Panter Tanter til aftenslabberas
Steel Panther har gennem knap et kvart århundrede taget tykt pis på glamrockens dekadente livsstil. Siden stålmissernes seneste jagt i betonjunglen på Refshaleøen har stiftende bassist Lexxi Foxx dog valgt at forlade selskabet. På baggrund af en virtuel audition i søgen efter et nyt vedhæng faldt valget i sidste ende på Joe ”Spyder” Lester. Med den nye konstellation på plads kunne således i februar 2023 udgives On the Prowl, kvartettens sjette studieudgivelse. Generation ’tilknappet’ var med andre ord i overhængende fare for at få fadbamsen galt i halsen, da Hades lagde scene til onsdagens sene sammenkomst.
Puddelgarn på (lånt) tid?
Steel Panther havde fået lov til at lukke Hades-scenen på Copenhells første dag. Det gjorde de naturligvis med lidt af en fest, og de fremmødte fik præcis, hvad de (formentlig) ønskede sig – eller i hvert fald hvad de kunne have forventet på forhånd. Og hvad er det så? Jooo, masser af glimmer, humor, firserfest og, nåh ja, lummerhed. Bandet er mere end rutinerede og leverede også denne gang på Copenhell en ganske solid præstation. En del af showet og forsanger Michael Starrs kække snakke med resten af bandet virker måske ikke ligefrem 100 % ægte og spontant længere, men det er stadig både sjovt og dumt og virkede præcist efter hensigten.
De fremmødte var tydeligvis kommet til Hades for at holde fest, og det samme var veteranerne på de skrå brædder. For deres show er snart lige så meget firsersatire i teaterform, som det er en metalkoncert. Og det skal publikum naturligvis være i humør til. Som man skal kunne se det sjove i pik-og-patter-jokes og -sange. For selvom de faktisk er ret dygtige på hvert deres instrument, så tror jeg ikke, ret mange kommer for at høre kvaliteten af deres sange. Men nærmere indholdet af deres sange og for at se dem gøgle på scenen.
Når alt det teatralske hives væk for et øjeblik, så synes jeg i øvrigt, at sættet var mere end solidt. Hits som ”Death to All But Metal”, ”Party All Day” og ikke mindst deres uundgåelige “Party Like Tomorrow is the End of the World” lyder præcist, som musikken gjorde i 80’erne. Og det er nok i virkeligheden grunden til, at deres humor virker. For havde de været dårlige musikere, så havde man trods alt ikke gidet høre på resten.
Rawr!
Steel Panther bliver aldrig et pænt og lødigt band. Men de er sjove, hvis man altså kan se det sjove i dirty jokes og masser af selvironi. Hvis man ikke gider høre på dumme vittigheder, se på duckfaces og spandexbeklædte numser, så var man højst sandsynligt for længst gået væk fra Hades, inden Steel Panther gik på. For de går aldrig stille med dørene, og det gjorde de heller ikke denne aften. De lukkede en festlig koncert af med ”Glory Hole”, der jo er meget sigende for temaet for aftenen.
