Death metal

Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream Bloody Gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream bloody gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.

Death metal-anmeldelser (1285)

Saratan - Martya Xwar

7/10

Sargatanas Reign - Bloodwork

8/10

Savage Annihilation - Cannibalisme, hérésie et autres sauvageries

Brutal fransk dødsmetal når næsten bunden

2/10

Scaar - The Second Incision

6/10

Scaffold - Diesel Beast (Demo)

5/10

Scamp - Mirror Faced Mentality

7/10

Scar Culture - Inscribe

8/10

Scarve - Irradiant

7/10

Scarve - Luminiferous

5/10

Scarve - The Undercurrent

8/10

Scent Of Flesh - Become Malignity

7/10

Sceptic - Unbeliever's Script

7/10

Secrets of the Sky - Pathway

Den rette sti

9/10

Sectu - Inundate

Sectu er et dødsmetalband fra Stockholm, og straks tænker man melodød.

9/10

Sectu - Nefarious

Den svenske dødsfiasko

3/10

Sensory Amusia - Breed Death

Deathcore bliver nok aldrig godt, men så er det jo godt, at dette ikke er deathcore

8/10

Sepiroth - Condemned to Suffer

Stolte nederlandske traditioner for dødsmetal lider et slag med Sepiroths tredje album

3/10

Septage - Septic Worship

Spildevandet må godt være mere beskidt

6/10

Septicflesh - A Fallen Temple

Death metal musical?

6/10

Septicflesh - Communion

7/10

Septicflesh - Esoptron

Antik græsk death metal

7/10

Serpent Ascending - The Enigma Unsettled

6/10