Tribulation

En drilsk gps, tæt trafik og det faktum, at vor hovedstad er et sandt helvede at finde parkering i, gjorde, at jeg – desværre – missede Tribulation. Men jeg kan forstå på flere, at koncerten skulle have været udmærket og endda ret så god – så øv.

All Them Witches

Jeg må konstatere, at der er umådeligt langt – uforståeligt langt endda – fra Nashville, Tennessee til Linköbing i Sverige, for hold da op, hvor passede All Them Witches da slet ikke ind som opvarmning til Ghost.

De tre amerikanere gjorde ikke meget væsen af sig, og deres Kyuss-jam-musik rungede og gjaldede udover et relativt tomt Forum. Folk ville hellere drikke fadøl til overpris end at høre Michael Parks’ spoken-word-agtige mumlen.

Koncerten var flad, intetsigende – ja, nærmest ligegyldig, og lyden var ej heller noget at skrive hjem om, det sidste var dog ikke bandets skyld, men Forums. Ja, tænk engang, at en enorm betonkuppel ikke har god akustik! Det virkede også til, at de tre musikanter godt var klar over, at det ikke var specielt godt, for deres energi og fremtræden var omtrent ligeså spændende som at se maling tørre eller græs gro. Deres musik er ikke dårlig, men den tørre ørkenrock var så malplaceret i forhold til hovednavnet, at jeg slet ikke kan forstå, hvorfor eller hvordan de havde landet den tjans.

Selv nogle af de All Them Witches-fans, jeg snakkede med, fortalte, at de var dybt skuffede og gav mig ret i, at deres koncert havde været noget værre rod uden formål.

3/10

Ghost

Jeg har ikke været Ghost-fan ret længe, faktisk var det først, da de udgav deres fjerde album, at de svenske gespenster ”klikkede” for mig. Dette betyder så også, at jeg kun har set dem en enkelt gang før, nemlig da de varmede op for Metallica i Telia Parken tidligere på året. Den koncert gav jeg et 9-tal, for jeg var meget imponeret over Circus Tobias og alle deres mange tricks. Men jeg husker, at jeg skrev, at Ghost allerede var for stort et navn til ”bare” at være opvarmning, da dette betød et kortere sæt, en mindre scene og derfor færre gak og løjer – altså mindre show. Derfor glædede jeg mig – utroligt – meget til at se dem være hovedakten, for jeg forventede det helt store varieteshow – en reel Ghost-kabaret! Og jeg skal da love for, at i forhold til show og showmanship, så fik man da én så mitraen passede! Præcis kl. 21.00 startede showet med nummeret ”Ashes”, det første nummer på album nummer fire, og kort tid efter var der disko-dans med Cardinal Copia, der kom valsende ind i sit kardinalrøde svalehalesæt til tonerne af ”Rats”. Uanset hvad man måtte mene om Tobias og Co., så er der ingen tvivl om, at Ghost er en velsmurt, velkoreograferet og velspillende maskine, hvor absolut intet er overladt til tilfældighederne. Hver en bevægelse, hvert et spin, hvert et knips og hvert et hoftevred er resultatet af en stringent vision fra hr. Tobias, og hatten af for det!

Desværre var lyden stadig ikke specielt imponerende, og især vokalen druknede til tider, eller også var der alt for meget diskant – hvilket ikke klæder hans relativt nasale vokal. Det var mest tydeligt på de helt ”gamle” numre fra deres debut som fx ”Rituals” og ”Satan Prayer” – og lige den sidstnævnte sang er vi nødt til at sige lidt mere om fordi, wow… Jeg synes personligt, det er en rigtig god sang, som med sin herlige blanding af catchyness og blasfemi virkeligt understreger, hvad Ghost går ud på. Men jeg tror måske, jeg var den eneste i Forum, der, udover bandet, kendte sangen – for da den kære Cardinal indbød til, at nu skulle publikum synge omkvædet, så blev der helt stille – pinligt stille i salen. Og trods det faktum, at vores diabolske dirigent prøvede at få os til at synge igen og igen, så skete der absolut intet – det var dybt pinligt, og man havde lyst til at gemme sig i et hul – puha!

Men den pinlige affære blev hurtigt glemt, da sættet kort tid efter blev badet i blodrødt lys og ordrerne ”Belial, Behemoth, Beelzebub! Asmodeus, Sathanas, Lucifer!” bragede ud af højtalerne, for det var nu tid til ”Year Zero”, et af mine absolutte yndlingsnumre.

Der var bestemt også masser af andre lyspunkter i løbet af aftenen fx ”Ghuleh/Zombie Queen”, ”Miasma”, ”He Is” og ”Mummy Dust” – alle fantastiske numre, som blev leveret med pomp, pragt og bravour samt alskens fis og ballade fra Papa Nihils saxofonsolo til gyldent konfetti og Ghost-Dollars, der blev skudt ud over os.

En Ghost-koncert er ikke ”bare” en koncert, det er vitterligt et show – der er musik, komik, pantomime, lumre jokes og farvestrålende kostumer – tænk Ørkenens Sønner, hvis de altså bare var sjove og lavede god musik!

Jeg tror ikke, jeg før har været til en metalkoncert, hvor der blev grinet så meget som i går aftes, og man kan ikke gøre andet, end at elske Tobias Forge og hans små tricks, som når han kommer trillende ind på scenen på en trehjulet cykel, alt imens han er iført et Al Capone-inspireret jakkesæt. Manden er en gudsbenådet entertainer, om man så kan lide musikken eller ej, så er dette et faktum.

Og apropos musikken, ja, så var lyden aldrig helt i tip-top, og sætliste var langt hen af vejen en ”Ghost Greatest Hits”-sætliste. Jeg savnede nogle flere numre fra Prequelle som fx ”Pro Memoria” eller ”Witch Image” – det er trods alt deres nyeste plade, men i stedet fik vi numre som ”Mary on a Cross” eller ”Kiss the Go-Goat” – to numre som ikke rigtigt er andet end fyldstof.

Hvis jeg kun skulle give karakter ud fra selve showet, så ville aftenen klart være en 10’er, men lyden og ”Satan Prayer”-fadæsen trækker altså ned, så vi lander derfor på otte kranier, og jeg håber, at næste gang jeg oplever Ghost, så er det med nogle lidt andre numre og et sted, der rent faktisk har god lyd. Ja, for tænk, selv da de spillede i Parken, som jo er berygtet, var lyden faktisk bedre, så nej tak til Forum!

8/10