Redshark

Da klokken netop havde rundet 20.00, trådte det lokale speed- og powermetalband Redshark ind på scenen i spillestedet Salamandra Sala, der kan rumme 800 gæster, og som var pænt fyldt denne lørdag aften. Ligesom de fremmødte var bandet klædt på til lejligheden – særligt guitarist Philip Graves med touperet hår og hurtigbriller, som var han taget direkte ud af en musikvideo fra 1980’erne. Og så gik de ellers i gang med “The Drill State”, der er første sang på deres debutplade fra 2022. Allerede her var der ikke tvivl om, at det ikke ville skorte på guitarsoli af fineste slags og ordentligt skrald på trommerne. Trommeslager Eric Martinez alias Killer Lethal fik også lidt ekstra opmærksomhed, da han – så vidt undertegnede kunne forstå – havde fødselsdag denne aften. Men særligt sættets fjerde sang “Burn Your Flag” var virkelig vellykket, og da bandets fans, der var mødt talstærkt op og stod lige foran scenen, kunne synge højlydt med på teksterne, var der en medrivende atmosfære. Sanger Pau Correas gjorde sig umage og highpitchede det bedste, han havde lært – dog var det i en anden liga end Todd Michael Hall, som jeg kommer til senere; også guitarriffsene lød lidt ens, men som opvarmningsband fungerede Redshark rigtig fint, og efter omkring 45 minutter var den spas også forbi, og stemningen var lagt.

Sætliste:

1. The Drill State
2. Never Too Late
3. Digital Race
4. Burn Your Flag
5. Burning Angels
6. Kill Your Idol
7. Mars Recall
8. I'm Falling
9. Stronger Than Ever

7/10

Riot V

Med syv minutters forsinkelse i forhold til annonceringen trådte Don Van Stavern, Mike Flyntz, Frank Gilchriest samt en ukendt guitarist ind på scenen og sparkede aftenen i gang med de første toner af “Fight or Fall”, som publikum selvfølgelig kendte og fint kunne skråle med på, da Todd Michael Hall indtog scenen med passende attitude. Med en historie, der går helt tilbage til 1975 og en lang række legendariske sange, har Riot V nok materiale at vælge imellem, og denne aften måtte vi blandt andet høre “Victory” og “Fire Down Under”, inden Todd første gang tog sig en lille snak med publikum og roste de fremmødte for at være bedre end Madrid dagen forinden, hvilket selvfølgelig fik folk til at gå endnu mere amok. Klassikerne “Flight of the Warror” og “Johnny's Back” blev fyret af, hvor vi fik rigelig lejlighed til at høre en masse fed guitarshredding – både fra Mike Flyntz, men også fra den anden guitarist, der blev præsenteret som Jonathan Reinheimer (fra det New York-baserede dødsmetal-band Necropia, red.), der er vikar for Nick Lee. Han kunne desværre ikke være med, da hans nuværende sundhedstilstand ikke tillader, at han forlader USA. Men Jonathan gjorde det rigtigt fint og smilede over hele femøren, da publikum klappede ekstra meget for ham. Også Mike Flyntz og Don van Stavern tog sig en lille snak med folk, og da Don åbenbart er den eneste, der kan lidt spansk, lirede han alle de gloser af, han kendte, hvilket udløste en kommentar fra Todds side om, at Don kun kender de frække ord. Men det gjorde ikke noget, for Don hev sin famøse tequilaflaske frem og tog sig en ordentlig slurk, og også de andre bandmedlemmer – undtagen sundhedsapostlen Todd – samt fans, der rakte deres glas op til ham, fik lov til at smage, selv om det slet ikke var tid til “Swords and Tequila” endnu. Efter en skål for de faldne krigere og flere af klassikerne var det dog så vidt, og netop denne sang var den sidste på sætlisten denne aften, hvor musikerne var i absolut topform og virkede både glade for publikum og hinanden, da der var en virkelig eminent interaktion begge steder. Todds stemme er kendt for at være helt exceptionel, og den skuffede heller ikke – der er få, der kan ramme de høje toner så præcist og holde tonen så længe! Efter Riot-heppekor kom Todd tilbage i bar overkrop og kommentaren: “Did you really think we were leaving?”, og inden han fik sagt mere, havde Don lovet de fremmødte fem ekstranumre, selv om Todd sagde, at to måtte være nok, da han skulle skåne sin stemme. Men sådan gik det ikke: Don og publikum fik deres vilje, og det var en stor glæde at høre blandt andet “Thundersteel” og “Crimson Storm”, hvor Jonathans guitar i den grad blev brugt, at en af strengene knækkede under “Outlaw”. Da den ikke kunne repareres, måtte han låne Philip Graves’, der stod pavestolt ude i kulissen og slet ikke var til at skyde igennem, da Todd kaldte ham ind på scenen for at tage et gruppebillede af bandet efter “Road Racin’”. Det var absolut sidste nummer i denne næsten to timer lange koncert, hvor Riot V både beviste deres musikalske virtuositet og deres kærlige forhold til deres fans. Efter koncerten blev de nemlig oppe på scenen for at give hånd og autografer til alle interesserede. For mit vedkommende manglede denne aften kun en merch-bod og sangen “Restless Breed”, som Riot V har spillet ved andre lejligheder, og som efter min mening er indbegrebet af det gamle Riot, inden de blev Riot V.

9/10