Århusianske Møl nærmest vader i succes her i 2018. Signet på et engelsk pladeselskab, debutalbum rost til skyerne overalt, og deres ”med-på-et-afbud” koncert på Copenhell i sommers var en ren magtdemonstration. Til november drager de så på en tre uger lang europaturne som support for amerikanske Ghost Bath. Denne tour bringer dem til København d. 12/11, men inden da spiller de enkelte koncerter rundt omkring i Danmark, måske for at pudse formen af inden mødet med de europæiske spillesteder. Lørdag aften var det Københavns og et udsolgt Beta 2300s tur, men først skulle vi dog lige se, hvordan dansk instrumental post-black metal tager sig ud på en scene.
Nordsind
Nordsind udgav i slutningen af 2017 en ganske lovende EP, Efterår, som på fin vis kombinerede nordisk tungsind med post-metallens aggressivitet og desperation. Efterår var en ren instrumental-udgivelse med stort potentiale, der dog aldrig blev helt forløst. Det var derfor spændende at se, om københavnerne kunne lykkes med at få den lyrik-løse og meget introverte musik fra EP’en ud over den mikroskopiske scenekant i Beta. Selvom scenen er mindre end lille, og publikum står lige i fjæset på bandet, var der ikke megen kontakt mellem musikere og publikum og slet ingen dialog. Men det gjorde faktisk ikke det store, for det lykkedes Nordsind at folde musikken meget bedre ud end på EP’en. De vemodige passager blev smukt leveret, men brat, og ikke mindst virkeligt tight, afløst af voldsomme raseriudbrud og det hang virkelig godt sammen.
Paradoksalt nok var det Nordsinds trommeslager, der var mest i kontakt med publikum, også selvom han brugte meget krudt på at kanalisere sin indre Stewart Copeland ud, med en strøm af finurlige, jazzede beats. Også her fungerede det bedre end på EP’en. Vi fik desuden en enkelt sang med vokal på, da en forsanger nærmest ud af ingenting sprang op på scenen og gav den fuld gas. Det fik bandet til at lyde mere som Ghost Bath eller Amenra, men det virkede, og man kan kun anbefale Nordsind at bruge mere af det fremover! Alt i alt var københavnerne en virkelig positiv overraskelse.
Møl
Klokken 22:00 var det så Møls tur, og det skulle hurtigt vise sig, at de unge aarhusianere spillede mindst lige så tight som på Copenhell tilbage i juni måned. Det blev dog også hurtigt klart, at Betas intime scene var alt for lille til så storladen musik som Møls. Eller måske er det Møl, der allerede er blevet for store til så lille et spillested? Uanset hvad, så var der ikke meget plads til hverken frontmand Kim Songs utrolige energiudladninger, eller musikkens grandiose udtryk. Men det stoppede nu ikke energibundet i front i at være i evig bevægelse og i konstant kontakt med publikum. Det stoppede heller ikke resten af bandet i at fyre deres på én gang smukke og brutale sange af. Sættet blev naturligt nok domineret af Jord – vi fik syv suverænt leverede numre derfra - men det blev også til ældre sager fra Møls to første EP’er. Det var dog sangene fra Jord, der fremstod klart skarpest, især den thrashede ”Vakuum”, singlen ”Bruma”, der havde det bedste tag i publikum og så ikke mindst episke ”Jord”.
Begrænsede pladsforhold eller ej, Kim Song befandt sig ret ofte ikke på, men foran scenen sammen med publikum, og han fik på den måde sat gang i både lidt moshpit, og hvad der må være årets absolut korteste crowdsurfing tur. Al den energi fik naturligt nok temperaturen i Beta til at stige, og det samme gjorde stemningen, selvom den aldrig nåede helt op til niveauet på Copenhell for et par måneder siden. Møl leverede dog helt klart varen igen.
Bortset fra lidt problemer i starten af Nordsinds sæt, var lyden i Beta i orden fra start til slut, og det blev alt i alt en svedig og mere end godkendt aften på Amager i selskab med Møl, Nordsind og Beta2300.
