Foto: Rolfrawphotos
Vi skal rocke og rulle!
Fordelen ved at anmelde festivaler er, at man ofte bliver kastet ud i noget nyt og spændende, man ikke nødvendigvis selv havde valgt – vanemenneske, som man nu er. Bagsiden af den medalje er, når man har en chefredaktør, der insisterer på at sende sin ældste anmelder ud på endnu et hardcoreeventyr. På. Hver. Eneste. Festival. Nuvel, man er vel professionel, så der var intet andet at gøre end at sætte kursen mod Lille VEGA, for nu var det tid til en omgang norsk traumeramt hardcore. Man lytter dog ikke længe til de vrede nordmænd, før man opdager, at de udover de faste hardcore-troper besidder en ikke uvæsentlig andel Motörhead-rockethed. Arven fra Kvelertak er tydelig, og så er det straks nemmere at se bort fra, at jeg jo egentlig hader alt, der slutter på -core. Spørgsmålet var så bare, om Feral Nature ville tage de rockede tendenser med i Lille VEGA.
Meget mere end banalt raseri
Hvis publikum til en koncert bider på, så gør jeg som regel også. Forstået på den måde at hvis et kræsent københavnerpublikum sætter pris på, hvad der kommer oppe fra scenen, så spidser jeg som minimum ører. Og jeg skal da love for, at både ører og øjne blev belønnet denne torsdag aften. Fra første sekund, da forsanger Selma Bahner sprang ned fra balkonen i Lille VEGA, til de sidste strofer af ”Crown Nothing” befandt hun sig mere ude blandt publikum, hovedsagelig ovenpå faktisk, end hun gjorde på scenen. Så meget energi var der, og når hun så blev bakket op af et supertight band, der var endnu mere rocket end på deres udgivelser, var der lagt op til en stor oplevelse. Det synes ACW-publikummet i Lille VEGA tydeligvis også, for der var konstant gang i pitten, og de stod hele tiden klar til at tage imod Bahner, når hun begav sig ud på endnu et crowdsurfende eventyr.
Man glemte således hurtigt, at powerballaden over dem alle, ”Nothing Else Matters”, gjaldede ud over højtalerne lige inden koncertstart. Der var ganske vist både kraft og ballade i rigelige mængder lige meget, hvor man kiggede hen under denne energiudladning af en koncert, men fraværet af sukkersange klagede ingen over. Under ”Deja Vecu” opstod der lidt mikrofonproblemer, men det tror da fanden, som Bahner behandlede det stakkels lille stykke elektronik. Lille VEGA kvitterede med klapsalver, mens teknikken hurtigt blev fixet. Henimod afslutningen opfordrede bassist Will Morris til et circle pit oppe på balkonen. Det ved jeg ikke, om der blev noget af, men pitten var stadig klar. Men har den gamle, sure anmelder da slet ikke noget dårligt at sige om endnu en hardcorekoncert? Nej, faktisk ikke. Vel var numrene primitive og relativt svære at skille fra hinanden, men langt de fleste hooks var medrivende, bandet var toptunet, og, undskyld udtrykket, de svingede ad helvede til. Feral Nature havde altså langt mere at byde på end bare banalt raseri.
Den kvindelige naturkraft
’Female Nature’, insisterede min ikke særligt intelligente AI-drevne Samsung-telefon at kalde det (primært) norske band, mens jeg tog noter til begivenheden. Med en så igennem lydmuren-trængende frontfigur som Selma Bahner var det måske ikke så dumt endda. Efter en lidt sløv start på A Colossal Weekends første dag skal jeg da love for, at norske Feral Nature satte gang i sagerne i Lille VEGA. Sikke en oplevelse!
Sætliste
”Aftermathematics”
”Leeching Light”
”Oath”
”Heavy are the Mountains”
“Light Be No More”
“Ex Nihilo”
“Cradle of Twigs & Bones”
”Unleash”
”Hereditary”
”Crown Nothing”