist en af slagsen, var det naturligvis forventeligt at gutterne ville levere varen; svøbt i corpse paint, bullet belts og en overrepræsentation af kronravede knolde.

Da Hr. Smertes vokal gjaldede ud til de ventende tilhørere blev aftenen for alvor sparket i gang, og sjældent tror jeg at Odense har huset en så uhellig forsamling som det var tilfældet under Horneds sæt. Den sædvanlige misantropiske holdning fra bandet var til stede fra første færd, og med samme hang til auditiv afstraffelse som Bloodrush tidligere på aftenen, var intensiteten atter helt i top.
Gutterne gjorde en hæderligt stykke arbejde med deres vanlige blanding af bundsolide numre fra førnævnte skiver, samt en hyldest til det sataniske faderland til sidst var det som altid en fed oplevelse at se de aldrende herrer folde sig ud.

9/10

Vader:

Der findes et utal af Vader biografier rundt omkring, der alle dokumenterer dette utrættelige og legendariske bands bedrifter gennem tiden. Fra bandets formative stadie i skyggen af jerntæppet til gennembruddet med adskillige tusinde solgte eksemplarer af demoen "Morbid Reich" samt et efterfølgende utal af udgivelser og turnéer gennem tiden, er Vader så sandelig en af de absolutte heavyweights indenfor metallen.

Den polske dødsmaskine rullede første gang ind over de danske grænser for over to årtier siden, og har efterfølgende gjort ophold her flere gange under deres talrige togter rundt om i Europa. Personligt var der høje forventninger til at se Vader under så intime forhold som det var tilfældet her. Frontmand Peter Wiwczarek og co. er indbegrebet af professionalisme i en livesammenhæng, hvilket kom stærkt til udtryk under deres sæt. Med Kansas City på kogepunktet og en glædelig gejst fra de polske Veteraner, blev man absolut nedtromlet af den polske dødsmaskine der endnu engang leverede et bundsolidt show til store glæde for mange de mange tilhørere der befandt sig i massevis foran scenen.

En Vader koncert er ikke en ekstraordinær oplevelse i den forstand at bandet så absolut kører på rutinen. Dog er det sublime samspil og præcision i udførelsen af materialet altid en fornøjelse at være vidne til. Vader har ikke noget bund eller topniveau, Vader er Vader og sådan har de altid været og vil fortsat være i fremtiden.

9/10