Interview med World War 5

World War 5

Vi tog os en lille snak med World War 5 om inspiration, guitar, lyrik og meget mere.

- Til dem der ikke kender til World War 5 projektet og jer som individuelle musikere, kan I fortælle lidt om, hvordan I fandt sammen og om jeres baggrund hver især inden for musikken?

LASSE: Det er ikke spændende. Vi er fire fra Aarhus og en “Stefan på trommer” fra Grenå. Vi fire fra Aarhus har haft årelange problemer med at finde en passende trommeslager. Hvis ikke Stefan var faldet ned i skødet på os, så var der intet band i dag. At Stefan så er en meget meget dygtig trommeslager gør ikke den store skade.

- Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

LASSE: Det lyder helt almindeligt. Det er metalmusik, så lyden skal være en smule røv, og det skal være muligt at høre 70% af, hvad der foregår. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at vi har en fin lyd.

- Hvilke inspirationskilder havde I, da I skrev pladen?

LASSE: Jeg stjæler med arme og ben. Det kaldes “inspiration”. Jeg er dygtig til det. Det er vigtigt, når man laver den slags, at få det pakket godt ind, så det ikke falder den almindelige lytter ind, at det hele faktisk er lavet før. Det er som at have en terning med 49 sider. Hver side er et riff, som er fedt. Man slår seks syv gange, skrotter de to riffs, som ingen mening giver, og så er den prut slået. Jeg har ingen respekt for unge orkestre, som “føler”, at de gør en forskel. De må gerne kontakte mig, så skal jeg nok fortælle dem, at de ikke er unikke.

- Kan I fortælle lidt om, hvad jeres sange handler om?

KNUD: De handler om lidt af hvert. Der er sange om hjemsøgte stakler, folk med storhedsvandvid og et vink med en vognstang til dem, der måtte bilde sig ind, at terror fungerer dårligt som magtmiddel.

Det er et gennemgående tema for hele albummet, at i World War 5 har vi en udpræget skepsis over for alt og alle, som måtte mene at have indsigt i en større eller mere gyldig sandhed end alle os andre.

Så snart nogen fortæller dig, at jeg ved skam, hvad det hele handler om, eller hvad meningen med den ene eller den anden komplekse problemstillinger er, så er der grund til at tro, de lyver. Eller i hvert fald stille sig kritisk over for, hvem der mon betaler dem for at markedsføre lige netop det budskab.

- Hvem har skrevet lyrikken?

KNUD: Det har jeg. Jeg er klogest, og resten af bandet ved godt, at det ikke står til diskussion..

- Kan I fortælle lidt om jeres artwork, er det fx relateret til lyrikken?

KNUD: Kraniet er selvsagt et klassisk metalsymbol at bruge på coveret. Og det er vi selvfølgelig bevidste om. Men vi synes selv, det her covermotiv ret præcist viser, hvad World War 5 handler om: Det er heftigt det her, det er ind til benet, det er klassik metal. Men det er mere end det!

For den der ser ordentligt efter, så er der jo mere end et kranie på coveret. Der er halsknogler med, og lidt af skuldrene. Og så er der faktisk også lidt kød og sener tilbage på knoglerne. Så ja, det hænger sammen med lyrikken: Sandheden er så kompleks, at et kranie ikke bare er et kranie, og hvis nogen siger, at det forholder sig sådan, så igen lyver de eller bliver i hvert fald betalt for at sige det.

- Hvem skriver numrene?

KNUD: Lasse er riffmesteren. Han har på en række produktioner gennem tiden for længst bevist, hvorfor vi andre ikke skal blande os i den del af arbejdet. Vi arrangerer i fællesskab i øveren – for ja vi er så gammeldags, at det er her magien sker. Og det her sker løbende, mens jeg laver noget råberi henover de forskellige stykker. Pludselig er der noget, der fortjener en gentagelse, og så bliver det så til et omkvæd.

- Hvor indspillede I, og hvor lang tid tog processen?

LASSE: Stefan indspillede trommer i december 18 i MONO i Aarhus. Jeg indspillede rytmeguitar i Gjerrild langt langt ude på Djursland. Klaes indspillede bas hjemme ved sig selv i Risskov. Han påstår hårdnakket, at han brugte en formiddag på det. Jeg tror ikke, at han lyver.

Tore indspillede soloer på sit kontor i Århus, og Knud indspillede sit råberi i øvelokalet.

Tue Madsen mixede pladen, og den var færdig i sensommer 19.

- Har I nogle sjove historier fra indspilnings- og/eller skriveprocessen?

