For tiden er to af vores pt. mest omtalte metalbands herhjemme på tour sammen, under fælles banneret "DK’s Tungeste Tour ’08". Sandt at sige var der da også lagt op til tunge riffs ad libitum, da The Burning og Dawn Of Demise rundede forbi den gamle vandtank i Roskilde. Som de fleste af jer ved, er begge bands albumaktuelle, og har høstet mange flotte roser for hver deres debut. Således var denne aften en god mulighed for at tjekke nogle af de nye hårdtslående toner, og det tilbud havde så vel godt 100 mennesker benyttet sig af. Ikke et imponerende fremmøde måtte jeg konstatere, men det lod nu ikke til at genere de kompetente døds drenge i Dawn Of Demise, som var det første navn jeg fik at se. Inden da havde de københavnske death/thrashere i Nembience spillet op til dans, og efter sigende skulle de have leveret en ganske godkendt præstation. Men jeg nåede dog ikke frem til Gimle i tide, og gik derfor glip af deres koncert. Dawn Of Demise modtog den flotte pris som årets live act ved sidste års Danish Metal Awards Show, og med den in mente så jeg naturligvis frem til denne (for mit vedkommende debut) koncert med de gæve jyder. Ingen tvivl om at de gjorde en rigtig god figur, og så har de denne her sjove særegne jyske attitude som bare gør én i godt humør. Musikalsk var der dog ingen slinger i valsen, og deres massive N.Y. inspireret death metal blev leveret lige fra benet, med et velplaceret spark. De har sgu styr på deres hegn, må man sige, og har i Scott Jensen en perfekt frontmand. Publikum virkede også godt tilfredse med det, de fik kastet i ansigtet. Charme, selvtillid og lækker uforfalsket død, var kendetegnet ved denne koncert.

Som tilfældet er med Dawn Of Demise, har Århusianske The Burning også knoklet løs på de danske spillesteder de sidste par år, og har opnået et godt ry ved at være et særdeles energisk live band. Det fik jeg selv bevidnet denne aften, hvor der blev gået til makronerne med en sjældent set iver. Dette skyldtes først og fremmest bandets frontmand Johnny Haven, som tæskede rundt på scenen som en anden pitbull. Energien kan man sgu ikke tage fra dem, men rent musikalsk er jeg bare ikke solgt. Der køres for meget rundt i det samme, men dog skal det lige siges; man præsterer kun, som bandet gjorde denne aften, hvis man selv tror på projektet. Så uanset hvad jeg mener om bandets musik, så skal der ikke sættes tvivl på at det de gør, det tror de selv på – og at det frem for alt virker oprigtigt! Bestemt et plus i min bog, selvom jeg da gerne ser, at bandet putter lidt mere variation ind i materialet fremover.