Copenhell 2025 - anbefalinger fra Maria Møller
Sort Søndag-vært Anders Bøtter har i mange år slået på tromme for, at man læser festivalplakater fra bunden og op. Med andre ord: Vær nysgerrig, tjek nye eller ukendte bands, og besøg fremfor alt de små scener. Det er generelt et godt råd til alle musikelskere, som vi kun kan hylde, men sjældent har det været mere relevant end med dette års Copenhell-program.
Derfor er de fire skribenter, som Heavymetal.dk i år sender til Refshaleøen, dykket dybt ned i programmet og har fundet en lille håndfuld af de koncerter frem, som de glæder sig allermest til. Dette skriv er udformet af en anmelder, hvis allerførste anmeldelse faktisk var af en Copenhell-koncert helt tilbage i 2019. Der er heldigvis stadig masser at komme efter på dette års program – ligesom der har været de andre år, hvor folk har brokket sig over plakaten.
Skunk Anansie (Onsdag 16.00 – Helviti)
Så er vi på den igen. Copenhell skydes i gang, og hvem skal åbne selve Helviti? I 2025 står Skunk Anansie for den særlige opgave, og det skal nok blive en oplevelse. Især for alle, der som jeg var ung i 90’erne og skrålede med på de mange punkhits fra såvel Stoosh, Paranoid & Sunburnt og ikke mindst Post Orgasmic Chill.
En stor del af Copenhells publikum er dog langt yngre end mig, det tør jeg jo godt erkende. Og for jer, der ikke var unge i 90’erne, så kan I glæde jer til indigneret og rå punk-rock med masser af attitude. De har et massivt arsenal af hits, og deres seneste album, The Painful Truth, beviste, at bandet absolut stadig har oget på hjerte og i sinde at skrige det til himlen. Jeg glæder mig nok allermest til at se Skin med hendes vidunderlige vrede og indtagende vokal, når hun fremfører soundtracket til min og mange andres ungdom.
Lorna Shore (Torsdag 23.30 – Hades)
Man kan sige meget om Lorna Shore. For nogle er de et band, man helst skal undgå – for andre er de oppe i hovednavnsstørrelse. De fortjener dog alligevel en anbefaling herfra. For Lorna Shore er heldigvis ikke bare et gennemsnitligt deathcoreband. De har nærmest skabt deres egen lille genre af symfonisk deathcore, og med det ekstra krydderi, der er Will Ramos i front. Hans vokal er nærmest umenneskelig – også live.
Lorna Shores liveshows er et sanseligt angreb – stramt, ubarmhjertigt og følelsesmæssigt uophørligt. Forbered dig på Ramos’ berygtede vokalakrobatik og et teknisk overlegent band, der bakker ham op med en sand lydmur af fejende symfoniske lag. Deres scenetilstedeværelse er teatralsk og matcher den apokalyptiske storhed i musikken. Jeg forventer helt ærligt ikke bare en almindelig koncert, men derimod en helkropsoplevelse, der sender os alle direkte i afgrunden.
GÅTE (Fredag 15.15 – Pandæmonium)
Norske Gåte har spillet distinkt, dragende og forrygende norsk folkemusik blandet med progrock og elektroniske metaltoner i 25 år. Det er dygtigt sammensat og bringer en god stemning til en fredag, hvor mange fremmødte nok er lidt ristede efter onsdagens og torsdagens strabadser. Nød du tidligere Copenhell-koncerter med Heilung og Eivør, så er der mildest talt mødepligt til Gåte, og gåsehuden lurer lige om hjørnet.
Gunnhild Sundlis markante vokal formår at omslutte enhver lytter i en næsten uhørt autenticitet. De dragende tekster og bandet bag hende fremtryller magiske toner, og samlet set bliver det en oplevelse, du ikke kan gå glip af. Hvis de formår – og det tror jeg bestemt, at de gør – at bringe den smukke og rå nordiske stemning til Pandæmonium, så bliver det lige så læskende som en iskold fadøl på en støvet festivalplads.
Nostalgiske boblere
Nu vi allerede har fået etableret, at jeg er en gammel kone, så lad mig også lave et par special mentions på et par af de bands, der brød igennem i min ungdom. Mit teenage-jeg ville aldrig tilgive mig, hvis jeg udelod dem!
Alien Ant Farm (Lørdag 14.45 – Hades)
Alient Ant Farm er meget mere en et one-hit-wonder. De brød igennem med deres platinsælgende 2001 album ANThology og ikke mindst deres cover af Michael Jacksons legendariske ”Smooth Criminal”. Og selvom mange måske i dag primært husker dem for netop covernummeret, så er Alien Ant Farm heldigvis da langt mere end det. Hits som "Movies", "Attitude" og "Wish" viste en melodisk, men aggressiv kant, som er svær at finde magen til hos andre bands. I de senere år har de turneret uophørligt og udgivet deres album Mantras fra 2024, hvis nye numre fylder moderne sætlister side om side med klassikere. Live bringer AAF smittende energi og ægte nostalgisk charme. Så hvis du ligesom jeg higer efter et optimistisk rock-hit og en tur ned ad alt-metal-memory lane, er AlienAntFarm et must-see.
Bullet for My Valentine (torsdag 16.00 - Helviti)
Bullet for My Valentine var med til at redefinere metalcore i starten af 2000'erne med fængende melodier og følelsesmæssig intensitet. Deres debutalbum, The Poison, er fortsat en milepæl inden for genren og fejrer i år 20-års jubilæum, og der er ingen grund til at tro, de ikke kommer til at sætte fut i utallige massive sing-alongs og rent pit-kaos. Bandets selvbetitlede album fra 2021 markerede en tungere drejning med vægt på teknisk aggression, samtidig med at de bevarer deres melodiske kerne. Her må hjerte stadig gerne rime på smerte, og det bliver måske ikke den tungeste koncert på Copenhell i år - men det kunne godt gå hen og blive den koncert med mest skrålen-med.
Der er altså nok at se frem til – især hvis man som jeg både nyder gensynet med gamle venner (In Flames, BfMV, Alient Ant Farm, Skunk Anansie og In Flames) og at opdage nye bands (som for mig blandt andre er Poppy, Brat, Syracusæ og Gåte). Vi ses i Helvede!