Metalsnobbens Hjørne – Död Mands Kiste/Copenhell Rum

Vi gik glip af Copenhell 2020, og som tingene ser ud, går vi nok også glip af Copenhell 2021, så hvordan får vi bugt med Copenhellabstinenserne? Metalsnobben har måske en løsning, og den involverer den rom, som Copenhell selv har lanceret!

Copenhell, Copenhell, Copenhell… Du gamle traver, du folkelighedens rustne bastion, du, den hyggeligste festival i hele Danmark. Trods diverse vaccinationsplaner og bønner til diverse sataniske afguder må vi nok erkende, at chancen for at Copenhell 2021 bliver afholdt, er lige så stor som Elleman juniors chancer for statsministerposten.

Så hvad gør man så, hvis ens Copenhellabstinenser har vokset sig til proportioner så store, at der endnu ikke findes en skala for, hvordan man afmåler dem? En umiddelbar løsning kunne være at køre ud til den nærmeste grusgrav, smække en Baest-CD på og så bare hamre nosselune Slotspils, som om dommedag var nær – og bevares, hvis det er den løsning, man vælger, så gå med fred!

En anden måske mindre skadelig løsning kunne være at rekvirere den rom, som den famøse festival lancerede tidligere på året, den såkaldte ” Död Mands Kiste” (fordi alt bliver jo lige 666 % sejere og mere mandigt, hvis man bruger umlaut!). Så kan man invitere sine fire bedste venner hjem (ikke bryde forsamlingsforbuddet – fy!), stille de fine små glas frem, skænke rommen og smække Metalsnobbens Copenhellplayliste på (bare rolig, den kan I finde længere nede).

Men inden du løber ud i den nærmeste butik – nå nej, den er lukket – for at købe Copenhellrommen, så tillad mig at være din helt personlige mundskænk.

Tidligere havde jeg den udsøgte fornøjelse at anmelde Volbeatrommen, som stik imod mine forventninger/forhåbninger viste sig at være decideret delikat – meget ulig Poulsens vokal.

Da både rommen fra Copenhell og rommen fra Volbeat er lavet for at franarre musikfans deres hårdt optjente mammon i et stort kapitalistisk pyramidespil, vil jeg derfor bruge Volbeatrommen som målestok, selvom de to måske ikke har så meget tilsammen udover deres melassebase.

Hvor Volbeatrommen var en blended fra Caribien, er Copenhellrommen fra Panama og er lagret på bourbontønder for at give den lidt ekstra ”rock og rull”-attitude, hvilket måske havde passet bedre til Volbeatrommen, sådan rent tematisk.

Ligesom sidst vil jeg anmelde rommen, som den er – altså ”straight”/”neat”, som en ”Cuba libre” og som en ”Dark ’n’ Stormy” – så skål da!

Neat 6/10

Rommen har en flot gylden, næsten ravfarvet nuance med et skær, der minder om lynghonning. Næsen er liflig med masser af vanilje, solmodne abrikoser og en svag aroma af fersken og kokos – det stinker af sommer, sol og frihed!

Desværre matcher smagen ikke helt duften, for i stedet for en blød og sød nektar får man en potent om end sprittet omgang, der kortvarigt lammer ens smagsløg. Faktisk så sparker den, som var den et lille æsel fra Panama, der ikke gider flytte sig.

Når lammelsen er aftaget, kan man smage noter af brændt karamel og endda lakrids, altså har vi at gøre med en smag, der udvikler sig stille og roligt. Den mangler dog den dybde og rundhed, som Volbeatrommen havde, og er derfor mindre ”bællevenlig” og ligeledes mindre begyndervenlig.

Cuba Libre 8/10

Jeg havde ikke mange pæne ord at sige om den forrige cuba libre, jeg lavede, hvor Volbeat og Coca Cola mødtes i en uskøn og fæl dans. Generelt har jeg ikke meget tilovers for netop denne drink, men nu prøver vi igen. Volbeat er nok det mest folkelige ”heavy”-band, vi pt. har, derfor blandede jeg deres rom med Coca Cola. Nu har vi at gøre med Copenhell, som absolut er en folkelig pølsefest, men hvis man kigger på en perlerække af de bands, som har spillet på festivalen, vil man se en række navne komplet uden den folkelige appel. Derfor har jeg tilladt mig at ”jazze” denne cuba libre lidt op og har derfor valgt at bruge en cola fra Royal Crown i stedet samt tilsat både mynte og lime. Nu ligner det derfor lidt mere noget, man kunne købe på festivalen – dog uden at skulle smide 80-90 kr.!

”Det var satans”, råbte jeg så højt, at min kone lige skulle høre, om alt var okay, eller om jeg var midt i en eksorcisme, der var gået galt. Död Mands Kiste har, som tidligere nævnt, nogle skarpe noter, men kombineret med den søde og lettere krydrede smag fra colaen samt syren fra limefrugten og friskheden fra mynten, ja så har du faktisk en virkelig lækker drink! Den smager af frihed!

Det må være den absolut bedste cuba libre jeg til dato har fået. Bevares, det kræver absolut ikke meget, men lidt har også ret!

Dark ’n’ Stormy 5/10

Væk er Harboes ginger beer, og i stedet har Metalsnobben flottet sig og købt en økologisk variant fra Løgismose – uha-uha! Dark ’n’ stormy er en drink, jeg ulig cuba libre normalt holder utrolig meget af – næsten alt bliver jo bedre med ingefær, så lad os se, om det også gælder dette sukkeropkog.

Rommens manglende sødme blandet med ingefærens kradsbørstighed giver en drink, der er relativt sur, hvilket en dark ’n’ stormy ikke skal være. Så her vil jeg sige, at vi har at gøre med en fejlslagen kombination. Man kan lige akkurat fornemme rommen der allerbagerst i ganen, men ellers forsvinder den lidt i den surhedstornado, som er ingefær og lime. Resultatet er drikkeligt, men ikke mere end det.

Hvis man ønsker at bruge Copenhellrommen til netop denne legendariske drink, så skal man helt sikkert finde flasken med simpel sirup frem, for den mangler sødme, som en nonne mangler seksuelle udskejelser.

Konklusion

Död Mands Kiste er en ganske habil rom, der tillader sig at stille større krav end Volbeatrommen. Men den var også noget af det mest drikkevenlige spiritus, jeg nogensinde er stødt på, det var som at drikke ren karamel. Man kan derfor konkludere, at Copenhellrommen er mere ”voksen”, men det skyldes nok de mange år på bourbonfade, der har givet den lidt mere ”ild” i sin smag.

Jeg er fortsat lidt af en romnovice og fortrækker måske derfor de lidt sødere ting, men omvendt så kan man jo bare blande op med cola og få en fremragende drink i stedet.

Min opfordring må dog stadig være, at man køber sig en flaske, inviterer sine fire bedste venner og smækker Metalsnobbens Copenhellplayliste på anlægget og bare læner sig tilbage og mindes dengang, man blev væltet af en tyk fyr i moshpitten, blev antastet af en lidt for munter svensker i kø til toilettet, eller da D-A-D erstattede Megadeth.
 

Playlisten er en uhyre veludført en af slagsen. På den finder du de 65 (!) bands, der gennem årenes løb har været forbi festivalen, som jeg personligt mener, har været værd at bruge tid på. Så hvis du sidder og synes, der mangler et band, så kan jeg berolige dig med, at det er dig, den er gal med – ikke mig! Og hvis du synes, den bemærkning er noget værre pis, så lad mig minde dig om, at dette – trods alt – er Metalsnobbens Hjørne.