Ej blot til lyst
Forårets kolde aftenvind kneb i kinderne, så man rigtigt kunne føle sig som en frostbidt viking i køen mod Forum. Selve salen var allerede inden koncertens begyndelse fyldt med mere tåge end en vandpibecafé i Nordvest, og dunsten af røgelse smøg sig så langt op i næseborene, at det kildede i polypperne. Alt var klar til, at de norrønsk inspirerede bands Eivør og Heilung kunne tage på togt ud over scenen og ind i publikums hjerter. Allerede halvanden time inden koncerten havde der samlet sig en tæt skare for at høre bandsene ofre stemmebåndene til aftenens blot og smyge sig i sagnomspundne sange.
The higher the shoulderpads, the closer to Odin
Scenen var sat med fuglefløjt og blåt, tåget scenelys, der beredte publikum på en mystisk midnatsstemning i eventyrskoven. Aftenens opvarmning stod på den færøske sanger og komponist Eivør Pálsdóttir, der blev kåret til Årets Færing i 2004 og Årets Danske Folk Vokalist i 2006. Hun er inspireret af færøske kvæder fra forgangne tider, hvor vikinger dansede i kædedans til de norrøne noder. Disse kvæder kombinerer hun med elementer fra jazz, elektropop og den danske salmeskat. Pálsdóttirs store stemmeomfang svang sig højere end hendes spidse skulderpuder for derefter at dale helt ned i strubens gutturale dybder. Hendes stemme skabte således et tonalt bakkelandskab, der alluderede den færøske naturs barske skønhed, hvis vindblæste krat hun er vokset op af og filtret ind i. På den instrumentale front savnede man dog mere guitar og mindre synthed elektronik. Selv, når Pálsdóttir fandt guitaren frem fra sin lange kappes gemmer, var dens lyd muddled og mindede mest af alt om et backingtrack. Flere af sangene forekom ligeledes en anelse langtrukne, og mens hendes mere bastunge numre kunne frembringe en trancelignende tilstand, mistede man hurtigt koncentrationen under de talrige ballader. Der var dog potentiale i flere af de numre, hvor hun inkorporerede beatboxinspireret strubesang, eksempelvis på “ì Tokuni”. Pálsdóttir har et vidunderligt nærvær på scenen, og hendes indlevelse i sangene bar dem langt. Publikum virkede en anelse trætte denne søndag aften, men sangenes melodiske fremtoning inspirerede heller ikke ligefrem til en vanvidspit eller wall of death. Pálsdóttirs musikalske fokus ligger primært i folk, mens elementer fra metalmusikken kun figurerer fragmentarisk i lydbilledet. Således var hun nok et tematisk oplagt valg som opvarmning til Heilung, idet de trækker på en del af det samme norrøne tekstunivers, men stilmæssigt virkede syningen mellem hendes bløde toners fløjl og Heilungs ru hørlænneklæde for flosset og usammenhængende. Pálsdóttir er dog utvivltsomt en dygtig musiker, og man blev revet med af kampens hede, når hun svingede sin store stemmes stærke klinge. Hvis hun i fremtiden prioriterer at fremhæve mørkets dybsorte skygger i sin musikalske profil er der således godt potentiale for, at lyset i den kan skinne endnu klarere.
Sætliste:
Gother møder goter
Gotere og gothere mødtes til et brag af et blot på scenen i Forum. Fordums både forjættede og forfærdelige tider blev vakt til live i en kraftig energiudladning, der forvandlede Forum til sin navnebror Forum Romanums saturnalia. Ligesom goterne i 410 indtog romerriget, jævnede neofolkvikingerne i Heilung salen med jorden på deres soniske krigstogt. Bandet blev skabt af Kai Uwe Faust, Maria Franz og Christopher Juul i 2014. Navnet Heilung er germansk for “helbredelse”, og de er først og fremmest et liveband, idet de ved deres koncerter søger at lede lytteren på en rituel helbredelsesrejse ud på røgelsestågernes urmosevande. De beskriver sig selv som “ampified history” eller “forstærket historie”, fordi de gerne vil bygge bro over den auditive kløft mellem bronze- og middelalderlig musik og moderne ører. Deres lydlandskab er en rekonstruktion af menneskers livslarm gennem tiderne, idet de indlejrer naturlyde, rekonstruerede artefakter og inskriptioner fra oldtidslevn mellem de moderne musiksedimenter. Historiens vingesus baskede for fuld kraft ud over et publikum i ekstatisk trance, og man kunne ikke undgå at blive smittet af deres energiske urkraft.
Trommeslagerens rødmalede ansigt udstrålede nærmest dæmonisk energi, mens han smadrede trommeskindet til uigenkendelighed. Ved hans side marcherede en halvnøgen vikingehær bevæbnet med skjolde og spyd i takt til rytmerne, mens to hjortehornede goder (en oldnordisk høvding og præst) udkrængede guttural strube- og skønsang over publikum. Det var en blanding af koncert, ritual og totalteater. Tidens fylde flød sammen til et anakronistisk energisammensurium, der genopvakte fordums almenmenneskelige dramaer. Selvom teksternes kaudervælske blanding af blandt andet oldgermansk og latin oftest var uforståelig, behøvede de rå følelsesudladninger ingen oversættelse. Heilung viser, hvordan man kan gøre historie levende, eksempelvis i inddragelsen af runeartefakter i både tekstuniverset og scenografien. I forlængelse heraf ledte Faust selv tankerne hen på Tryggevældestenen, hvor en gode beskrives som “en glammende mand”. Hans glammen blev fremhævet af Franz’ store stemmeomfang og korets klangbund. Lyssætningen i salen var af en anden verden, når det skiftede fra spotlights til stroboskoplys og runeprojektioner. Det var befriende at opleve den kvindelige urkraft fra “Futha”-albummet; For hvorfor skulle det kun være de mandlige vikinger, som optrådte i bar overkrop? Det kvindelige kors råstyrke mindede om fødslens utæmmede skaberkraft og det faktum, at vi altid gennem tiden har været mennesker, der fødtes og døde i evig kamp for overlevelse.
Metalfolket møder Politikensegmentet
Ifølge lektor, mag.art. & ph.d. ved Københavns Universitet Morten Warmind blotede vikingerne for at “fremme frugtbarheden og øge samhørigheden”. Heilung formåede at alludere den førkristne saturnalias fertilitetsfest og fremmede i den grad samhørigheden, da publikum samledes til ét brusende urhav under lydbølgerne. Eivør var en fin opvarmning, omend hendes koncert ikke står til sammenligning med det, der fulgte efter. Heilung skal opleves live for at fange energien og nærværet. Den stopfyldte sals aldersspredning viste, at deres totalteater forstod at samle gammel som ung, og det var forfriskende at se metalfolket mødes med Politikensegmentet. Det var ikke blot et blot, men et fuldblodsritual, og Heilung er en oplevelse, som ikke må misses.