Ægte kærlighed brænder igennem

Kim

Tirsdag aften spillede Bersærk deres første af fire albumkoncerter i forbindelse med udgivelsen af deres 3. studiealbum, SOL. 

Begejstringen vil ingen ende tage

Koncerten fandt sted på Bremen Teater i København, og efter den helt igennem fantastiske koncert, som du kan læse en anmeldelse af her, satte vi bersærker Kim stævne for at høre, hvordan han havde oplevet aftenens koncert, og hvad hans forhold til Bersærk er.

Hvad synes du om aftenens koncert?
For sindssygt! Ganske enkelt for sindssygt. Det er så fedt, at jeg slet ikke kan få armene ned. Jeg har så stor optur over det nye album, og så var der bare fuld smadder på alle drengene (Bersærk, red.). Der var intet galt: knivskarpt, og så var der bare så meget energi. Ja, som du kan se, har jeg svært ved at stå stille. Siger Kim, imens han hopper på stedet og har svært ved at kontrollere sin begejstring.

På det nye album SOL er der virkelig sket noget med Bersærk, de har rykket sig. Hvad synes du om det nye album?
Ja, de har rykket sig, og de har rykket sig meget. Det er sjovt, fordi jeg gik faktisk og tænkte over det tidligere i dag. Et af mine yndlingsnumre vil nok altid være ”Trældom” fra EP’en. Hvis jeg skulle introducere Bersærk for nogen, så ville det være med ”Trældom”. Der ligger så meget i det nummer. Der er så meget potentiale i det ene nummer. Gå hjem og hør det, lyt til det. Det, vi lige har oplevet her til aften, det startede allerede på ”Trældom”. Noget, der skulle forløses. Så kom Mulm, så Jernbyrd og nu fucking SOL. Siger Kim med et kæmpe smil på læben. Og det er tydeligt at mærke, at det har været en stor oplevelse for ham.  

Kan du huske, hvor og hvornår du første gang lyttede til Bersærk?
Første gang, jeg lyttede til Bersærk, var, da jeg boede på Bornholm tilbage i slutningen af 2014. Det var gennem Sort Søndag, jeg hørte det, det var fra EP’en, og det var ”Trældom”, jeg hørte. Så gik jeg og lyttede til EP’en op igennem 15, hvor jeg mødte Ditte Kim peger over på kæresten, der står et par meter fra os med sine to piger, der også har set koncerten, og fortsætter – i begyndelsen af året og introducerede Bersærk for hende. Det voksede på os med det samme, og så gik vi sammen og lyttede til EP’en, imens vi ventede på, at debuten skulle udkomme. Vi så det første show, de spillede herovre (København, red.), og nu er det min koncert nummer 26 og hendes nummer 25. Hun har misset én, fordi hun valgte at tage ud at rejse med veninderne. Stupid ass. Griner Kim. Så jeg er lige én foran. Men jeg skal se dem igen på lørdag på Tapperiet i Køge. Det bliver 27, Den Grå Hal bliver 28, og koncert nummer 29 bliver på Copenhell. Så der er snart 30-showsjubilæum.

Hvad giver det dig at lytte til Bersærk, og her tænker jeg både på plade og live?
Uha, det er noget, der ligger dybt. Kim tænker længe over, hvad han skal svare, og det er tydeligt, at Bersærk er mere end bare et band for ham. Hvad Bersærk giver mig? Jeg kan bruge tekstuniverset, jeg kan bruge det til arbejdsmusik, til afslapning, til at brænde energi af, jeg kan bruge det til at komme af med vrede og til at blive høj på glæde. Faktisk har jeg fået en masse ekstra energi af showet, vi lige har set. Så det er hele paletten, og det kommer an på nummeret, stemningen og den sammenhæng, jeg hører det i. Kim ser igen tænksom ud. Det er svært at forklare. Måske skal det slet ikke forklares, men bare opleves. Det er jo Bersærk, for helvede – støt dem. Siger Kim, og igen er der smil fra øre til øre.

Hvad er det vildeste, du har gjort, hvor Bersærk på den ene eller anden måde har været  involveret?
Arrgghh, vi har lige snakket om det, også sammen med Lars (guitarist i Bersærk, red.). Vi var de eneste danske tilskuere, der så deres show i Berlin. Vi havde været i Berlin med ungerne og kunne godt tænke os at tage derned igen på en voksentur. Så vi tog til Berlin for at se Bersærk. Vi var som sagt de eneste danske tilskuere og så bandet nede i en lillebitte kælder fyldt med tyskere, og der var ingen, der kunne teksterne. Griner Kim og fortsætter. Men det vildeste har alligevel nok været en koncert på Tapperiet i Køge. Det er lige knap halvandet år siden. Nå, men dengang var der gelænder, og når der er gelænder, så kan jeg for alvor få lov at headbange. Og når man ligesom jeg er næsten to meter høj, og gelænderet kun er omkring 90 cm, så giver det lige knap 110 cm, jeg kan bruge som svingarm. Jeg står med lukkede øjne og smækker lokkerne af sted, og pludselig er der bare blåt. Fuldstændig blåt. Jeg åbner øjnene, imens jeg stadigvæk står og dingler, og ser op på Lars, der lige så dinglende står med sin guitar lige foran mig. Ugen efter spurgte jeg ham, om han var OK. Han svarede: ”Ja, jeg er helt OK”. To uger efter sammenstødet snakkede jeg med Helle, hans kone, og spurgte hende, om han var OK. Hun svarede: ”Nej, er du gal. Han har gået hele ugen og ømmet sig”.

