Death metal

Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream Bloody Gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream bloody gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.

Death metal-anmeldelser (1285)

Speckmann Project - Fiends Of Emptiness

Fiends of Emptiness er en sørgelig imitation af, hvad der engang var.

2/10

Spit On Your Grave - Arkanum

Vejen til indre fred er ofte lang og snørklet

6/10

Stalker - Gray King Grave

Din Stalker er rå, brutal og kompromisløs!

8/10

Stass - Songs Of Flesh And Decay

Svensk død uden omsvøb

8/10

Strychnos - Armageddon Patronage

Rævekage og dommedage

6/10

Sublime Cadaveric Decomposition - II

2/10

Sudden Death - Unpure Burial

5/10

Suffocation - ...Of The Dark Light

SUF-FO-CATION! Det brutale dødsgodstog har gashåndtaget i bund på ottende album

8/10

Suffocation - Pinnacle Of Bedlam

New Yorkerne er stadig den tekniske brutale dødsmetals mestre

9/10

Suffocation - Souls To Deny

8/10

Suffocation - Suffocation

8/10

Suicide Silence - The Cleansing

7/10

Sulphur Aeon - Gateway To The Antisphere

Cthulhu vækkes i R’lyeh til tonerne af gennemført og fantastisk død

10/10

Sulphur Aeon - Seven Crowns and Seven Seals

Så er der atter Lovecraft-metal til folket

5/10

Sulphur Aeon - The Scythe of Cosmic Chaos

Dybe toner fra afgrunden

10/10

Supreme Lord - Father Kaos

Lille, men overbevisende og satans godt album!

9/10

Supreme Pain - Divine Incarnation

6/10

Supuration - Cube 3

Mesterligt indgreb på en blanding af to verdener

8/10

Suspect Hostile - The Nameless

Et historisk retrospektiv til det tyskbesatte Arnhem

7/10

Svart Crown - Abreaction

Mørk og messende, frådende og forvirrende

6/10

Swashbuckle - Back To The Noose

9/10

Sympathy - Anagocic Tyranny

5/10

Syn:Drom - With Flesh Unbound

5/10