Metalsnobbens Hjørne – Volbeat Rum Vol. 3
Metalsnobben er ikke kun en snob, når det kommer til metal. Hans snobberi gælder sandelig også, når det kommer til mad og drikke, derfor var det oplagt, at det var ham, der anmeldte Volbeats nyeste rom – for når kontraster mødes, sker der ofte spændende ting.
”Jeg har det med Volbeat, som jeg har det med rom: jeg kan ikke lide det.”
Ovenstående udtalelse er ikke helt korrekt, men ej heller helt forkert, da ingen af de to er noget, jeg nogensinde har dyrket. Bevares, jeg erindrer at have fundet Volbeats fjerde album, Beyond Hell/Above Heaven, både fornøjeligt og hyggeligt, og som så mange andre har jeg da også drukket mig ned i billig slaverom (må man stadig sige det?) blandet med tilsvarende billig cola.
Tidligere har jeg anmeldt Fleshgod Apocalypses gudsjammerlige vin, så da Live Nation tilbød at sende os en flaske af de danske boogie-woogie-rockeres nyeste rom, var jeg da klar på at give mig i kast med at prøve at formulere et par ord om denne flaske samt dens indhold. Så må vi jo se, om jeg får brug for ”7 Shots”, om jeg ender i en ”Pool of Booze, Booze, Booza” eller om jeg vil blive efterladt med en ”Sad Man’s Tongue”, der vil vare ”For Evigt”……
Og ikke nok med at jeg vil anmelde rommen i sin rene form – eller ”neat”, om man vil – nej, I får sørme også en anmeldelse af, hvordan den fungerer i form af en ”Cuba Libre” (også kendt som en rom og cola) samt en ”Dark ’n’ Stormy” – og naturligvis vil alt dette blive akkompagneret af en playliste dedikeret til at drikke sig i hegnet.
Neat 8/10
Volbeat Rum Vol. 3 er bandets tredje forsøg på at lave en rom – som navnet, sjovt nok, indikerer. Jeg har ikke smagt de to tidligere, så om de er værre eller bedre, skal jeg ikke kunne sige, det må I selv undersøge – beklager!
Rommen er en blended rom fra Caribien, så vi er altså ude i lidt af en bastard med aner fra Den Dominikanske Republik, Jamaica, Barbados, Guatemala, Guyana og Trinidad.
Rommen har en smuk og mørkgylden farve, der virkelig spiller i lyset, og med en kraftig næse af eg, vanilje og chokolade, som får en til at tænke på sommer, sol, hvide sandstrande og en let, lun brise, der får palmerne til at svaje let.
Det umiddelbare smagsindtryk er brændt karamel og bourbonvanilje, der udvikler sig hen mod kaffe, mørk chokolade og røde bær. Alt i alt en utrolig behagelig smagsoplevelse med en god udvikling, der føles naturlig. Rommen er utrolig drikkevenlig og god til folk, der måske ikke, som jeg selv, er de helt store romeksperter/entusiaster. På samme måde som Volbeat nok er et meget godt begyndermetal-/rockband, så er deres rom en udmærket begynderrom.
Cuba Libre 3/10
Jeg kan virkelig godt lide både drinks og cocktails, men lige en cuba libre/rom og cola er noget, jeg har det svært med. Det skyldes nok, at sidst jeg fik den, var der tale om en Captain Morgan Oakheart blandet med en lunken Jolly Cola … Og ja, det var præcis så rædsomt, som det lyder! Så det er en drik, jeg forbinder med dårlige oplevelser – en overdreven, kvalmende sødme, som var det diabetes i et glas.
Oprindeligt var jeg meget i tvivl om, hvilken cola jeg skulle bruge til dette eksperiment. Skulle jeg flotte mig og finde en fancy en, som for eksempel en fra Fevertree eller Fentiman? Nej, selvfølgelig skulle jeg ikke det – Volbeat er jo folkelige! Og du skal jo ikke parre et band, som du kan forvente at høre til et håndboldstævne eller i Kristian Jensens bil, med en cola til overpris – så naturligvis endte det med at blive den helt klassiske Coca-Cola – købt i Netto naturligvis!
Jeg kan godt lide cola, og jeg kan godt lide denne rom. Men kombinationen … puha! Selvom den ikke er lige så kvalmende som den førnævnte kombination af Jolly og kaptajnen, så er det bestemt ingen vinder. Det er uhyrlig sødt, og selvom der er lidt noter af krydderi og en vis pikanthed, så er det primært bare sukker, sukker og mere sukker. Det er ikke decideret væmmeligt, men det er bestemt heller ikke en rar oplevelse, og jeg får da en vis form for deja-vu til tidligere episoder med netop denne drink – og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke lavede en ufrivillig spasme, da den første tår entrerede min gane.
