Fra fængslet til mejeriet
Mystic Festival i Gdansk i sommer, Dødsgangen om fredagen og slutteligt Mejerhell om lørdagen. Plaguemace mødte tidligt ind og deltog i festlighederne – og blev til ud på natten. Plaguemace synes at have et uudtømmeligt lager af energi og udholdenhed, ikke mindst takket være frontmand Andreas Truelsens facon og tilstedeværelse, såvel på som uden for scenen. 'Jeg kan ikke gå i stykker', svarede Truelsen da også prompte, da en venlig sjæl opfordrede ham til at passe på sig selv, alt imens hovedpersonen for bekymringen forsøgte at slå flerdobbelt saltomortale på den udendørs trampolin, der hører til Mejerhells faciliteter. Måske faldt han i gryden, dengang han var lille?
Asterix og Obelix i samme krop
Jeg ved ikke, hvad de blander i vandet i Horsens, men for anden gang på denne dag skulle et band fra den egn være genstand for en kæmpe fest – måske er der noget med den gryde der? Bandet lagde overbevisende fra start med “Carnivore”, og fra første tone var der tændt for Truelsens showgen. Ja, i virkeligheden er det nok altid tændt. Frontmandens udskejelser grænsede til det apoplektiske under det nyere nummer “Multiplied Homicide”, der måske endnu ikke sidder på rygraden af publikum. Det blev dog spillet så overbevisende af bandet, at stemningen ikke dykkede på det grundlag. Da det, trods alt, blev tid til en lille sludrepause, blev det også tid til lidt selvironi fra Truelsen. En historie om, hvordan han til en koncert i Frankrig blev tilråbt ‘Obelix!’ af de fremmødte, grundet sin statur. Frontmanden mente dog selv, at de lyse lokker og det kraftige overskæg ledte tankerne hen på Asterix. Konklusionen blev, at han måtte være begge gallere på én gang.
Der var (dog) en smule knas på lydsiden. Eksempelvis lå den ene guitar lidt lavt, hvilket guitarist Simon Truelsen selv italesatte over for publikum med et ‘Kan I høre den her?!’, alt imens han fægtede med guitaren. Et entydigt svar blev det aldrig til, men efterfølgende blev der rettet op på skævhederne, der aldrig truede med at blive andet end en fodnote. Da “Impenetrable Leather” bragede ud fra anlægget, stod lyden lige, som den skulle.
Den lettere melankolske guitarintro til “Ambrosia” bragte kortvarigt en stemning med sig, hvor salen prompte brød ud i kinddans og højt lighterføring. Den tonstunge videreførsel bidrog til at opbygge stemningen, der kulminerede i en wall of death med Truelsen som indpiskende midtpunkt, først på gulvet, siden fra bjælkerne over salen. Her blev han nummeret ud, og som bidt af en gal gorilla gav han en opvisning for alle pengene. Det kan godt være, at han efter eget udsagn ikke kan gå i stykker, men den velmente advarsel fra tidligere gav alligevel genlyd i mit far-hjerte. Måske er han i sandhed gjort af læder, der er så tykt, at det ikke er til at trænge igennem?
En kærlig omgang tæv
Der er visse ting, man skal undgå som pesten. Plaguemace og det humør, de bringer med sig, er ingenlunde sådanne ting. Navnet til trods. Kvartetten fra Horsens har cementeret sig som garant for en fest, hvor end de kommer, og det med rette. Spilleglæden er stor, og forventningerne til hvad frontgorilla Truelsen nu finder på af mere eller mindre livsfarlige udskejelser, er endnu større. Det er anden gang, Plaguemace gæster Mejerhell, og det er tydeligt, de allerede er stedvant med deres tilstedeværelse på scenen og rundt om på mejeriet. Tak for en kæmpe fest, der foregik både på, udenfor og over scenen!
Sætliste:
- Intro
- Roots
- Carnivore
- Misantropical Breed
- Multiplied Homicide
- Rhythmic Demise
- Among The Filth
- Impenetrable Leather
- Shrines
- Ambrosia
