Foto: Lykke Nielsen
Kunne drømmene realiseres på Amager?
I Slagelses mørke kældre finder vi et nyere band stærkt præget af goth- og melodeath, Parasomnia. Med Line Burglin på vokal åbnede bandet CMF ZeBU fredag eftermiddag som det danske metal miljøs svar på en after-work. Vi har tidligere hørt dem på Viborg Metal Festival sidste år, hvor særligt Burglin tryllebandt publikum.
Dog var spørgsmålet, om den gængse CMF-gænger kunne finde vej til ZeBU så tidligt på dagen – eller om chefen havde fået en lussing, og publikum stod klar. Derfor står spørgsmålet: Ville det søvnforstyrrende band kunne sætte gang i fredagen, eller sov Amager den sidste rus ud?
Ihærdighed og charme redder dagen
Det kræver ikke mange mennesker at fylde Amager Bios mindste sal, ZeBU, men 20 minutter før koncertstart var dørene fortsat lukkede. Kun ti forventningsfulde sjæle ventede på at blive lukket ind, og først et kvarter før bandet egentlig skulle gå på, fik publikum adgang. Da et stille, men uhyggeligt backtrack præcis på minuttet igangsatte showet, var skaren dog heldigvis vokset til omkring 100 fremmødte inde på ZeBU.
Åbningen bød på en melodisk intro, om end lydbilledets diskant lå lige lovligt højt. Desværre var lyden en smule svingende i kvaliteten, og jeg tog mig selv i at tage ørepropperne i og ud for at finde ud af, om der var noget galt med mig, eller om lyden spillede mig et puds. Desværre var vi nok i sidstnævnte kategori.
Tidligt i sættet stod de flotte mellemstykker stærkt, og vokalen blev leveret præcis, som den skulle fra Burglins side, selvom growlen godt kunne have brugt lidt mere volumen i mikset. Publikum nikkede taktfuldt med, mens bandet rystede de første tekniske skavanker af sig. Bandet vågnede dog for alvor til dåd under det andet nummer, om end bunden i lyden fortsat manglede markant tyngde, og små feedback-lyde indimellem skar i ørerne.
”No Tomorrow” blev dedikeret til alle fremmødte, som blev opfordret til at holde fest, som om der ingen dag i morgen var. Lettere tåkrummende, men stadig oprigtigt. Heldigvis blev det efterfulgt af et flot opbygget guitararbejde med tilhørende smagfuld solo. Trommeslagerens lilletromme skar desværre gennem lydbilledet i første halvdel af sættet, men mod slutningen blev dette dog betydeligt bedre. Man fornemmede dog en snert af, at ikke alle på scenen havde lige mange kilometer i benene inden for det sceniske håndværk.
Højdepunkterne lod dog ikke vente på sig. Efter en lidt uheldig sekvens med duellerende guitar på ”Silence” blev der fuldstændig lukket op for sluserne, hvilket reddede oplevelsen og leverede koncertens indtil da stærkeste øjeblik. Særligt ”Human Demon” udmærkede sig med stærke riffs, en lækker tapping-solo og et lydbillede, der endelig faldt på plads med god variation og vokalt overskud. Alt i alt var koncerten præget af fine takter, hvor bandet fik vist både teknisk kunnen og en stærk vokal over for det fremmødte publikum.
Hæderligt forsøg tidligt på dagen
Det er hårdt at være først på scenen. Øllene har ikke helt den ønskede virkning endnu, og visse blandt publikum ryster muligvis stadig tømmermændene af sig efter i går, hvor Beta i den grad blev væltet på CMF’s opvarmningsdag.
Men Parasomnia gjorde, hvad de kunne. De nåede ikke helt ud over scenekanten, men fik alligevel underholdt de fremmødte festivalgæster, som troligt fulgte hver en strofe fra start til slut. Parasomnia fik varmet publikum op, og dermed må man konstatere, at opgaven var løst. Det var en udmærket koncert uden betydelige lavpunkter, men også uden de helt store højdepunkter.
SÆTLISTE:
- Parasomnia
- Leave Me To Die
- Predator
- No Tomorrow
- Silence
- Human Demon
- Ptsd