Interview med Watain
2018 bringer godt nyt fra vores naboer i det svenske blackmetal-band Watain. Bandet udgiver albummet Trident Wolf Eclipse den 5. januar, inden de til sommer skal spille på Roskilde Festival. Forsanger og højmesseansvarlig, Erik Danielsson, giver her et indblik i, hvordan bandets melankolske, brutale og mørke univers koges ned til et album og serveres for lytterne.
Hvad er essensen af Watain, kort fortalt?
God damn, det var et tungt første spørgsmål… Mit bedste svar efter 20 års søgen er, at man kommer tættest på ved at lytte til vores albums. Det kan være svært at få alle de ideer kogt ned til ord. Efter 20 år og 6 albums er Watain vokset til noget større end sproget kan formidle, og det er derfor lettere at besvare spørgsmålet symbolsk gennem lyrik og musik. At besvare dette spørgsmål, er netop hvad, vi har gjort på forskellige måder med hvert eneste af vores albums – ikke mindst på Trident Wolf Eclipse. ”Trefork”, ”ulv” og ”solformørkelse” står henholdsvis for ”våben”, ”rovdyr” og ”mørke”. Symbolsk kan Watain altså ses som et rovdyrsangreb, der forstærker og forundrer folk.
The Wild Hunt (2013) blev også præsenteret som et billede af Watain. Hvordan udvikler det sig på Trident Wolf Eclipse?
Begge albums handler om at beskrive Watain, men de gør det på meget forskellige måder. The Wild Hunt var et episk tilbageblik på hele bandets historie. Det er meget melankolsk og følelsesladet, grænsende til det melodramatiske. Vores nye album, Trident Wolf Eclipse, fokuserer på et andet aspekt. Rovdyrsaspektet. I stedet for at kigge tilbage, tager albummet udgangspunkt i nuet.
Kan vi vente flere sange som ”They Rode On” (langsom, melankolsk sang fra The Wild Hunt) på jeres nye plade?
”They Rode On” kom uplanlagt og er en meget ærlig sang. På det nye album har der ikke været plads til sådan noget, da vores fokus har været andetsteds. Det er ikke fordi, at ”They Rode On” skal være vores eneste sang i den stil. Den viser bare igen, at Watain er en fri enhed. I kernen er det et black metal band, men samtidigt ser jeg Watain som fuldstændigt frigjort fra tidens kultur, moral og etnicitet. En idé, der kan isoleres fra sin kulturelle form. ”They Rode On” har en anderledes, langsommere lyd, men er samtidigt nådesløs på sin egen måde.
Vil I beskrive jer selv som satanister?
Absolut. Personligt vil jeg være det resten af livet, og Watain er uden tvivl et satanistisk band. Dette underbygger svaret på forrige spørgsmål, da idéen om Satan netop bygger på ultimativ frigørelse og løsrivelse.
Mange mennesker, der er interesserede i satanisme, tror at Watain er en form for genvej til viden om satanisme. Det er forkert. Watain er resultatet af praktiseret satanisme og viser satanisme på kunstnerisk form, men giver ingen kundskab ind i satanismens meget stærke tradition. For at opnå sådan en viden om religionen, har man brug for satanistiske bøger og tekster.
Watains musik peger en i den rigtige retning, men hvis man vil oplyses, må man selv begive sig ind i religionen og fordybe sig i den. Vores musik bringer ingen ultimative svar eller sandheder. I bedste fald kan Watain være en trædesten ind i satanismen.
Hvad gør musikken til dit foretrukne medie?
Man får et meget fuldstændigt udtryk. Det er for mig uden tvivl lettere og mere relevant at udtrykke mig med musik i forhold til på skrift. Derfor er jeg kunstner i stedet for journalist eller forfatter.
Musik har også været den eneste interesse i mit liv. Jeg har aldrig forstået sport og… hvad ved jeg haha… hvad almindelige mennesker bruger deres liv på. Jeg er nok bare et musikmenneske, og da jeg fandt ud af, at jeg havde en masse jeg gerne vil ud med, blev det derfor naturligvis gennem musikken.
Er du nogensinde bange for at folk fortolker Watains musik anderledes, end den er ment?
Om noget går tabt, kommer an på, hvor omhyggeligt folk lytter. Jeg ser ikke Watain som undervisningsmateriale, men nærmere som et sæt rammer, indenfor hvilke folk kan reagere ud fra deres egen individualitet og tilværelse. En af menneskets egenskaber, er at være meget villigt til at blive ledt. At have en læremester eller leder, der kan fortælle en, hvad man skal gøre og tænke. Dette er bestemt ikke noget jeg har lyst til at fremelske. Jeg vil meget hellere få folk til at tænke selv. Skabe en interessant grobund for relevante ideer, som strækker sig ud over hverdagslivet.
Der er dog misforståelser. Jeg har mange erfaringer med folk, der fejlagtigt tror at metal kan reduceres til et sæt normer. Dette er ikke tilfældet, og det bør det heller ikke være. Metal handler om frihed for individet. På trods af fejltolkninger som denne er det vigtigt ikke at gå målrettet efter at overbevise specifikke grupper. Det virker kun hvis man har en agenda, og bruger musikken som propaganda.
Forestil dig en ulv, der, i ly af natten, angriber sit bytte. En situation, præget af både voldsomhed og fjendtlighed, men også stilhed og forsigtighed. Ingen vil opleve situationen som ligegyldig, men folk vil forholde sig forskelligt til den. Nogle vil måske relatere til ulven og andre til byttedyret. Alligevel er det et meget stærkt og sandt billede, som tvinger alle til at forholde sig til det.
Hvordan kommer det nye album til at påvirke jeres live optræden, der kommer til Danmark på Roskilde Festival 2018?
Ja, det bliver jo i hvert fald nok anderledes i kraft af, at Trident Wolf Eclipse har et andet fokus. Vi er kendt for at gøre meget ud af vores optrædener, hvilket vi vil fortsætte med. Det har altid handlet om at eskalere publikum, og vores nye album er et ret godt fundament til at eskalere på, tror jeg. Så jeg ser klart frem til at spille det for publikum.
Roskilde festival planter jer på samme plakat som f.eks. Bruno Mars. Hvad er din holdning til det?
Jeg kan godt lide at spille andre steder end metalfestivaler. Kontrasterne styrker vores koncert, og fordi publikum og opsætningen er anderledes trænger vores rovdyrsangreb ofte dybere ind. Vores show gør ofte et større indtryk her end på festivaler, hvor der er flere bands, der gør tingene på samme måde som os. Folk ved ikke hvad de skal forvente af os, hvilket forstærker de indtryk, vi gerne vil efterlade i dem med vores musik. Så vi glæder os til at komme tilbage til Danmark i sommeren 2018.