Jeg tror, man skal være mere end usædvanlig glad for søde sager for at nyde denne kombination, og selvom den da vokser på en for hver tår, så er det stadig ikke noget, der bare minder om en fornøjelse!
Det er ærlig talt spild af en udmærket rom at blande den med cola – så lad være med det!
Dark ’n’ Stormy 7/10
Jeg er pjattet med ingefær, både som madvare og i diverse drinks. Dens pikante og slagkraftige udtryk kan bare ét eller andet! Igen kunne jeg have valgt en top-fancy ginger beer, men på samme måde som mit valg af cola blev begrundet af Volbeats folkelige image, blev jeg nødt til at gå med Harboe varianten – igen fra netto, naturligvis!
Dog er det også en smagsnuance, der nemt kan overdøve alt andet, og selvom Volbeat Rum Vol. 3 har en ret potent smagspalet, så bliver den alligevel overdøvet af en god sjat ginger beer … eller gør den? Hvor rommen blandet med cola dannede en vammel symbiose, så er rommen hurtig til at omfavne sin rolle som andenviolin, når den blandes med ingefæren, og selvom den ved første smag måske giver et indtryk af at være forsvundet, så opdager man – i takt med at man indtager mere og mere – at den stadig er der.
Men i stedet for at stå forrest, så er den nu helt omme bagved drøblen og bidrager med en tiltrængt sødme og varme. Pludselig er vi tilbage til de hvide sandstrande og panamahattene, og jeg tror bestemt, det er en kombination, der vil fungere særdeles fremragende på en varm sommerdag, hvor man prøver at nyde sin terrasse, nu hvor naboen endelig er holdt op med at slå græs.
Konklusion
Nu har jeg efterhånden smagt denne rom en del, og endda blandet op med forskellige kondimenter. Tænk sig, oprindeligt havde jeg troet, at jeg ville have fortrukket den blandet op, men jeg må jo konkludere, at selvom det fungerer udmærket blandet op med ginger ale, så fungerer Volbeat Rum Vol. 3 faktisk bedst uden nogen form for hjælpemiddel – bevares, måske en isterning eller to ikke gør noget, men her vil jeg så anbefale de såkaldte whiskysten for at undgå at fortynde rommen.
Det kommer ærlig talt bag på mig, netop fordi jeg ikke anså mig selv som en, der brød sig om rom. Men altså, det er nu lykkedes Volbeat (et band, jeg heller ikke just er kæmpefan af) at få lavet en type alkohol (som jeg ikke er fan af heller), jeg godt kan lide og kan anbefale… Ergo finder mirakler sted!
Spøg til side, så er det helt reelt en fremragende rom, som smager dejligt, helt som den er, og som har givet mig en ny lyst til at dykke ned i rommens spændende verden.
Slutteligt så er det mig en fornøjelse at præsentere Metalsnobbens Druk & Hor-playliste – en liste, som I nok ikke kommer til at høre i jeres lokale håndboldhal eller fra Kristians Jensen stereoanlæg, desværre! https://open.spotify.com/playlist/0rmpqROnqQiFlqDxIshsws?si=YPF0tLGuQsCkzxnSe1cp2A
Kommentarer (5)
Slayargh
Cargoshorts
Jonathan du er bare så sød. Dit evindelige skriveri er jeg dog træt af. Enhver er klar over at når Benediction udgiver en ny plade, -så skal den have top karakter.
Jonathan Pichard
Anmelder
Indlæg: 50
Lugten i bageriet...
Hej basse! Long time no see...! Nu er det tid jo sådan, at ingen tvinger dig til at læse hvad jeg skriver og ej heller er der nogen der forhindrer dig i at rive dig selv i banditten mens du lytter til den nye fra Benediction! Møs møs.
Slayer
Historististis
Ja ja . Historie lærer. . Din anmeldelse af carcass ramte rent.
Fisse Erik
nedbrydning af humane regler.
Mine bedste møder med dødsmetal startede engang i 1991 , jeg røg hash og havde ikke succes med damerne. -så kom Entombed og Pestillence . -sidenhen har jeg haft masse af fisse.
Jeroem Dorrit Uss. Wisconsin
Døden nærmer sig sødt
Jeg elsker tihvertifald Entombed. og Grave.