Tirsdag den 3. september slog lille Vega dørene op for det britiske doom/electronic rock/gothic metal band Paradise Lost. Som support havde de taget det svenske hardrock band Outshine med. Sidste gang jeg oplevede Paradise Lost var på Wacken Open Air 2012, men ellers er det et af de bands jeg har oplevet live fleste gange. Især i 90’erne var de meget aktive i Danmark hvor jeg tit oplevede dem live. Men hvad der skulle have været en hardrock fest blev til en tam affære med alt for store forsinkelser i spille planen, et alt for dårligt lydbillede samt en temperatur i salen som var ulidelig høj.
Outshine
Det svenske band var små 20 minutter forsinket da de trådte frem på scenen kl.21.20. Salen var godt fyldt op på dette tidspunkt og temperaturen var allerede langt over hvad der føltes behageligt. Bandet spillede godt en halv time og gjorde det ganske godt, lyden var helt perfekt indstillet til denne form for hård rock og især forsangeren imponerede mig med sin meget slagkraftige vokal. Desværre virkede denne form for musik mere som en sovepude end reelt opvarmning for det fremmødte publikum så bandet efterlod en sal af småsløve mennesker der ikke virkede som de var klar til aftenens hovednavn. Rigtig kedeligt da jeg selv følge mig godt underholdt af Outshine’s musik.
Paradise Lost
Klokken var 22.30 da briterne indtog lille vega’s scene. Temperaturen var på dette tidspunkt så høj i salen at det var på vippen til at være ubehagelig. Dette blev også kommenteret af forsanger Nick Holmes og så fik vega ellers en lille sviner da Paradise Lost var blevet lovet aircondition sidste gang de optrådte i vega.
Bandet lagde ud med "Embers Fire" og derefter fik vi "Erased" og så var vi i gang, bandet havde valgt til min store begejstring at blande deres setliste med sange fra mange af deres albums og ikke kun fra deres nye skive. Desværre fejlede lyden ganske grusomt det meste af koncerten igennem, vokalen var alt for lavt stillet og bassen alt for gennemtrængende. Trommerne var til tider ganske dominerende og overdøvede de andre instrumenter. Forsangeren Nick Holmes forsøgte flere gange at få publikum op i gear, men om det var på grund af varmen eller det faktum af gennemsnits alderen i salen nok var nærmere 40 end 30 vides ikke. Men det var i hvert fald en ganske umulig mission at få publikum i gang denne aften. Bandet fortsatte deres optræden og vi fik også et par klassikere i form af "As I Die" og "Hallowed Land" og flere gange prøvede Nick at fyre et par jokes af, men igen uden det helt store held. Eneste gang han fik publikum til at trække på smilebåndet var da bandet skulle spille nummeret "Tragic Idol", her havde deres roadie valgt at skrive Tragic Noodle på deres setliste hvilke han fortalte os med et stort grin.
Alt i alt virkede Paradise Lost ikke som et band der har så meget energi tilbage, bevares de har spillet sammen i 25 år efterhånden og dermed ikke helt unge mere. Men det virker som om den bare kører på autopilot og det er bare ikke godt nok for et band med så stor erfaring. Så en koncert denne tirsdag der havde den setliste der skulle til for at gøre aftenen til noget helt specielt, men desværre med et band der ikke kunne levere varen som den skulle leveres.
Setliste:
- Embers Fire
- Erased
- Hallowed Land
- Soul Courageous
- Honesty In Death
- Pity The Sadness
- Praise Lamented Shade
- One Second
- In This We Dwell
- As I Die
- Tragic Idol
- Enemy
- The Rise Of Denial
- Widow
- Faith Divides Us
- The Last Time
