Fredericia, den mindste af byerne i trekantområdet, var denne lørdag dog den, der havde mest at byde på af de tre byer. I hvert fald hvis man tænker metalarrangementer, og nærmere specifikt black metal. Skam jer Kolding og Vejle. Ungdommens Hus bød indenfor til en aften i sort selskab med danske Shamash, Gespenst og svenske Kill. Hvilket af de tre bands der var hovednavn, hvis der da var et, måtte dog være op til den enkelte. Undertegnede havde kun set Gespenst på sidste års Metal Magic Festival, så det skulle blive interessant at se, hvad Shamash og Kill havde at byde på.
Shamash
På trods af at der var meldt ud, at koncertstart var klokken 19:00, så blev den 19:30, inden Shamash indtog scenen. Punktlighed og black metal er åbenbart ikke to ting, der hører sammen. Men direktørtid til side, Shamash startede lige på og hårdt med deres blanding af black og dødsmetal. Den halve times ekstra ventetid var på sin vis også et smart træk, da der var kommet en del flere mennesker til. Og på trods af lidt skrattende lyd og en leadguitar, der faldt ud i starten, holdte de gejsten oppe og fortsatte ufortrødent. Dog var det ikke megen publikumsinteraktion, der var at finde i Shamashs optræden. En mangelvare, der tydeligt kunne ses på de fremmødte, og det til trods for at der var billige øl i baren, hvilket ellers nok plejer at hjælpe gevaldigt på publikums energiniveau. Men hvad bandet manglede i interaktion med publikum, havde de i samspil. De forstod at give plads til hinanden, og intet instrument blev på noget tidspunkt ”glemt”, selv bassen fik fin plads i lydbilledet, hvilket ellers ikke plejer at være kutyme i black metal. Shamash formåede at brage ganske godt igennem under hele koncerten og leverede deres buldrende krigeriske black metal aldeles glimrende. Desværre fik de spændt ben for dem selv ved at afslutte med et meget langsomt nummer uden megen energi, hvor soloen heller ikke lød til at den sad, som den skulle. At nummeret også sluttede meget brat, gavnede heller ikke det indtryk, Shamash efterlod. Som en anden tilhører sagde til mig: ”Sådan kan man også slutte en koncert.” En ærgerlig afslutning på en ellers godkendt koncert.
Gespenst
Tyve minutters tid senere var det tid til Gespenst og deres mere atmosfærisk prægede black metal. Uden nogen introduktion overhovedet gik bandet direkte i gang, ganske upåvirket af hvorvidt folk havde indfundet sig eller ej. Et træk, der passede ganske godt til den stemning og atmosfære af fjendtlighed og had, der fra start strømmede ud fra instrumenterne. Vokalist Galskab formåede også glimrende at vrænge, hvæse og skrige sine kvaler og frustrationer ud over publikum. På trods af denne fjendske form for black metal, der normalt ikke ligefrem vælter i nogen former for interaktion med sine tilhørere, var publikum alligevel klar på at være noget mere med. Ikke voldsomt meget, men alligevel nok til at smide en del horn og lidt let headbanging. Halvvejs igennem koncerten fik man indtrykket af, at bandet havde fået nok af at høre på sine egne kvaler og at de derfor hankede op i sig selv. I perfekt rebelsk black metalånd smed Galskab mikrofonstativet i gulvet, og pludselig var der seriøs stage presence. Ganske overraskende at se i denne type black metal, men også forfriskende. Publikum lagde bestemt også mærke til dette skift og kvitterede i ordentlig stil ved at give noget mere af sig selv. Der var heller ikke noget reelt at udsætte på lyden under Gespensts set. Et strejf af feedback under en ren passage var alt, det kunne blive til. Gespenst formåede denne lørdag at holde det niveau der blev udvist på Metal Magic Festival sidste år.
Kill
Efter en meget lang pause, ikke kun på grund af en noget langsommelig lydprøve, men også fordi det åbenbart tog lige så lang tid at lægge corpse paint, som det tager visse kvinder at blive klar til at tage i byen, var svenske Kill endelig parate. Og fra start var der en ting, der stod klart, og en ting man kunne undre sig over. Den første er, at Kill er et band med lige så mange detaljer og facetter i deres lyd, som der er L’er i deres navn. Den anden er, hvor meget man kan tæve på en highhat, før den går i stykker. Men hvorom alting er, så spiller de deres afart af black metal enten med 180 i timen derudad, eller også tilføjer de lidt Motörhead til den lyd. Men på trods af denne simple tilgang, må man alligevel give dem, at de fik publikum hevet med denne aften. Om det var, fordi de billige bajere endelig havde sat sine spor, skal jeg lade være usagt. Men publikum var i hvert fald fra start helt klar på at give den gas. Og på trods af at det lød til, at det var de samme to sange Kill spillede hele koncerten igennem, var det svært ikke at blive revet lidt med, når de bare buldrede derudaf. Det var dog bestemt deres mere Motörhead-inspirerede numre, der fungerede bedst grundet den større variation, og ikke bare efter fremgangsmåden 1-2-3-4 og fuld smadder. Med sig havde de også taget tidligere vokalist Killheiler, som fik lov til at give et nummer fra Inverted Funeral-pladen. Dog faldt kablet ud af bassen under dette nummer, hvilket tog forholdsvis lang tid at få ordnet, og koncerten mistede en hel del af den energi, der ellers var blevet opbygget. Desuden virkede det, i slutningen af koncerten, til at guitaristen havde fået en enkelt eller to øl for meget. En guitarsolo sidst i settet sad i hvert fald på ingen måde i skabet, den blev nærmere smidt på gulvet og gik i tusind stykker. Efter uheldet med bassen og dette forlis af en solo var det momentum Kill havde fået opbygget nærmest døet helt ud, og de spillede de sidste par sange uden at gøre meget væsen af sig.
Det er ikke ofte, der bliver arrangeret undergrunds black metalkoncerter i trekantområdet. Så at Ungdommens Hus i Fredericia vælger at stille sådan et arrangement på benene, skal have stor ros herfra med håbet om, at det ikke var en enlig svale. At det så denne aften ikke var alle bands, der var lige skarpe, er en mindre detalje. Det vigtige er, at black metallen blev repræsenteret og viste, at den godt kan trække en fornuftig mængde mennesker til. Billige bajere hjælper dog altid.