LASSE: Stefan var en kende ramt af indspilningskuller allerede den første dag. Min erfaring på området hjalp ham dog lidt. Jeg tog ham med til en fest, og drak ham tæskefuld. Dagen efter indspillede han det meste af pladen, lykkelig frigjort af situationens alvor og kun fokuserende på ikke at falde ned af stolen. Jeg betragter mig som en ret god ven. Jeg løb vist ret nøgen rundt om natten ude i Gjerrild. Der er nogle billeder. Jeg tror ikke helt, det er mig på de billeder. Jeg aner intet om det og håber, at gutterne derude har hygget sig. Det er lidt tåget det hele.

- Har nogle af jer en musikrelateret uddannelse, fået undervisning eller er I selvlærte?

LASSE: Nej. Vi er ikke musikere. Vi er kunstnere.

- Har nogen af jer gang i sideprojekter?

LASSE: Aner det ikke. Tror det ikke. For mig er WW5 et sideprojekt. Jeg mener “Host”, jeg er jo GOAT.

- Tore, du leverer en fremragende lead guitar-præstation på jeres nye skive. Kan du fortælle lidt om, hvilke guitarister der har inspireret dig?

TORE: Tak, tak. Jeg er jo efterhånden en ældre herre, så mine primære inspirationskilder er også nogle af legenderne. Kongen for mig er Yngwie Malmsteen… De første fire plader er ubeskriveligt gode, og jeg kan rigtig godt lide, at man kan høre, at han improviserer soloerne. Der er små ting rundt omkring, som ikke er helt perfekte, men det er en del af charmen. Og så er der ingen - INGEN - der kommer i nærheden af hans vibrato. Man kan nok ikke høre det så meget på pladen (med undtagelse af den harmoniserede lydiske arpeggio i Bitter… den bliver man også bitter af at skulle naile live!)   men jeg har lyttet rigtig meget Steve Vai, især Passion and Warfare. Derudover er Dimebag en kæmpe inspiration, ikke mindst i forhold til at få aggressivitet ind i soloerne - jeg har aldrig været tosset med at lytte til noget totalt aggressiv musik og være helt oppe at køre, og så kommer soloen og smider det hele på gulvet. Marty Friedman og Jason Becker er også blandt heltene… de excellerer begge i at overraske lytterne både tonevalgs-mæssigt og rytmisk. Jeg er ikke fan af soloer, der bare består af alternate-pickede skalaer fræst op og ned i 16. del-noder. Gab! Sidste men ikke mindst er der også lidt ungt blod på listen: Brandon Ellis fra The Black Dahlia Murder er for sindssyg (og har en vibrato som næsten kan konkurrere med Yngwies), og Dave Davidson fra Revocation er også fed og sindssygt nyskabende både i sit solo og rytmespil.

- Hvordan griber du lead guitaren an? Skriver du soloerne, eller improviserer du dem?

TORE: Det er lidt en blanding. Jeg bruger primært “David Gilmour”-metoden, hvilket i al sin enkelhed går ud på først at analysere akkord-rundgangen og finde ud af hvilke skalaer og arpeggioer, der lyder godt - hvilket især er vigtigt, når solo-riffet er lidt sært tonalt set… noget som ofte er tilfældet i trash og dødsmetal. Derefter jammer jeg over tracket et par timer for at få et flow op at køre, og så optager jeg en 6-7 forskellige improviserede takes og vælger de bidder ud, jeg bedst kan lide og stykker det sammen til én solo. Et godt eksempel på den tilgang er den lange outro-solo i Increased, den er klippet sammen af 4-5 improviserede bidder. Nu er jeg så heldig, at jeg har et fint setup derhjemme (alle soloer på pladen er optaget i mit hjemmestudie), så jeg har uendelig lang tid til at nørde med tingene. Måske for lang tid nogle gange. Jeg går ofte ind og ændrer måden, jeg spiller visse løb på. Det kan f.eks. være at bende fra en falsk tone til den, jeg egentlig gerne vil ramme (et klassisk Marty Friedman-trick) eller tilføre slides, harmonisere visse løb, etc - bare for at gøre det mere interessant at lytte til. Der er dog også visse steder, hvor jeg har en klar ide i hovedet om, hvad jeg gerne vil spille, før jeg går i gang - typisk de hurtige svære ting - og så er det bare at sætte sig ned og lære det. Eksempler herpå er de hurtige, harmoniserede arpeggioer til allersidst i Terrrors eller den tappede arpeggio i begyndelsen af Retrograde-soloen.

- Hvordan fandt I frem til, at I ville udgive jeres album via Gatway Music?

LASSE: Gatway er super nemt. Vi er super dovne.
 

- Hvad skal der ske i fremtiden for World War 5; flere albums eller turnéer?

LASSE: Vi er så småt i gang med at skrue en EP sammen. Der kommer koncerter i Danmark til efteråret.

Tilføj kommentar