Foto - Hvergelmir Photography
På NASAs speeddial
Zpor, Goo, Sol og Nom. Det er ikke ungdoms-slang relateret til 6-7, men medlemmerne i bandet Henge. Comic dross kalder de deres musik, og gemt under dette aparte navn kaster bandet sig ud i prog-rock, rave, synthwave, psykedelisk rock og hvad ellers man har brug for, når ens lyttere skal sendes en tur ud i det ydre rum. Som fredagens sidste navn kunne man håbe på, at koncerten blev mere som Apollo 11 og mindre som Challenger.
En stejl indlæringskurve
Iklædt kutter og alien-kostumer indtog Henge scenen og satte gang i en mildest talt syret rumrejse. Beamet ned fra det ydre rum satte Henge alle sejl på synthet, groovy astral psykedelisk rock, hvor absolut intet var forbudt. Nintendo 64-synth, laserpistolskud fra Star Wars, og et groove så unægteligt funky, at bred ymer ikke engang kunne dække det. Henge satte alle sejl for at få os overbevist om deres kosmiske gøremål. At lydmanden også havde forstået, hvordan alle de forskellige synths, riffs og grooves fra det ydre rum skulle formidles til publikum, hjalp da også på bandets mission. Umiddelbart virkede Henges mission dog en tand for sær for det fremmødte publikum. Forholdsvis få lod til at være draget af bandet kosmiske toner, og mange så mere ud til at være totalt uforstående overfor, hvad det var, der foregik på scenen. Bevares, at sætte syret synth-prog på til midnat var måske også et lige lovligt frisk valg, men tidsplanen skulle jo gå op. Den manglende reaktion fra de fremmødte havde dog intet med selve bandets kvaliteter at gøre. Deres kosmiske prog-rock lød, præcis som den skulle. Som væsner fra det fjerne kosmos leverede de en ganske fortrinlig præstation, hvor især Sol bag keyboards og Goo på bas virkelig ramte hinanden i fortrinligt sære og skæve synthflader og basgange. Om det var legesyg synth og bas, der gjorde udslaget, vides ikke, men blandt publikum lod det nu til, at omtrent halvdelen var klar til at blive beamet op. Den ene halvdel levede sig fuldstændigt ind i Henge og deres kosmiske færd, hvor den anden halvdel kiggede lidt skævt til bandet med et akavet smil, da forståelsen for hvad der skete, var totalt udeblevet. Denne opdeling gjorde det til en interessant oplevelse, hvor den konverterede halvdel begav sig ud i energiske conga-lines over hele gulvet for derefter at bryde ud i en improviseret form for fællesdans. Og den uforstående halvdel stod og kløede sig mere og mere i hovedet over, hvad resten af publikum foretog sig. At kalde Henges synth-rock for let tilgængeligt ville da også være decideret løgn, men købte man ikke 100 procent ind på blandingen af Star Wars- og Nintendo 64-lydeffekter, så blev koncerten forholdsvis hurtigt en kende ensformig. Henge er et fremragende band i den niche, de begår sig i, men blev man ikke grebet øjeblikkeligt af bandets syrede univers, så var det decideret umuligt at finde bare den mindste åbning.
Alpha Centauri er også et overvurderet feriemål
Spurgte man de fremmødte, om de egentlig forstod, hvad Henge gav os denne sene midnatstime, så tror jeg ikke, at en eneste kunne svare noget, der bare mindede om et ja. Det var til tider sejt, konstant syret, men mest af alt var det vanvittig sært. Det var da også ganske veludført med et imponerende setup. Men et kosmisk bip bip-spil i denne sene nattetime blev en koncert for de få.