Deadnate

Deadnate stod klar til at opvarme et publikum, som denne lørdag aften var helt på dupperne og oppe at ringe, allerede inden aftenen gik ordentligt i gang. De helt unge gutter fra henholdsvis Aarhus og Fredericia var tydeligt nervøse for den store forsamling, men fik alligevel kørt hårdt på fra start med en lyd mindende om Gojira, der passede glimrende ind inden Baests aggressive lydbillede.

Først på aftenen havde jeg svært ved at smide Deadnate i genregruppen progressiv metal og følte mere, at de blot hørte til i dødsmetallens verden. Som numrene blev præsenteret, kom proggen dog snigende, og især på nummeret “Mountain” var det tydeligt, at drengene er inspireret af både proggen og dødsmetallen. Det var, som om de lige skulle kickstartes for at ryste nervøsiteten af sig – og så blev alt godt! Især den dobbelte vokal fra forsangerne Simon Juul og Kenneth Kejlstrup blev kun bedre og bedre, som koncerten skred frem. Growl- og scream-elementerne var glimrende, men de peakede i samspil med den blide vokal, der udgjorde et lækkert progget lydbillede på de sidste 2-3 numre.

Deadnate udgav deres EP, Concrete Flood, tilbage i 2018 med de rosende ord fra vores anmelder, at “Deadnate p.t. er et af de mest interessante undergrundsbands i Danmark”. I dette er jeg helt enig. Og vi fik glædeligt at vide til koncerten, at de snart er på banen med et debutalbum. Der hersker ingen tvivl om, at øvelse gør mester, og hvis Deadnate fortsætter i samme stil, så kommer de langt!

7/10

Baest

Jeg har længe været af den overbevisning, at Baest er blevet til danske darlings. En holdning, jeg efter aftenens koncert absolut ikke har tænkt at lægge fra mig. Baest kan noget helt særligt, og selvom dødsmetal ikke er alles kop sort kaffe, så er de blevet et samlingspunkt inden for dansk metal.

Aftenen startede ud med, at tæppet gik fra, som var vi til en teateroplevelse, og hele scene-setuppet blev afsløret. Baest havde taget deres festival-setup med til Voxhall i miniformat med Sebastian Abildsten på trommer ophøjet i midten af billedet med et plateau til guitaristerne Svend Karlsson og Lasse Revsbech. Nedenfor stod så bassist Mattias ‘Muddi’ Melchiorsen, og ind fra siden kom forsanger Simon Olsen hoppende i fuld vigør og growl, og publikum begyndte fra første nummer på en moshpit – så kan man vist godt sige, at vi var i gang!

Baest havde taget en blandet godtepose med til os, og der blev ikke sparet på noget. Alle numre blev bakket op blandt publikum med en on-going moshpit, der vist ikke blev pauseret meget mere end et par minutter i løbet af hele koncerten. Man kunne gå så vidt at kalde aftenen et inferno (pun intended) af alt, hvad man kunne ønske sig af en Baest-koncert med masser af sceneenergi, en forsanger blandt publikum og sågar med en trommesolo. Dette element – trommesoloen – er ikke et, man kender fra dødsmetalkoncerter, men var absolut noget, som Baest lod sig røre af. Soloen gav et glimrende afbræk i den halvanden time lange koncert og var i den grad med til at sætte fokus på, hvad Sebastian kan på de trommer! Soloen blev afsluttet på bedste vis med Svend, der kom ind og lavede et lille medley.

Aftenen sluttede naturligvis ikke efter sidste nummer. Vi blev derimod tilbudt et ekstranummer efter en masse hujen og svar på Simons “Hvis I vil have mere, så sig ‘Ah yeah!’”, hvilket publikum naturligvis bukkede under for – for hvem ville ikke gerne have mere Baest…

Baest er på samme niveau som deres fans og gør ingen forskel på, om man er dødsmetalstjerne eller simpel dødelig, og har derigennem opnået en trofast fanbase, som gør dem til danske darlings; derfor er det også svært at give dem mindre end 10/10 dødningehoveder, når man absolut får, hvad man forventer til en Baest-koncert – og i aften faktisk lidt mere til.

Sætliste:
Vitriol Lament
Empty Throne
Wormlord
Atra Mors
Messe Macabre
Venenum
Styx
Heresy
Rape the Blessed
Marie (Magdalene)
Marks of the Undead
Nihil
Vortex
Sodomize
As Above So Below
Gula
Ego Te Absolvo
Crosswhore

Ekstranummer:
Bones

10/10