Papa Hets 240 svære sæsoner

Foto: Lasse Lindhardt Jacobsen

• Bands: Metallica

Fødselsdagsportræt: Den 3. august 2023 er det 60 år siden, James Hetfield kom til verden… and the rest is history. Vi kaster et blik på den.

Følelsen glemmer jeg aldrig: Det var mere end bare sommerfugle i maven. Det var et sus igennem hele kroppen, en endeløs indånding uden udånding, en ubevidst indre kamp for at genvinde fatningen efter, hvad der syntes at være et drilsk tryk på en imaginær standbyknap. Dér stod han – den i mine øjne sejeste person i hele verden. I. Hele. Verden. Et menneske af kød og blod som alle andre og for mange af os alligevel noget helt, helt særligt. Lige der!

Bag Roskilde Festivals Orange Scene en varm julidag for ti år siden mødte jeg James Hetfield. Og min verden blev aldrig helt den samme.

For hvad gør man, når man står ansigt til ansigt med sit største idol? Endelig får chancen for at sætte en ringe pris på alt, hvad han har betydet og betyder for så mange? Hvordan koger man en livslang beundring og taknemmelighed ned i et par stille og rolige sætninger? Hvad siger man? Kan man holde hovedet koldt? Trykke hans hånd og bare være… cool?

Ikke rigtigt. Og det er nok også, som det skal være.

Skønt han udstråler det modsatte, er Hetfield nemlig langt fra selvsikkerheden selv. Formet af en svær barndom og for så vidt et ditto ungdoms- og voksenliv, har tilværelsen aldrig rigtigt syntes let for Metallicas frontmand. James Alan Hetfield blev den 3. august 1963 sat i verden af strengt religiøse forældre, hvis ægteskab imidlertid gik i opløsning i 1976. Religionens indflydelse på familien var ikke desto mindre dominerende, dette i en sådan grad at moderens stærke tro nægtede hende behandling for den kræftsygdom, der siden tog hendes liv og efterlod en 16-årig dreng såret for livet.

Få år senere mødte samme teenager som bekendt en vis Lars Ulrich i Los Angeles og grundlagde, hvad der skulle blive til verdens største heavyband. Inden det kom så vidt, fulgte dog flere prøvelser for den unge Hetfield, herunder naturligvis tabet af Metallicas oprindelige bassist Cliff Burton i 1986 som en af de mest mærkbare.

Oven på Metallicas store gennembrud i de sene 80’ere og tiltagende popularitet i 90’erne skete der også personligt store ting i James Hetfields liv: I 1997 blev han gift, og omkring årtusindskiftet blev han far til i alt tre børn. Samtidig så omverdenen, ikke mindst med den helt igennem fantastiske dokumentar Some Kind of Monster, en anden side af Metallicas rå forsanger: det sårbare, det angstfyldte, det vrede, det ukontrollable, det misbrugte og misbrugende menneske, som han også var og er.

Hetfields sangskrivning har alle dage været en ventil for alt det svære, men de senere år er han begyndt at tale stadig mere åbent om selv samme og om sin evige proces med at forstå, acceptere og leve med sin bagage på både godt og ondt. Metallicas seneste album 72 Seasons er således på sin vis 77 minutters blotlagt selvterapi i form af Hetfields forsøg på at komme overens med sin fortid, mere specifikt de første 18 år.

For James Hetfield er netop disse første 72 sæsoner også de eneste ud af 240, som Metallica ikke har været en del af. Og for nogen af os er det slet ikke til at tænke sig anderledes.

Tak, Papa Het, for din fantastiske musik, dit lynhurtige plekter, din fabelagtige røst og din kolossale karisma – og tillykke med fødselsdagen!