Interview med Veil Of Maya

Veil Of Maya Veil Of Maya

Marc Okubo fra Veil Of Maya tog sig tid til at sætte sig ned og tale med Heavymetal.dk midt i en hektisk sidste-øjebliks forberedelse, om visuel feminisme, nøgenhed og sure fans…

Dette er jeres sidste stop på touren. Kan du fortælle mig lidt om det mest mindeværdige, du har oplevet undervejs?
“Åh wauw det er et stort spørgsmål! Jeg tror klimakset på denne tour var Euroblast Festivalen, fordi vi var der i to dage, så to bands havde en fridag den ene dag og to bands havde en fridag den anden dag. Den første dag var vi hovednavn, så Born Of Osiris havde en fridag, og det betød at nogen af dem drak, som normalt ikke drak.” Han smiler stort og betror os, nærmest konspiratorisk at “Det endte med at nogen troppede op nøgen på scenen under nogens optræden.. og mistede deres sko. Noget jeg aldrig har gjort før.”

Vent, var det dig?
“Nej nej.. nej det var ikke mig.”

Hvad er historien med de forskellige navne som numrene på Matriarch? Og hvor er Alice henne i alt det her?
Han kigger spørgende på mig ”Hvor er Alice?”Fra Resident Evil. ”Hahaha” Og bruden fra Kill Bill.Ah ja Beatrix! Jeg havde faktisk tænkt mig at bruge Beatrix, men vi havde ikke nok sange, men det var et navn som jeg havde på listen.”
Så der kommer en efterfølger? ”Uh, det ved jeg ikke. Jeg tror vi ændrer konceptet på næste album”.

Men kan du fortælle mig lidt om hvorfor i valgte at lave et album om stærke kvindelige personligheder?
”Det var egentlig en ide vi fik for år tilbage, da jeg syntes at det kunne være grobund for et fedt artwork, og jeg har altid haft et eller andet med T-shirts med kvinde på, jeg ved ikke hvorfor. Men jeg syntes bare det kunne blive til noget super fedt artwork. Vi startede ud fra den ide med vores forrige forsanger som var helt med på ideen, men som I nok ved endte vi ud med at få en ny forsanger som egentlig bare skrev omkring det som rørte sig i ham. Men vi valgte alligevel at beholde navnene fordi vi egentlig syntes det var meget cool og anderledes. Et fedt koncept som der ikke er set hos mange andre metalbands”
Snakken om deres nye forsanger, Lukas leder mig ganske naturligt, til at præsentere Mark for mit næste spørgsmål...

Hvordan har det påvirket jeres musik efter i har fået ny forsanger?
Det er tydeligt at se på ham at han er glad for spørgsmålet og deres nye forsanger, men også at det har medført en hård start for deres stilmæssige omlægning. ”Det har været godt, efter vi nu har overlevet overgangen. Men det var skræmmende i starten fordi folk konstant kommenterede nedladende ting til mine private billeder på instagram, som f. eks at ren vokal stinker og at vores musik var noget lort og alt det der. Men efter at albummet så endelig kom ud var responsen rigtig positiv, og opvejede totalt alle de negative kommentarer. Så nu går det rigtig godt og vi føler at vi kan klare alt det som vi vil rent musikalsk.”
Jeg fortæller ham at jeg heller aldrig har, kunne forstå hvad alt det had mod ren vokal skulle til for, hvortil han svarer at han oplevede mange mennesker der ikke havde givet deres musik en chance, fordi de på forhånd havde afskrevet clean vocals.  ”Det har givet os muligheden for at prøve nye ting og giver en ny form for diversitet i vores musik”

Som vi allerede har talt om, er dette jeres sidste koncert på touren. Har I nogen planer om at skulle fejre det? Skal I ud, eller skal I hjem?
Han ser tænksom ud et øjeblik og remser op, nærmest for sig selv: “Jeg er i gang med mit vasketøj i øjeblikket, så jeg forhåbentlig kan få min bagage ordentlig sorteret, så jeg husker alle mine ejendele og får dem pakket ordentligt. Men efter det bliver det kaos. Måske nogle tårer, men helt sikkert en masse øl”
Til det svarer min kollega og jeg at vi forslog Black Crown Initiate at de skulle tage et smut forbi Escobar, og fortæller ham lidt om stedet og klientellet
“Escobar, det lyder rigtig fedt, og jeg vil uden tvivl ikke glemme navnet. Det er til at huske”

Hvad er så næste skridt for VOM?
“Vi tager faktisk en lille pause fra tour livet efter denne tour. Jeg tager tilbage til Californien og starte på at skrive nyt materiale. Forhåbentlig har vi et nyt album skrevet og indspillet snart. Det er lidt stressende fordi jeg normalt skriver lidt i løbet af året, men denne gang bliver forløbet lidt anderledes. Så forhåbentlig finder vi noget inspiration relativt snart.”Alice og Beatrix? “Haha ja måske”

Sidste udkald! Har I noget I gerne vil sige til jeres danske fans?
“Jeg syntes i er fantastiske! Jeg elsker Skandinavien og jeg ved vi vil kommer hertil mere end vi før har gjort. Vi vil prøve at komme til Europa to gange om året, hvis vi kan. Vi turnerer alt for meget i USA i forhold til Europa, så det vil vi rigtig gerne. Også for at folk bevarer interessen for os”
Jeg fortæller ham at de er mere end velkommende og fortæller ham lidt om Copenhell
“Wow det lyder vildt, og hvis arrangørerne af Copenhell læser det her, så er vi utrolig interesseret i at spille på Copenhell. Bekræft os med det samme hvis det står til mig!”

Og med de bevingede ord, siger vi pænt tak til Marc og sender atter en opfordring videre til Copenhell…

Spørgsmål af: Nikolaj Bransholm. Interviwer: Cecilie Roos