Top 3 - Lasse Lindhardt Jacobsen
Foto: Lasse Jacobsen
Overraskelsernes år
Der har været sagt og skrevet meget om året 2020, og langt det meste har, af indlysende årsager, ikke været lige positivt. Men det slutter lige her. 2020 var nemlig et forbandet godt musikår. Så tidligt som i februar sad jeg med denne liste i tankerne, da jeg allerede på dette tidspunkt var blevet blæst bagover af nye albums fra først Sepultura og dernæst Kvelertak – to plader, der da også kom med på denne personlige top 3. Men tendensen fortsatte heldigvis året ud. Nok fik vi ikke så mange koncerter, men jeg skal da lige love for, at vi alligevel fik masser af fremragende musik. Både fra de gamle travere som Marilyn Manson, Trivium, Dizzy Mizz Lizzy og førnævnte Sepultura, men også fra nye navne som Slet Det, Lamentari og ikke mindst Skarnet. Tak for i år! Her er mine favoritter fra året, der gik. Og lad os håbe, at 2021 kan byde på lige så gode overraskelser.
Årets danske udgivelser
3. pladsen: Chronicle – Demonology
Jeg elsker overraskelser! Især overraskelser fra vores egen lille andedam her i Dannevang. Derfor var det en forrygende oplevelse at kunne stifte bekendtskab med Chronicle, der i foråret gav os det lille mesterværk Demonology. Pladen rummer alt det bedste, man kan forestille sig fra den klassiske death metal, 80’ernes thrash og old school black, men det bliver fortolket og eksekveret på Chronicles egen kompromisløse måde, og det er ganske enkelt en fryd for øret. Lyt blot til “Taxidermic Divinity” eller den mesterlige “Living Hellscape” – er man ikke imponeret her, bliver man aldrig min bedste ven. Simpelthen.
2. pladsen: Dizzy Mizz Lizzy – Alter Echo
Endnu en overraskelse var det, da gode gamle Dizzy Mizz Lizzy udgav Alter Echo tidligere på året. Overraskende, fordi – og nu vover jeg pelsen og forbereder mig på alverdens harske bemærkninger fra metallens purister – de rent faktisk udgav et metalalbum og ikke endnu en rockplade, der sigtede efter P3-segmentet. Næ, denne gang var Tim Christensen & co. inspireret af Metallica, Gojira, YOB, Mono og Katatonia for bare at nævne nogle få, og resultatet blev en plade med længere og langt mere krævende numre. Væk er ballader, fællessang og stemningen af Grøn Koncert. Alter Echo er progressiv stoner-/sludge-metal, der klæder et modent Dizzy Mizz Lizzy umådeligt godt, og selvom det tog undertegnede et par gennemlytninger at få øje på genialiteten, kan jeg nu placere Dizzy på denne listes andenplads.
1. pladsen: Skarnet - Vinger til salg
Men men men… Den største overraskelse, jeg fik i år, kom fra Skarnet. Et band, jeg aldrig nogensinde havde hørt om, men som jeg godt tør love en stor fremtid. Vinger til salg er ganske enkelt den plade, jeg har savnet i dansk rock i mange år. Det er hard rock med massevis af tonstunge riffs, lækre dobbeltharmonier fra de to guitarister og fremragende iørefaldende melodier. Men Skarnets helt store force er deres dansksprogede og smukke poetiske tekstunivers om hverdagens Danmark, der med en blød og klar vokal har så rørende meget på hjerte, at musikken løftes op på sit helt eget niveau – langt væk fra højtråbende floskler om død, Satan og bajere. Den danske rockscene oplever i øjeblikket et stigende antal grupper, der synger på modersmålet, og i dette kærkomne opsving er Vinger til salg en fremragende plade og et vigtigt bidrag til udviklingen. Jeg glæder mig så ubeskriveligt meget til at opleve Skarnet ude på de danske spillesteder og kan slet ikke rose dem nok. Stort tillykke med årets bedste danske udgivelse.
Boblere:
- Konvent - Puritan Masochism
- Slet Det - Start Forfra
- Bloodborn Machine - Resurrecting The Abominable
- Lamentari - Missa Pro Defunctis
- Furious Trauma - Decade At War
- Terrorpy - Stuffing Puke Into The Sockets
Årets internationale udgivelser
3. pladsen: Kvelertak - Splid
Personligt var jeg lidt bekymret for en potentielt uheldig udvikling hos de hårdtslående norske hybridrockere i Kvelertak op til udgivelsen af Splid. Den fantastiske og fandenivoldske frontmand Erlend Hjelvik blev nemlig skiftet ud med energibomben Ivar Nikolaisen for et par år siden, og en udskiftning af den kaliber er altid, trods kæmpe talent hos stedfortræderen, lidt spændende. Men hold da ferie for et album! Med numre som “Rogaland”, “Crack of Doom” og i særdeleshed det sublime “Fanden Ta Dette Hull” er Splid en suveræn plade og skal uden tvivl med i min personlige top 3 for året, der gik!
2. pladsen: Killer Be Killed - Reluctant Hero
Den fænomenale debut fra 2014 var gudskelov ikke en enlig svale. Supergruppen Killer Be Killed gjorde det (næsten) igen i år med Reluctant Hero, som er et miskmask af genrer, inspirationer og forskellige musikalske baggrunde, men hele tiden uhyre medrivende og ekstremt vellydende. Stjernetrioen Sanders, Cavalera og Puciato fik denne gang selskab af grydebanker Ben Koller fra Converge, og sammen gav de os allesammen endnu en hvirvelvind af tung, energisk, melodisk, thrashet og ofte meditativ bombastisk metal med dejligt mange elementer af hardcore og punk. Tak for det!
1. pladsen: Sepultura - Quadra
Vi kan diskutere fra nu og til verdens ende, om Sepultura burde have skiftet navn for længst eller bare lukket butikken efter Max Cavaleras afgang, men den snak gider jeg simpelthen ikke mere! De brasilianske sværvægtere begik nemlig her i 2020 et formidabelt album, der én gang for alle bør lukke munden på alle kritikere. Om de så havde kaldt sig Søren Spætte & The Lonely Tormented Banana Flowers, så kommer vi ikke udenom, at den evigt undervurderede Andreas Kisser og hans medsammensvorne står for den absolut fedeste internationale udgivelse i år. Nok har 2020 været noget forbandet hø, men Quadra gjorde det lettere at komme igennem. Det er Sepulturas suverænt bedste udgivelse med Derrick Green i front og anledning til, at jeg godt tør sige, at gruppen i år blev født på ny. Føj for den lede, hvor jeg glæder mig til 4. november i Amager Bio!
Boblere:
- Witches - The Fates
- Blues Pills - Holy Moly!
- Death Courier - Necrotic Verses
- AHTME - Mephitic
- Repulsive Vision - Necrovictology
- Marilyn Manson - We Are Chaos
- Trivium - What The Dead Men Say