Satan er ikke roden til alt ondt

Satan har ofte fået skylden for utallige uforklarlige hændelser — dog virker det til, at disse hændelser er faldet drastisk i takt med videnskabens fremskridt. At Satan dog fik skylden i første omgang skyldes som regel uvidenhed, eller regulær idioti. Men netop mindre uoplyste individer, der uden grund inkluderer Satan i noget uforklarligt, er, hvad PerFormer og debutpladen Det Er Satans Værk kan kategoriseres under.

At performe kræver et minimum af talent

PerFormer er et soloprojekt af Per Fuglbjerg Ovesen, som muligvis gerne vil være black metal, men egentlig bare er larm og forhåbentlig et produkt af alt for mange tabte væddemål.

Pladen består af intet mindre end 30(!) numre fordelt på lige over tre timer uden så meget som skyggen af andet end talentløst bras. Vokalen præsterer ikke engang et minimum af melodi, og samtlige råb, skrig og andre vokale udfoldelser lyder mest af alt som en astmatisk bondegård. Ydermere ligger vokalen så langt fremme i lydbilledet, at pladens instrumentale del tangerer det ligegyldige. Det gør dog ikke det store, da samtlige instrumenter lyder til at være indspillet på en anden etage af en flok handicappede chimpanser. Detaljerne er væk, og tilbage er den udsøgte fornøjelse af en uformelig klump af noget, som måske kan forveksles med guitar og trommer — eller hvis du giver dig i kast med “Satan du er en vatnisse, jeg tror ikke på dig”, så er det en speedbåd i det fjerne, mens et piskeris tæver dit bliktag i stykker. Så alt, hvad du forestiller dig af struktur, tempo, rytme og andre konventionelle musikalske elementer, er arkiveret lodret — “Din Dummme Rådne Måde du angriver mig” kunne godt mistænkes for at have et syrerocket riff kørende, men det er på samme måde som en halshugget hønes spjætten rundt kan forveksles med liv. Med andre ord, så er det, der foregår på Det Er Satans Værk, idiotisk tidsspilde.

Dette lyder måske lidt voldsomt, men tro mig, dette er den værste danske udgivelse, du nogensinde har hørt. Det eneste sted, som jeg forestiller mig, at Performer kunne blive accepteret, er på et lille københavnsk indie-teater drevet af uduelige samfundskritiske filosofi studerende og deres forældres massive formuer. På et sådant sted ville det intetsigende skrigeri på “Kronborgs Børnemisbrug” blive set som stor kunst. Jeg tror endda hele pladen ville blive opsat som kunstudstilling beskrevet som et dyk ned i sindets afkroge, der gennem den sataniske black metals primitive strukturer og vulgære metaforer udstiller den angst, tvivl og frygt, som vi alle møder både inde- og udefra. Chokerende, udfordrende og tankevækkende er sikkert ordene, der vil blive brugt som blikfang. At man så til denne forestilling vil blive mødt af en vanrøgtet udgave af Drengene Fra Angoras “Den Forfærdelige Musefælde” trukket ud over tre timer og ned på et niveau, som ikke engang er en amatør værdigt, vil nok få de fleste til at brænde teatret ned. 

At stikke ild på Det er Satans Værk ville også være det eneste rigtige, da intet på skiven står til at redde. Kunne man med Andrew Huangs evner inden for det elektroniske få noget acceptabelt ud af “Nej Satan Lever Sgu”? Muligvis. Ville Imperial Triumphant kunne redde “Himlen står i flammer og du fortsætter med at samle penge op”? Det er op til debat. Og hvis man gav hele denne bunke storskrald til Merzbow, er der så en reel chance for, at det ville være værd at bruge tre timer på? Jeg har aldrig tvivlet mere på noget i mit liv. For ligegyldigt hvad ville det kræve mere tålmodighed, end selv Buddha ville kunne fremtvinge, og mere guddommelig indgriben end hvad hele Det Gamle Testamente indeholder.

Så hellere en børnehavekoncert med Fætter BR instrumenter

Det Er Satans Værk er muligvis den mest urimeligt talentløse gang tidsspilde, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. Der er intet på skiven, som er værd at bruge tid på. Ikke engang det mindste korn af musikalske evner og absolut ingen formildende omstændigheder, der kan retfærdiggøre, at denne skive i det hele taget eksisterer. Dette skal være en engangsforestilling fra PerFormer, og jeg håber, at jeg aldrig støder på noget, som i det hele tager nærmer sig projektets niveau. Så heller vælte på cykel gennem pigtråd og brændenælder.