Foto: Lykke Nielsen
Dansk thrash-historie
Metal Archives kan på verdensplan finde mindst 30 bands, der hedder noget med Sacrificial. Men den flok gamle thrashveteraner, der nu stod klar i Amager Bio, var uden tvivl de originale Sacrificial, hvis man ser man bort fra amerikanske Sacrificial Death, der har holdt pause, siden de udgav deres hidtil eneste demo i 1988. Danskerne startede med at udgive demoer i slutfirserne, og i 1993 udkom debutalbummet, Forever Entangled, der siden har fået legendestatus, i hvert fald for mange af danske metalfans med grå stænk i håret. Der gik syv år, før opfølgeren kom på gaden, og siden 2002 blev der igen meget stille omkring bandet. Men for ganske nylig fandt de gamle drenge pludselig sammen igen, og mig bekendt var det alle fra den originale besætning på Entangled, der nu stod klar på Amager Bios scene. Der var således lagt op til klassisk, benhård thrash fra den gamle skole, men kunne de gamle elever, der i mellemtiden var blevet særdeles voksne, stadigvæk levere varen?
Spil ikke noget med Slayer
Svaret på det spørgsmål svævede til at starte med lidt i vinden i et kun halvfyldt Amager Bio. Det blev en rodet start, hvor bandet gik lidt lallet på scenen. Allerede den første sang, ”Mass Conduct”, viste heldigvis, at veteranerne ikke har glemt at spille. Både ”Edmund, A Butlers Tale” og ”I Fall in Temptation” fra hovedværket Forever Entangled var perfekte eksempler på, hvor fed den debut egentlig var. Ydermere fjernede især ”I Fall…” de sidste rester af min indledende tvivl om, hvorvidt Sacrificial anno 2026 er et hyggeprojekt, der skulle være blevet i øveren. Det var ganske tight og ikke særligt svært at se bort fra de små skønhedsfejl og tekniske problemer, der opstod hist og pist.
Inden ”I Fall In Temptation” klagede den imponerende stærkt brølende John Hansen lidt over, hvor lange tekster gruppens vistnok primære sangsmed, Kræn Meier, skrev dengang. At sangtitlerne heller ikke altid var de mest mundrette, var ”Contents of Logical Disbelief” et godt eksempel på. Starten og slutningen på dette krævende dødsthrashnummer var så også eksempler på førnævnte små tekniske bøffer. ”Final Burial” fra gruppens allerførste demo, skrevet i slutfirserne, var måske nok en tand mere groovy end deres senere materiale, men allerede på det tidspunkt var deres stil med brutal, teknisk dødsthrash ret fremtrædende.
’Ikke noget med Slayer her’, udbrød den det vestjyske knevrehoved med mikrofonen, men 50 minutter med rendyrket Sacrificial var nu også helt OK. Deres udgave af thrashen var alligevel også langt mere teutonisk end californisk. Sidste nummer, ”Conducted Strain”, blev som det meste andet leveret kort, præcist og effektivt. Der skal ikke mange koncerter til, før de her gamle gutter får banket al rusten af og kommer til fremstå helt knivskarpe igen.
Dejlig og livsbekræftende smadder
I går stod Copenhagen Metal Fest i de nyere bands tegn, i hvert fald for mit vedkommende. Og tag ikke fejl, det var godt. Men for en knark som mig, der selv var i 20’erne, da Forever Entangled udkom, var det en dejlig livsbekræftende fornøjelse at være i selskab med en flok næsten lige så gamle veteraner, som stadig ’har det’. Man kan kun håbe, at gruppen bliver ved med at spille koncerter fremover, og hvem ved, måske er der også noget nyt materiale på vej?
Sætliste
Intro
Mass Conduct
Edmund, A Butler’s Tale
I Fall in Temptation
Contents of Logical Disbelief
Acknowledged by Life
Final Burial
Thus I Cry
My Kingdom Arise
Conducted Strain