Dream Evil

Dream Evil

Mega producer Fredrik Nordströms band, Dream Evil, er ude med deres andet album, "Evilized". Bandet var på turne med Hammerfall og Masterplan, så da de var fordi Danmark fik vi en sludder for en sladder med guitarist Gus G.

heavymetal.dk (HM): Er Dream Evil et kollegialt band eller er det Fredrik's projekt.

Gus G. (GG): Man kan vel godt sige at det startede ud som et projekt, men med tiden er vi blevet til et rigtigt band. Da vi lavede det første album var det mere bare for sjov, men efter at vi blev tilbudt en del festivaler og kom med på adskillige turneer, blev vi enige om at lave et rigtigt band ud af det.

HM: Hvad er selve konceptet bag bandet nu så?

GG: Tekst mæssigt er det baseret på vores personlige anskuelser og andre gange er det om det at være Heavy Metal. Så det hele er om de ting der sker rundt om os, dagligdags ting o.s.v.

HM: En af sangene på den nye skive hedder "Made Of Metal", er der en relation til det du lige har sagt i den?

GG: Ja, den handler om det at høre/være Heavy Metal fan og vi ser den som tribut til vores fans. Den taler om hvor vigtig en del Heavy Metal er for os og andre, og ikke bare et modefænomen.

HM: Selve musikken i sangen mindede mig en del om Accept, især de store kor i omkvædet.

GG: Ja, vi er meget inspireret af de klassiske Heavy Metal bands, som Accept, Black Sabbath, Dio og Manowar. Alle disse bands kan man klart høre i vores sange.

HM: Med Fredrik, som laver mange produktioner, er det ikke svært at finde tid til at skrive sange og øve?

GG: Vi laver specielle sessions, hvor vi skriver sangene og øver, og nogen af os skriver sangene derhjemme. Lige nu prøver vi at skrive nogle sange mens vi er på turne. De fleste af os skriver sange hele tiden, så der er altid en masse demoer at gribe tilbage til.

HM: Min yndlingssang på pladen er titelnummeret "Evilized", kan du give en lille feature om den sang?

GG: Sangen handler om at være fanget i ens egne drømme, og en del af konceptet på den nye skive er om mareridt og drømme.

HM: Jeg havde også en lille anelse om at den havde relation til band navnet.

GG: Ja, den kommer ud af navnet drøm ondt, og den blev også i begyndelsen kaldt "Evil Dreams". Men vi er ikke onde fyre, vi er faktisk helt flinke, hehe.

HM: En ting der overraskede mig da jeres debut kom ud, var at det var lige efter at vi var blevet bombarderet med True Metal bands i et par år, så det var vel lidt af en risiko at komme med den stil.

GG: Jeg tror at den (stilen) stadig er meget populær og sælger en del mere end dødsmetal. Men man kan vel godt kalde det for en risiko, men det var ikke noget vi tænkte på da vi besluttede os for at danne bandet.

HM: For tiden er I på turne med Hammerfall og Masterplan, som virkelig er et super fedt lineup på touren. I kender vel også fyrene fra Hammerfall temmelig godt, da I jo begge kommer fra Göteborg.

GG: Ja, det er en kanon fed turne og vi spiller for fulde huse det meste af tiden. Og fyrene fra Hammerfall kender jo Fredrik fra deres forrige produktioner, så der en fed stemning imellem bandsene.

HM: Du er også med i andre bands end Dream Evil.

GG: Ja, jeg spiller med i to andre bands; Firewind og Mystic Prophecy. Firewind er et Power Metal band som jeg selv har startet, mens Mystic Prophecy er mere henne i Thrash hjørnet.

HM: Tak for samtalen og held og lykke med koncerten!

GG: Selv tak og tak til alle dem der dukker op i aften!

Tilføj kommentar