Med et udsolgt Store Vega i november 2015 og deres performance på Arena på Roskilde Festival 2016 var forventningerne store til aftenens koncert. Basement og While She Sleeps havde fået æren af at opvarme publikum godt og grundigt til aftenens hovednavn, Bring Me The Horizon. Efter deres performance på Roskilde Festival og albummet That’s The Spirit har Bring Me The Horizon fået sig et noget bredere publikum – en ting, man hurtigt lagde mærke til ved aftenens koncert, som bød på lidt af hvert.
Basement (Support)
Det engelske rockband Basement spillede, hvad der kunne have været et formidabelt show. De startede sikkert ud og fortsatte i det sikre gennem hele koncerten. De havde dog problemer med at fylde scenen ud, og publikum havde for travlt med at snakke i krogene, til at deres performance virkelig slog igennem. Det var svært at få salen med, og selv de forreste rækker virkede uinteresserede i aftenens første band. Basement ville have sparket koncerten i gang med et brag, hvis de havde stået i KB18 eller Rust, men desværre var Falconer Salen en for stor mundfuld til de britiske fyre.
While She Sleeps (Support)
Metalcore-bandet kom ud til et noget stillestående publikum, men fik hurtigt kickstartet en festlig aften. Forsangeren, Jordan ”The Face” Widdowson, kæmpede med publikum i starten, men vendte hurtigt scenariet. Med en særlig fed energi, et godt samspil i bandet og Jordans tip til publikum – ”Open the fucking pit!” – indtog While She Sleeps scenen og efterlod publikum med en summende energi efter deres sidste nummer. Den store scene skræmte dem ikke, og de fik vendt det til deres fordel hurtigt. Man kunne nu officielt mærke, at koncerten var i gang, og salens forreste halvdel var nu vågnet.
Bring Me The Horizon
De er ikke uerfarne i deres felt, og på blot ét år og de tre koncerter, jeg har været til med dem, kan man høre en stor forandring i forsangeren Oliver Sykes’ stemme. Hans clean vocals sidder rent, og hans screaming er blevet stabil, hvilket betyder, at hans performance er blevet stærkere live. Der var ingen tvivl om publikums dedikation til bandet, for der blev sunget med på samtlige numre, og bandet hjalp salen i gang med at klappe i takt. Det var, som om publikum havde svært ved at forene sig uden hjælp fra bandet – noget, der også viste sig i deres forsøg på at synge fødselsdagssang til den 30-årige fødselar, Oliver Sykes, som hurtigt døde ud.
Med en setliste bestående af Sempiternal- og That’s The Spirit-numre samt et enkelt nummer fra Suicide Season var koncerten lyttervenlig for de nyere fans til stede. Dette betød dog ikke, at koncerten endte i en blød omgang rock, for Oliver Sykes fik testet sine gamle vokaler af. Der var både plads til growl og scream i de nyere sange, så selvom bandets lyd er blevet blødere med årene, har de ikke glemt, hvor de kommer fra.
Undervejs i koncerten var det tydeligt, at Bring Me The Horizon havde svært ved at få hele salen med, men hen mod slutningen var der tydeligt gang i den forreste halvdel af publikum.
Efter det energifyldte nummer ”Throne” var blevet spillet, gik bandet af scenen, og salen blev henlagt i mørke. På dette tidspunkt i koncerten plejer man at stampe, klappe og tilråbe bandet for at få dem til at komme ud igen, men igen døde publikum hurtigt ud. Dog var der nogen blandt publikum, der tog chancen og for anden gang begyndte Happy Birthday-sangen til forsangeren. Resten af salen tilsluttede sig hurtigt, og til lyden af fødselsdagssang gik bandet på igen, og publikum hujede og klappede løs, indtil tonerne af ”True Friends” begyndte.
Aftenens koncert bød på lidt af det hele med sing-along-sange, moshpits, circlepit, wall of death og crowdsurfing i løbet af aftenen. Især afslutningsnummeret ”Drown” har fået nakkehårene på security til at rejse sig, da bandet lovede en high five fra Oliver Sykes til alle crowdsurfere på sidste sang. Mange fans, inklusive mig selv, greb muligheden, og publikum blev et kæmpe virvar af crowdsurfere, der kæmpede sig til fronterne for den gyldne high five.
Selvom Bring Me The Horizon havde problemer med at fylde salen ordentligt ud, leverede de et brag af en koncert. Det var også det generelle problem for alle bands i løbet af aftenen: Scenen virkede som en for stor mundfuld til de ellers fede bands.
Lyden i Falconer Salen var heller ikke noget at råbe hurra for til en koncert som denne – noget, der betød, at lyden nogle gange virkede mudret, og det kunne være svært at høre bandet ordentligt og skarpt. Dette kom dog an på, hvor henne i salen man nu havde placeret sig, da lyden virkede fin i de forreste rækker.
Bring Me The Horizon leverede en fantastisk koncert, men havde svært ved at få hele publikum med undervejs. Derfor lander de på 7 ud af 10 kranier i den her omgang.
