Bulder, brag og banjo
Nogle bands skal bare opleves live, og de jyske punkpirater fra Skullclub hører uomtvisteligt til i den kategori. I mere end ti år har koldingenserne hærget den danske rock- og metalscene med deres kombination af rock, punk, metal, spydige tekster på dansk, generelle fjollerier og ikke mindst banjo, masser af banjo! Her på redaktionen har vi været begejstrede for dem siden starten, og det fortsatte i år med den svært underholdende Kaptajn Overdrive. På livefronten har de ikke kun huseret på kongerigets små scener, som man måske skulle tro. De leverede for eksempel et brag af en koncert på Jailbreak sidste år, så mon ikke der var lagt op til en gentagelse her torsdag aften på Pandæmonium?
‘Vi har lige spillet på Jelling – det her er noget andet!’
Første gang jeg hørte om Skullclub, var i 2015. Deres søsyge punkrock gik rent ind hos mig, og jeg har fulgt bandet tæt lige siden. Allerede dengang forestillede jeg mig, at de ville være en perfekt booking til Copenhell, ligesom de var det på Copenhell Cruise i efteråret, og denne torsdag fik jeg mit ønske opfyldt. Og jeg blev bestemt ikke skuffet.
En yndig lyshåret kvinde bød os alle velkommen til årets pirat-party kl. 23 torsdag aften. Stemningen var lige, som den skulle være, og det var Skullclub i dén grad også. I modsætning til aftenens hovednavn på den store Helviti-scene – nu-metallerne i amerikanske Limp Bizkit – var der hverken for mange lange pauser eller for meget ligegyldigt snak mellem numrene. De spillede bare. Og de spillede højt, heftigt og henrivende godt.
Okay, ret skal være ret, der var lidt lydproblemer i starten, og det tog desværre brodden af den højenergiske start. Men som et hvert andet professionelt band lod de sig ikke mærke af det. De gik efter struben på de mange fremmødte, og da disse blev forkælet med “Kong Krykhusar” samt gode gamle “Mig og Stanley”, lettede taget for alvor. I skøn duet med en for mig ukendt dame ved navn Anita strålede frontpirat Troels Bjorholm i “Morgan Få Din Kæbe På” fra bandets nyeste udspil, Kaptajn Overdrive. Og bedst som man troede, det ikke kunne blive vildere eller federe, gravede bandet både “Den Kolde Å” og “Amar Halshug” op fra gemmerne. Puha, kun torsdag, og stemmen hos undertegnede var allerede hæs. Men skid hul i det: “LGFM (Let’s Go Fucking Mental)” samt “Jolly Molly”, hvor Bjorholm sprang ud blandt publikum, kan man ikke holde kæft til, og det gjorde jeg så sandelig heller ikke. Sikke en fest.
A match made in heaven
‘Nogen siger, vi bare spiller sådan noget lå-lå-punk … ja, gu gør vi da det!’ råbte Bjorholm og lukkede munden på eventuelle kritikere. For nej, Skullclub opfinder ikke ligefrem den dybe tallerken, men formår fandme at smide en fest. De både lød og spillede godt, og igen må man bare konstatere, at de er et perfekt match til festivaler og koncerter i Copenhell-regi. Jeg fik sgu min ni år gamle drøm opfyldt, men jeg drømmer da allerede om, at de vender tilbage igen snarest. Fester som denne kan man ikke få for mange af.
