Da jeg første gang hørte om SpitAnger, og at de lavede musik i stil med Lamb of God, pirrede det virkelig min nysgerrighed. Kunne et dansk band virkelig sammenlignes med så stort et band? Mit entydige svar til dette er et rungende JA! Da jeg fik invitationen til denne koncert, var jeg da heller ikke sen til at takke ja – og sikke en oplevelse. Som en ekstra bonus havde jeg fået lov af bandet til at dukke op allerede til lydprøverne et par timer før koncerten, og jeg fik med syvtommersøm slået fast, hvor professionelle og overmåde rutinerede de var, både i at spille og i at få lyden til at sidde lige i skabet trods det lille spillested.
SpitAnger
... man blev straks blæst bagover!
Da koncerten gik i gang for alvor med Mario Giovagnoli som growlende vokal bag roret, blev publikum hurtigt varmet op. Der var plads til en kort rundtur i bandets ældre materiale fra både album og EP, før vi fik glæden af at høre deres tre nye numre, og koncerten blev rundet af med yderligere tre numre fra deres tidligere album. Der var slet ingen tvivl om, at publikum var med, da der blev headbanget og rocket med i alle kroge af salen. Mario havde flot overskud til både at præsentere deres nye numre med et glimt i øjet og til at levere en fabelagtig præstation i form af en ren og harmonisk vokal krydret med en ond growlen, der kom helt nede fra mellemgulvet. Hvert eneste bandmedlem levede sig 100 % følelsesmæssigt ind i de numre, de spillede, og man kunne slet ikke lade være med selv at blive påvirket. Det kunne tydeligt mærkes i salen, at navnlig numrene ”Two-Face” og ”Welcome To The Real World” var populære hos publikum. Rasmus Toftlund brillerede med den ene flotte guitarsolo efter den anden, tydeligt fulgt op af Sammy Damiris bundsolide bas og en heftig rytmisk torden fra Martin Peterssons trommer. Martin erstattede Niels Alex Larsen som trommeslager tilbage i 2016, og efter min personlige mening er han med til at løfte SpitAnger op til nye højder.
Lyden gik rent ind hos alle
Bandet synes ikke selv, at de er ”genre-rene” eller definerbare, idet det er kærligheden til musikken, der driver dem, og ikke et drive til at levere en bestemt genre. Selv vil jeg nok mest kategorisere dem som groove eller metalcore, med afstikkere ud i de forskellige andre genrer af og til. Der var lidt småfejl i forbindelse med deres nye numre fra den kommende EP: De kom lidt ud af takt et par gange og trænger nok til at øve numrene lidt mere inden udgivelsen. Spillestedet var heller ikke helt velvalgt, da det var ret lille, manglede lysmand og generelt ikke var bygget til musik af denne kaliber. Derfor får de den karakter, de får, men jeg er slet ikke i tvivl om, at når først EP’en er på gaden, vil den gå rent ind hos publikum, for bandet optrådte virkelig suverænt; fulde af empati, professionalisme og med en unik lyd.
Sætliste:
Unfaithful (fra Spitanger)
Backstabbers (fra EP 2014)
Great Depression (fra Spitanger)
Two-Face
Equality For Some
Alea Iacta Est
Freedom (fra Spitanger)
Welcome To The Real World (fra Spitanger)
Tales From Reality (fra Spitanger)
Se flere billeder her
