Top 3 - Jonathan Pichard

Foto: Lasse Jacobsen

2019 har været et ubeskriveligt spændende år for heavy metal! Mine playlister og pladesamling er vokset nærmest dag for dag i løbet af de sidste 12 måneder, fordi bands – nye som gamle – spyttede fantastiske udgivelser ud konstant. Jeg har svært ved at huske et år, der har været lige så fantastisk som dette år. Derfor var det også noget af en opgave at skulle vælge blot seks udgivelser og ikke 60!

Danske Udgivelser

3. Pladsen ORM – Ir

 

Med deres første album beviste ORM, at de mestrer kunsten at spille tung og ond blackmetal som få andre. Nu er de så tilbage med deres andet album Ir, og skeen er kommet i den anden hånd. Jeg er ikke helt så stor fan af Ir, som jeg var af ORM, men det er også et langt mere krævende album både pga. sin form, men også pga. numrene. Man bliver som lytter virkelig udfordret, og hvis man ikke er fuldt fokuseret hele vejen igennem, så vil der være dele og lyde, man misser således, at man sidder tilbage med et puslespil, hvor man mangler nogle brikker. Ir er uden tvivl et flot album, men det er et album, der kræver tid, så det har mulighed for at slå rødder og vokse.

2. Pladsen Kurgan – Yggdrassil Burns

 

Fårevejle dødsmetalbandet Kurgan har eksisteret i en del år efterhånden og har derfor også opbygget sig en loyal fanskare. Men det var først i år, at deres debut udkom og sikke en af slagsen! Med en lyd, der blander alt fra Amon Amarth til Saxon, får man en solid omgang melodisk, men også klassisk dødsmetal med masser af plads til headbang og moshing, men også fællessang. Hvis de bare forsætter på samme måde, så skal de nok blive et navn, der er værd at holde øje med!

1. Pladsen Aphyxion – Void

 

Jeg er ikke just metalcore connaisseur. Det er ikke noget, jeg lytter ret meget til, ej heller noget jeg ved ret meget om. Men jeg ved dog én ting, og det er, at jeg elsker Aphyxion! Den energi og autenticitet de smider i deres musik, er imponerende, men også smittende. Det er umuligt at sidde stille til et Aphyxion-nummer! Albummet er mesterligt produceret, instrumenterne lyder krystalklare og den kække lyrik går rent ind – det er et fantastisk album, hverken mere eller mindre! Void er derfor et klassisk Aphyxion-album, det indeholder alt det, man elsker og forventer af drengene fra Ribe – men det er bare større og mere storslået end nogensinde før.

Internationale Udgivelser

3. Pladsen

Eluveitie – Ategnatos

 

De schweiziske folk-mestre udgav en lettere flad og akustisk udgivelse tilbage i 2017, og derfor var jeg lidt skeptisk, da jeg skulle i gang med at anmelde Ategnatos tidligere i år. Heldigvis stod det hurtigt klart, at bjælder og akustiske guitarer var smidt langt væk, og i stedet var de elektriske samlet op igen i stedet. Ategnatos er et storslået og storladent værk, der rummer alle de facetter og elementer, som man forventer af Eluveitie – altså masser af melodisk folk-død med blastbeats og growl, men også muntre og glade viser, der indbyder til fællessang og dans. Albummet indeholder derfor alt det, vi elsker ved Eluveitie – og lidt til!

2. Pladsen

Mayhem – Daemon

 

De ubestridte konger af norsk black metal leverede et af årets stærkeste albums, men også et af de stærkeste i deres mangeårige karriere. Daemon er Mayhem i absolut topform og det formår at indeholde elementer fra hele bandets diskografi, således at der er noget til dem, der elsker Deathcrush, dem der elsker De Mysteris Dom Sathanas, men også dem, der elsker de mere avantgardesider af Mayhem som fx Chimera eller Grand Declaration of War. Daemon er et velproduceret og velskrevet værk og – uden tvivl – det bedste black metalalbum i 2019!

1. Pladsen

Xaon – Solipsis

 

Fra to store, anerkendte og berømte navne til lille Xaon fra Schweiz. Et band med kun to albums og kun en brøkdel af de fans som de to andre bands har, men alligevel så tager de førstepladsen i år! Solipsis er et magnumopus, et storslået værk der kombinerer melodisk og symfonisk dødsmetal med en legende lethed, og trods at de er så nye i gamet, så lyder de lige så topprofessionelle som bands, der har spillet siden start-80’erne. Solipsis tog mig med storm tilbage i april, og jeg kan stadig ikke få armene ned!

Tilføj kommentar