Var du på vej op på scenen?
Nej, det var Lars, der sprang ned, og så fik jeg vist nikket ham en skalle. Vi var lige ved at gå i gulvet begge to. Lars siger, at han glæder sig til 2021, hvor jeg kan få lov at nikke ham endnu en skalle. Kim smiler, og selvom det helt sikkert gjorde ondt, så er episoden i dag et glædeligt minde.  

Deler du din begejstring for Bersærk med andre, eller er det en ting, du har for dig selv?
Ja, jeg deler det. Jeg deler det med kæresten, der er lige så stor fan, og med pigerne. Jeg har erfaret, at man skal passe på med at åbne for meget op omkring den musik, man lytter til, overfor folk, der måske ikke lige er en del af metalmiljøet. Der kan hurtigt blive rynket på næsen. Men når det kommer til Bersærk, er jeg iskold. Det skal bare ud til så mange som overhovedet muligt, og jeg har da også fået et par gamle håndværkere med på vognen. Der er ingen grænser, når det er Bersærk.

Hvad er din favoritsang med Bersærk, og hvorfor lige den?
Jeg har ikke en decideret favoritsang, men jeg vender altid tilbage til ”Trældom”. Det var det første, jeg hørte med Bersærk, og jeg gik og lyttede til det i næsten et år, inden debuten udkom. Men gå hjem og lyt til den, dyk ned i den, og så prøv at hoppe over og lytte til SOL – eller Jernbyrd for den sags skyld. Det, der ligger i ”Trældom”, er så unikt, og det er ikke nogen overraskelse, at vi står her seks år senere med SOL. Yndlingsnummer… Det er der ikke. Som vi snakkede om tidligere, så kan jeg bruge det til alt. Hvis jeg eksempelvis er fucking gal på folk på grund af fagforeningssager, så er et nummer som ”År nul” et yndlingsnummer – eller ”Jernbyrd” for den sags skyld, hvor det er om løgne og flammende sværd. Så et decideret yndlingsnummer har jeg ikke. Yndlingsskive? Nej, heller ikke, for Bersærk er ikke bare én ting. Bersærk er et koncept. Bersærk er en samlet ting, der vokser, bandet vokser. Der har været udskiftninger, der har været forskellige shows på forskellige steder. Men 26 gange live, og de har leveret 100 % hver gang. Griner Kim og har svært ved at finde ord, der helt beskriver det, han føler.

Når ikke du lytter til Bersærk, hvad lytter du så til?
Lige for nylig er jeg faldet for Sperm of Mankind, som spiller noget, de kalder for bloodgore. De tager lidt pis på grindcore- og metalgenren, men alligevel synes jeg, at det er fedt. De er sindssygt talentfulde. Så er jeg helt vild med indiske Bhayanak Maut, som spiller en fed omgang groove og death metal – i hvert fald på de to første plader. For halvandet år siden begyndte jeg at lytte til black metal, og det startede med Afsky på Udgårdsfest. Vi vidste ikke, hvad det var, og så blev kæresten og jeg bare blæst helt igennem. Vi fandt black metal samtidigt. Så er der Orm, Solbrud, Afsky, Xenoblight og Demolizer, som jeg er svært glad for. Åhh, det er altid svært at remse op, når man skal. Gojira er selvfølgelig også med. Men de store navne kender folk, og jeg synes, de mindre bands på undergrundsscenen er de mest interessante, og det er også de fedeste koncerter at gå til. Så det er død, melo-død, black og prog, you name it.

Du nævnte en del danske bands. Har du en særlig forkærlighed for de danske navne?
Der er bare en fed lyd i Danmark. Der er Red Warszawa, der altid har haft en fed lyd. Men Red Warszawa er jo bare ikke alle bands. Men hvis man prøver at gå tilbage i tiden, til omkring 2010, og lytter til den lyd, der har udviklet sig siden, særligt på black-scenen med Solbrud, Afsky og forhåbentlig snart dansk/slovakiske Udåndes, som jeg fucking glæder mig til, så er der virkelig sket meget. Det er bare for vildt og skidefedt.

Tænker du, at vi er ved at opbygge en ”Danish sound”, som man eksempelvis kender det fra Göteborg death metal?
Nej, ikke helt. Göteborg-lyden var mere hængt op på en genre, hvor det, jeg oplever på den danske scene, mere er en ting med lyden. Man kan ikke rigtig sammenligne Bersærk og Afsky, da de to bands lyder meget forskelligt. Men fælles for dem er, at de begge lyder skidegodt, og det er der mange bands, der gør. De danske musikere i deres respektive genrer kan bare et eller andet. Xenoblight kan et eller andet, Livløs kan et eller andet, Baest kan et eller andet, Huldre kunne noget, Vanir kan noget, Svartsot kan noget, og Bersærk kan virkelig noget. Det er bare, som om det blomstrer. Som om nogen har puttet noget i vandet, især i Århus, hvor der sker helt ekstremt mange fede ting.

Her på falderebet får du lige et sidste spørgsmål: Hvis du skal beskrive Bersærk med tre ord, hvad ville de tre ord så være?
Hmm, eftertænksomt, kraftfuldt og Bersærk. Kim griner igen. Jeg kan ikke beskrive det bedre. Som jeg sagde tidligere: Gå hjem og lyt til det.

Foto af Claus Westh Ljørring
Instagram: @clphotodk
Facebook: @CLphotographyDK

Tilføj kommentar