Hård Horsens-dødsmetal

Plaguemace er et af de nyere skud på dødsmetalstammen i Danmark. Bandet har opnået rimelig pæn succes indenfor ganske kort tid. De udgav deres debutalbum, Reptilian Warlords, i 2023. Siden er det blevet til en del liveshows, hvor bandet via deres energi, præcision og morskab på scenen altid formår at skabe en fest uden lige. Dette var også tilfældet, da de besøgte Copenhell sidste år, hvor der væltede det højeste antal crowdsurfere nogensinde over hegnet ved Gehenna – i hvert fald ud fra undertegnedes egne oplevelser ved scenen. Bandet var også på en stor europaturné sidste år med Neckbreakker og Crypta. Derfor har de horsensianske dødsmetallere fået meget hår på brystet, hvad angår liveshows. Spørgsmålet var selvfølgelig, hvorvidt al deres turneren havde skabt kendskab til dem i Polen eller ej. Særligt skulle det blive spændende, om polakkerne ville lægge vejen forbi et dansk dødsmetalband.

Ohh, hvem er gæst til den vildeste abefest

Hvor der mellem de andre danske bands havde været en rimelig kort change-over, så havde Plaguemace en change-over på næsten halvanden time. Det betød, at da deres koncert skulle til at starte, var der godt gang i showet med Municipal Waste ved Shrine Stage, og Blood Fire Deaths Bathory-hyldestkoncert startede samtidigt som Plaguemace ved Park Stage. Den horsensianske dødsmaskine havde altså fået sin opgave for med at skulle lokke polakkerne til deres show. Modsat de to tidligere shows med Cabal og Møl så var der heller ikke fyldt i salen, da tonerne begyndte til “Warcries from the Crypts”, hvortil hele bandet undtagen forsanger Andreas Truelsen gik ind på scenen og samlede instrumenter op. Det var med masser af attitude og fjol fra start, hvor guitarist Anton Holm Smidstrup kom ind i bar overkrop og rakte tunge ad publikum, mens han råbte. Med på liveholdet havde de også den nye livebassist Ludvig Van Norde fra Guttural Disgorge. Hen mod slutningen af introen kom forsanger Truelsen også ind på scenen. Det var som vanligt med masser af grimasser og råb.

Da bandet for alvor startede sættet med “Carnivore” fra Reptilian Warlords, så var der straks gang i bevægelserne på scenen. Truelsen var som altid dynamisk og gakket i sin væremåde, mens guitaristerne Simon Truelsen og Smidstrup var gode til at gå ud til kanten af scenen, hvor de både lavede grimasser, vinkede og spillede på guitarerne på finurlige måder. Den horsensianske dødsmaskine rullede altså af sted med fuld energi og udtryk. En energi, som trods koncertsalens små tomrum straks smittede af på polakkerne, og der blev startet, hvad der bedst kan beskrives som et dansepit.

Endnu mere tænding kom på publikum, da bandet påbegyndte “Misantropical Breed”, hvor en gæstevokalist trådte på scenen. Truelsen præsenterede ham som Pachu fra Hostia, hvortil der kom et lille jubelbrøl. Undertegnede kendte ham ikke, men det var ret tydeligt ud fra publikums reaktion, at han var et velkendt navn for nogle. 

Man fristes til at sige, at abefesten startede med det samme, for mens Truelsen og Pachu brølede løs på scenen, og førstnævnte også sprang rundtomkring, så blev der givet gas i den pit, som var opstået. Her blev der skubbet godt til, og nogle pogodansede med høje spark og albuer, som om det var deres sidste dag på kloden. I mellemtiden var koncertsalen blevet godt fyldt. Muligvis fordi nabokoncerten med Municipal Waste var ovre, eller bare fordi folk var nysgerrige efter, hvem som stod bag spektaklet. 

Truelsen selv måtte siges at være i stort hopla denne aften og vrøvlede tit på polsk mellem numrene – formentligt udtryk, han havde samlet op på festivalen. Den mest jævnlige genganger var “Kurwa bobr”, som ofte fik nogle grin eller gentagelser af ordene med på vejen. Hvad ordenes betydning er, vil jeg lade være op til læserne selv at finde ud af. 

Ligesom ved Møl så stødte Plaguemace også ind i lidt mikrofonknas, hvor der var udfald på Truelsens mikrofon under “Among the Filth” – heldigvis blev det ikke lige så slemt eller vedvarende som ved Møl.

Det hele sluttede med en stor energieksplosion, hvor bandet bad om en wall of death til sangen “Ambrosia” – hvilket de skam fik, og måske også dagens største blandt de danske bands. Herefter blev det til en stor pit, hvor frontmanden selv kom ud via crowdsurfing, for derefter at være indpiskeren i pitten. Det hele sluttede med stor jubel og masser af kram fra publikum til Truelsen, som sad midt i flokken.

Kan man fjolle og tages seriøst på samme tid?

Hvor Donald Trump står bag bevægelsen “Make America Great Again”, så burde Plaguemace starte en bevægelse, som hed “Make Death Metal Fun Again”. Selvom bandet tydeligvis er seriøse omkring den musik, de skaber, og at den skal leveres med præcision, så efterlod de også plads til fjolleri. Den slags krævede både plads og overskud, og undertegnede synes, det var herligt at overvære som tilskuer. Det var på den gode måde, hvor den positive energi hurtigt smittede af på publikummet. Jeg har tit tænkt over, om denne lidt danske tilgang til dødsmetal kunne virke i udlandet. Det fik Plaguemace i den grad sat streg under, at den kan. Dermed sluttede danskerdagen ved Sabbath Stage med dagens nok mest underholdende show, hvor horsensianerne beviste, at seriøsitet og fjol faktisk godt kan gå hånd i hånd.

9/10